Om denne Rosmer eller Rismer ere trende Viser lagde/hver med sin Omqvedning/saa almindelig hafver det været med saadan Getteri og Kogle-Spill i gamle Dage. Ja hvad ville vi tale paa de Gamle/Efterdi vi udi vor Tid hafve baade seet og hørt dennem/som lode sig understaa/at de skulde hafd Kundskaf med saadanne Haftrolde. Thi udi Sandhed maa mand vel saa kalde dennem/efterdi det befindis udi Sandhed/at være ickun Sathans Spegelfegting/hand kand jo forskabe sig til Liusens Engel/hvorfore skulde hand icke giøre udi Hafvet og paa Jorden/det som argere og slemmer er,
Der boer en Frue i Danmarck/Frue Hillers lille lader hun sig kalde: Hun lader bygge en Borg af ny/den skinner ofver Danmarck med alle. De maa saa vel i Danmarck.
2. Hendis Døttre blefve hende staalne fra/hun ledte efter dem saa vide: Dis lenger hun ledte dis mindre hun fant/sig self til Angest og Qvide. De maa saa vel i Danmarck.
3. Og hun lader bygge et Skib af ny/med sine forgyldene Brand: Og det lader hun saa vel besette/Med Riddere og raske Hofmænd.
4. Stolt Hillers lille fulde sine Sønner til Strande/alt baade med Tugt og Ære: Og de seylede vilde i Otte Aar/det var hendis høyelig kiære.
5. Og de seylede vilde i otte Aar/de Tider giordis dem saa lange: Og de seylede for saa høyt et Bierg/paa Landet monne de gange. De maa saa.
6. Og det melte Jomfru Svane lille/i Bierget som hun kunde best: Hvo ere os disse fremmede Svenne/os hafve i Aften gest.
7. Og der melte den yngste Broder/hand var i Talen saa snilde: Vi ere tre fattige Enckers Sønner/saa lenge da seyle vi vilde.
8. Udi Danmarck ere vi fødde og baarn/Frue Hillers lille heder vor Moder: Vor Syster blef os staalen fra/vi hende endnu icke finder.
9. Og est du fød i Danmarck/Frue Hillers lille heder din Moder: Det kand jeg for dig ey dølie/du est min yngste Broder. De maa saa vel i Danm.
10. Og hører du det min yngste Broder/hvi blef du icke hiemme: Hafde du hundrede og Tusinde Lif/du beholder icke et af dem.
11. Hun satte hannem udi den mindste Vraa/hun kunde i Huset see/hun bad hannem for den øfverste GUd/hand skulde hvercken græde eller lee.
12. Rosmer kom af Søland hiem/og hand tager til at bande: Jeg lugter det paa min høyre Haand/ at her er Christen Mand inde. De maa saa vel i Danmarck.
13. Her fløy en Fugl hen ofver vort Huus/med Christen Mands Been i Munde: Hun kaste det ind/jeg kaste det ud/det snariste som jeg kunde.
14. Hun redte til hannem saa got et Bad/hun klappet paa hannem med Liste: Her er kommen min Søster-Søn og hannem kand jeg icke miste.
15. Her er kommen min Søster-Søn/fra beggis vore Fædrene Lande: Min Herre I gifve hannem tryggen Tro/I ville hannem icke bande.
16. Er her kommen din Søster-Søn/fra begge eders Fæderne Lande: Jeg sver det ved min høyeste Eed/jeg giør hannem aldrig vaande.
17. Det var høyen Rosmer Kong/hand beder paa Svenne to: I bede stolten Svane lilles Søster-Søn/for mig i Stuen indgaa.
18. Det var Svane lilis Søster-Søn/hand skulde for Rosmer indgange: Hans Hierte rystet/hans Krop den skalf/saa reddeligen monne hand stande.
19. Saa tog Rosmer hendis Søster-Søn/satte hannem paa sine Knæ: Klappet hand hannem saa listeligen/det blef baade guul og graa.
20. Det da svarede stolten Svane lille/I dragis Herr Rosmer til Minde: At I hafve icke Fingre smaa/at klappe saa lidet et Kind.
21. Der var hand paa det Femte Aar/saa lengdis hannem hiem til Lande: Hielp nu Søster Svane lille/jeg settis paa hviden Sande.
22. Det var stolten Frue Svane lille/hun ganger for Rosmer at stande: Svenden hafver saa lenge i Hafvet været/nu lengis hannem hiem til Lande. De maa saa vel i Danmarck.
23. Hafver den Svend saa lenge i Hafvet veret/og stunder hand hiem til Lande: Jeg skal gifve hannem en Kiste med Guld/gaar hannem saa vel til haande.
24. Gifve I hannem en Kiste med Guld/gaar hannem saa vel i Haande: Høre I det min ædle Hiertans kiære/I bære dem begge til Lande.
25. Det giorde stolten Frue Svane lille/alt med saa megen liste: Hun tog der af det røde Guld/hun lagde sig self i Kiste. De maa saa vel.
26. Og hand tog Manden paa sin Bag/og Kisten i sin Mund; Saa gick hand den lange Vey/alt op fra Hafsens Grund. De maa saa vel.
27. Nu hafver jeg dig til Landet baarn/du seer baade Soel og Maane: Jeg beder dig for din Øfverste GUd/du nefn icke Jomfru Svane.
28. Rosmer sprang i Hafvet ud/at Vandet stoed op i Sky; Der hand kom i Bierget ind/stolt Svalille kunde hand icke see. De maa saa vel.
29. Der hand kom i Bierget ind/da var hans Kiæreste borte; Saa sprang hand saa vit om Bierget/til Flintesteen lede og sorte.
30. De vare glade i stolten Hillers lillis Gaard/de glæddis saa mangelund: Hendis Børn vare kommen til Venner hiem/som lenge hafde været af Lande. De maa saa vel i Danmarck.
