Uden Tvil hafve atskillige Poeter og Danske Skialder/tagen sig fore en slags Eventyr/og den hver efter sit Hofvet og Indfald befattet udi Sangviis. Ligervis som vi og see atskillige Poeter hafve tracteret en slags Materie/dog icke hver paa en Maneer eller Form. Nogle kalder denne Haftrold Rosmer/nogle Rusmer. Hvilcket jeg holder fore at være Rismer/og bemercker enten Kæmpe/den som Kæmpes Styrcke/eller meere end den gemeene Mands Mandom hafver. Findis og Hellene lille af andre at nefnis Hille lille eller Helleslef/&c. Som den Forandring udi andre Viser ogsaa andensteds findis. Thi kand hver tage/læse og siunge hvad hannem best behager. Det er dog lige saa meget hos det eene som hos det andet at vinde og bekomme/som tilforn her om nocksommeligen er rørt.
Iselands Konning lader bygge et Skib/saa nær ved Islands side; Og der det gamle Raad var død/det gick de Svenne til Qvide. Der de finge Fred/udi Hafvet ud/da seylde de Normænd.
2. Rosmer løber i Hafvet ud/og monne min Konst icke due; Alle de Skib vette hand til Grund/de vare vel siu sinde tiue
3. Alle da siunke de ærlige Kongens Mænd/ja hver og en for sig; Foruden hin unge Aller Kongens Søn/hand fant den liden grøn Stj.
4. Hand fant paa saa lidet et Huus/med sine forgyldene Tenge; Det gaa mig ligesom HErre GUd vil/og her skal jeg indgange. Der de finge Fred udi Hafvet ud/da seylde de Normænd.
5. Det var Aller Kongens Søn/hand ind ad Dørren træn: Det var stolten Frue Eline lille/hun stoed hannem op igien. Der de finge Fred.
6. Sidde du neder uselig Dreng/og varm dine Been saa kolde; Men kommer hand reckendis Rosmer hiem/hand vil dit Legeme volde.
7. Sidde du neder du uselig Dreng/og varm dine fraasne Beene; Saa mend ved Aller kommer Ros hiem/hand steger din Krop paa Teene.
8. Sildig om Aften kom Rosmer hiem/det var et Aftens Qvelde; Hvad hafver du giort af Christen Mand/som du hafver haft i Velde.
9. Her fløy en Fugl alt ofver vort Huus/med Christen Mands Been i Munde; Jeg vende mig om/jeg kaste det ud/det snariste der jeg kunde Der de finge Fred udi Hafvet ud/da seylede de Normand.
10. Det var stolten Fru Heline lille/hun ganger for Rosmer at stande: End er her kommen en liden Dreng/er fød udi mine Lande.
11. Er her kommen en liden unger Dreng/er fød udi dit Rige: Da skal jeg holde hannem tryggeligen Tro/jeg vil hannem aldrig svige.
12. Hand var der udi Otte Aar/hand kunde sin Manddom icke styre: Hand aflede med Eline et Barn saa fiin/saa stille monne de det fære.
13. Det var stolten Frue Eline lille/hun ganger for Rosmer at bede: Svenden hafver her saa lenge været/det er icke alt af fede. Der de finge Fred.
14. I lade hannem fare hand er min Slegt/I gifve hannem Guld hin rede: Blifver hand lenger i Bierget lugt/hannem lengis vist til Døde.
15. Hafver hand her saa lenge veret/og agter nu hiem til Lande: Jeg gifver hannem en Kiste med Guld/den ganger hannem vel til Haande.
16. Ville I gifve hannem Kisten med Guld/I faa hannem den paa Haande: Saa ilde lyckis hannem den Gafve/uden I sette hannem paa Sande.
17. Det var stolten Frue Eline lille/hun farer saa vel med liste: Hun gaar sig udi Lønkammer ind/og legger sig i den Kiste. Der de finge Fred.
18. Hand tog Kisten paa sin Ryg/og Manden ved sin Haand: Saa ginge de sammen den lange Vey/igiennem det salte Vand.
19. Nu hafver jeg dig til Landet ført/du seer nu Solen hin klare: Til Fader og Moder/til Søster og Broder/saa gladeligen maa du fare. Der de finge Fred udi Hafvet ud/da seylede de Normænd.
20. Hafver du gifvet mig Gafver skiønne/og mig til Landet baarn: Rosmer jeg kand det icke dølle/Frue Eline er med Barn. Der de finge Fred.
21. Rusmer blef saa underlig der ved/og hannem rand Taare paa Kinde: Hafde jeg icke soret dig Trygheds Eed/jeg skulde dig siuncke til Grunde.
22. Rusmer løber ad Hafvet hen ud/og hand tog til at raabe: Borte var stolten Frue Eline lille/tilbage stoed den Taabe. Der de finge Fred.
23. Jo lenger jo meere hand Rosmer vred/monne paa Frue Helene kalde; Saa fløy hand bort udi røden Flint/og blef saa borte med alle. Der de finge Fred udi Hafvet ud/det seyle de Normænd.
