Her Nielus undte stolt Mettelild vel/ Saa listelig ved sig eene; Hand haver hende i sit hierte saa kier/ Som guld og ædele steene. Alt om hun vilde hannem naade.
2. Her Nielus lader sig klæder skære/ Alt baade i roser og lille/ Saa reed hand til den skiønne jomfru/ Og sagde hend’ af sin ville.
3. Det var bolde Her Nielus/ Hand kom der ridend’ i gaard/ Ude staar stolten Mettelille/ Var klæd i sabel og maar.
4. Her stander I stolten Mettelild/ Og vil I være min kiere/ Alle de dage I leve maa/ Jeg skal eder elske og ære.
5. Vil du mig fæst’ og føre mig hiem/ Da er det med min ville; Du skalt mig aldrig for Hading faa/ Vil du mig end hver dag gille.
6. Min hest kand ikke jomfruer bære/ Det er ikke med min ville/ Jeg agter ej at føre dem hiem/ Som jeg i løndom giller.
7. Jeg kand det paa dig vel forstaa/ Du vilt mig have for had; Men aldrig lever du saa god en dag/ Det du skalt mig saa faa.
8. Da skal jeg sødle min ganger graa/ Og ride skal jeg til Rom/ Og aldrig skaltu leve den dag/ At jeg skal til dig komme. Alt om hun vilde hannem naade.
9. Du haver jo selv din ganger betalt/ Hand er dig pligtig at bære; Og viltu ikke komme igen/ Du maat fuld vel lade være.
10. I lover mig stolten Mettelild/ I er saa klar en lille; Jeg skal vist giøre for eders skyld/ Alt hvad eder er til ville.
11. Det da svared dend skiønne jomfru/ Dend Ridder vilde løve saa gierne: Heller seer jeg at maanen er vred/ End solen og alle stierner.
12. Dend maaned meener jeg eder med/ Jeg haver eder ikke saa kier: Gud gemme min Fader og moder/ Som mig have tukted og lærd.
13. Den Ridder kaste sin ganger omkring/ Hand reed saa vred af gaard; Dend jomfru hun ganger i højeloft/ Hun legte skak-tavel paa bord.
14. Tak have hver ærlig moder/ Sin dotter mon tukte og lære. Hand reed geenesten til Landsting/ Fæsted hende for hæder og ære.
15. Tak have dend skiønne jomfru/ Hun var saa dydefuld: Dend Ridder reed sig til Landsting/ Fæste hende med meget guld. Alt om hun vilde hannem naade.
Anmerkning.
Jomfruen her retteligen forskyder den løse Kierlighed/ og vil ej sætte Lid til Ulid. Svøbt i Sabel og Maard. Det synes at denne Vise er ej saa gammel/ som en Deel andre/ hvor der ikkun nævnes maard; Item/ vel svøbt i skind. Og saadeligen/ jo ældre tider/ jo større Tarvelighed i Klæde og Føde. At faa en for-Had eller Hading/ ɔ: som til Slegfred. Det Barn/ som de avlede/ kaldtes Hadingsbarn.
Her og andensteds tales om/ at fæste sin brud til Landsting/ som det synes at have været i Brug/ maaskee/ at der kunde tages Tingsvidne efter/ at det ej skulde gaa tilbage/ som ellers ofte skeer.
