Det var Henrik Valmarsøn/ Beder sadle ganger graa: Jeg vil ride mig op ad land/ Og skue min fæderne bo. De lege alle dage.
2. Jeg vil ride mig op ad land/ Og lyde paa fuglesang/ Thi jeg gider ikke hiemme været/ For dagen giøres mig lang.
3. Det var Henrik Valmarsøn/ Hand rider i grønnen lund/ Der møtte hannem Her Peder/ Alt om en morgenstund.
2. Vel mødt Henrik Valmarsøn/ Og hvor laastu i nat? Hvo haver dig de klæder givet/ Saa vel med roser omsat?
5. Jeg takker stolten Fru Mettelild/ Hun er saa skiøn en frue; Hun giorde det for sin egen ære/ Gav mig befalning herpaa.
6. Jeg takker stolten Fru Mettelild/ Hun boer sig under øe/ Hun med sine jomfruer/ Lod dennem med roser strø.
7. Hør I det mine Danesvenne/ I skulle ej længe tie: Fanger Fru Mettelild bud fra mig/ Hun monne mig hiemme bie.
8. Det var Henrik Valdmarsøn/ Hand kom der ridend’ i gaard/ Ude stod stolten Fru Mettelild/ Hun var vel svøbt i maard. De lege alle dage.
9. Her stander I stolten Fru Mettelild/ I er saa skiøn en frue/ Laaner mig huus i denne nat/ Og bliver saa min hustrue.
10. Øll og mad skal være uspart/ Og andet vil jeg eder give/ Men aldrig fanger I vold over mig/ Dend stund jeg er i live.
11. Saa toge de Henrik Valmarsøn/ Fulte hannem i stuen ind/ Hand var saa sørgend’ i sinde/ Og blegnede fast om kind.
12. Saa toge de vand og haandklæde brat/ De sætte den Herre til bord; Hans hu den var af elskoven mod/ Hand kund’ ej tale et ord.
13. Det mældte stolten Fru Mettelild/ Og saa tog hun oppaa: Hør I det Henrik Valmarsøn/ Hvi er I i huen saa mod?
14. Hør I det Henrik Valmarsøn/ Giører eder i aften blid/ Mine piger skulle eder en vise kvæde/ Dermed fordrivis den tid.
15. Hør I det stolten fru Mettelild/ I er saa kiær en frue: Det ord I mig i aftes sagde/ det ganger mig aldrig af hue.
16. Mig er ikke om eders jomfruer/ Eller om deres favre sang; Det ord I mig i aftes sagde/ Giør mig i hiertet bang.
17. Hør I stolten Fru Mettelild/ I give mig eders tro/ Jeg vil eder ikke svige/ Dend stund jeg leve maa.
18. Hør I Henrik Valmarsøn/ Jeg veed ej hvad jeg skal tro; Der er saa mangen som lover godt/ Og sviger hin anden dog. De lege alle dage.
19. Jeg beder eder allerkiereste min/ I give mig eders tro/ Jeg vil eder aldrig svige/ Saa længe jeg leve maa.
20. Op stod hun Fru Mettelild/ Saa smal som Lilie-vaand/ Gav hun ham af hiert’ og hu/ Sin tro der strax til pant.
21. Nu haver Henrik Valmarsøn forvunden længsel og harm; Hand sover nu saa sødelig/ Udi stolt Mettelilds arm. De lege alle dage.
Anmerkning.
At kvæde Viser var meget i Brug og i Synderlighed til Hove og i Borgestuverne/ hvoraf de og kaldes Borgestuv-Viser. Og der have ikke alleneste været mænd/ men endogsaa kvinder/ som saa artigen have digted og siunged/ (som der tales og i Guds Ord om Sangere og Sangersker) at de tidt have overgaaet Mændene/ og bleve kaldede Skaldmøer af Skald ɔ: Vers; Men Skioldmøer kaldtes de som bare Skiold og Hielm i Striden: Hos Grækere/ Saffo og Erynna/ som kunde lignes med Homerus; Og Koriana/ som 5 gange med Lyriske eller Sangvers/ overvandt Pindarus/ og tidt var lige ved hannem; o. a. f. Saa blev K. Sigurd i Norge optænd af Kierlighed til Tora/ en Tienestekvinde/ der hand hørde hende meget Listigen siunge; Der tales og tilforn om een saaledis:
Dend eene begyndte en Vise at kvæde
Saa favrt over alle kvinde/ o. s. v.
Ved en Lilie-vaand eller smal Liliestengel/ lignes ofte i Viserne de som vare tynde og smale i Midie/ hvilket vel hælder Kvindekiønnet.
