Det var Grefve Herr Guncelin/ Hand taler til Moder sin: Jeg vil ride mig op paa Land/ og friste Manddom min. Vel op førre Dag/ vi komme vel ofver den Hede.
2. Vilt du ride dig op paa Land/ og siger du mig saa: Da skal jeg gifve dig Fole god/ som mand kalder Karl hin graa. Vel op førre dag/vi komme.
3. Da skal jeg gifve dig Hest saa god/ som mand kalder Karl hin graa: Aldrig tør du spænde Spor om Fod/ ey heller drage Hielm paa. Vel op førre.
4. Ingen Kæmpe tør du stæde/ og ingen reddis fra; Førend du møder den Kæmpe/ som mand kalder Ifver Blaa. Vel op førre dag/vi komme.
5. Det var Grefve Herr Guncelin/hand rider under grønne Lide; Der møder hannem liden Tilventin/ hand bad hannem holde og bide. Vel op førre.
6. Vel mødt ungen Tilventin/ og hvor laa du i Nat; Jeg laa mig paa Bratensborg/mand hugger der Ild af Hat. Vel op førre dag/ vi komme vel.
7. Det var Grefve Herr Guncelin/ hand blickt under Hielm hin røde; Som men ved liden Tilventin/du taler din egen Død. Vel op førre dag.
8. Det var Grefve Herr Guncelin/ hand sit Sverd uddrog; Det var liden Tilventin/ hand i stycke hug. Vel op førre dag/ vi komme vel ofver.
9. Saa reed hand til Bratensborg/ hand stødte paa Port med Skaft; Er her nogen Kæmpe ind/som fegte tør af Magt. Vel op førre dag/ vi komme vel ofver den Hede.
10. Det var Herr Ifver Blaa/ hand vende sig i Vester; hielp nu Ulf og Asmer Grib/jeg hører Kæmpe Røst. Vel op førre dag/vi komme vel ofver.
11. Det var Herr Ifver Blaa/ hand saae sig ud i Øster; hielp mig Otthin du kand best/ jeg hører Herr Guncelins Røst. Vel op førre dag/ vi.
12. Det var Grefve Herr Guncelin/ kaste Hielm ofver hviden Hals; Det da hørde hans Moder kier/ ofver trende tylte Land vel. Vel op førre dag.
13. Den Frue hun vogner om medie Nat/ og taler hun til sin Herre; Raade nu den øfverste Gud/ alt for vor Søn hans Færd. Vel op førre dag.
14. Det første Red de sammen red/ de Hellede vare baade saa stercke; Stack hand Herr Ifver Blaa/ hand dref saa langt i Marck. Vel op førre.
15. Hør du Grefve Herr Guncelin/og vilt du lade mig lefve; Jeg hafver mig en Festemøe/ og den vil jeg dig gifve. Vel op førre dag.
16. Icke vil jeg din Festemøe/i Egteskab vil jeg lefve; Gif mig Salenta Søster din/med hende lader jeg mig nøye. Vel op førre dag.
17. Saa red de til Bryllup/som de kunde allermest; De bøde der til de Kæmper/som de kunde allerflest. Vel op førre dag/ vi komme vel.
18. De bøde Vidrich Verlandsøn/sterck Tidrich ud af Bern; De bøde did Holger Danske/for hand vilde stride saa gierne. Vel op førre dag/ vi.
19. De bøde Sivard Snaren Svend/hand skulde for Bruden ride; Saa kom Langbeen Risse/hand skulde hos Brudgommen side. Vel op førre dag/vi komme vel ofver den Hede.
20. De bøde ind Mester Hildebrand/ hand bar for Bruden Bluß; Og hannem fulde de Kæmper Tolf/ de drucke og giorde got Ruß. Vel op førre.
21. Did kom Folqvar Spillemand/ hannem maatte de Kæmper lide; Did kom Kong Sigfred Horn/ sig self til Angest og Qvide. Vel op.
22. Der var stolt Fru Grimild/ og hun skulde Bruden rede; De lode hendis Fødder med Jern beslaa/hendis Fingre med Staal omsmede. Vel op.
23. Der kom frem Frue Giurde Hette/ hun boede for Norden Field; hun drack og hun dantzet/ det hafde saa got et Held. Vel op førre dag.
24. Der kom ind Fru Bryniel/ hun skar for Bruden Mad; Hende fulde siu smaa Terner/ iblant de Kæmper de sade. Vel op førre dag.
25. De fulde Bruden udi Kammeret ind/ at æde der Frokost; Hun aad der op fire Tønder Grød/de smagte hende allerbest. Vel op førre dag.
26. Vel sexten Oxe Kroppe tog hun der til/ og aatten Svine Flycke; Siu Tønder Øll drack hun der til/ førre hun tog til at hicke.
27. Saa fulde de Bruden til Salen hen/ da tru det saa fast hendis Skind; de hugge vel femten Alne af Muur/ førre de kunde trenge hende ind.
28. De løde Bruden til Brudebænk/saa sagt de sette hende ned; Bencken var af Marmersteen/ den refnet i Jorden ned. Vel op førre dag/vi komme.
29. De lagde for hende den beste Mad/hun aad og drack icke minde; Femten Øxen og Ti fede Svin det tæret den Møre Qvinde. Vel op førre dag/ vi komme vel ofver den Hede.
30. Det da gaf den Brudgom act/ hand hagde det icke vel; Aldrig saae jeg saa unger en Brud/ der giorde i Fadet bedre skiel. Vel op førre dag.
31. Op da sprunge de Kæmper/ og sammen der de rycte; Hvad helder ville vi kaste med Stang/ eller og riddeligen fegte. Vel op førre dag.
32. De Kæmper begyndte Kredsen at skrifve/ alt paa den grønne Marck: Det giorde de den Unge Brud til Ære/ Loed see det store Hofværck. Vel op førre dag/ vi komme vel ofver den Hede.
33. Den unge Brud sprang fra Brudebænk/hun hafde to Hænder sløfve; Til hende sprang Langbeen Risse/ god Eventyr monne de prøfve. Vel op.
34. Der dantzede Bord og der dantzede Benck og Ilden fløy af Hat; Ud da løbe de Kæmper gode/ og hielp nu Moder Skrat. Vel op førre dag.
35. Da begyndtis en stercker Red/ fra Ribe og indtil Slie; Den mindste Kæmpe i Dantzen var/ var Femten Alne under Knæ. Vel op førre dag/vi.
36. Den mindste Kæmpe i Dantzen var/ var lille Mimmering Tand; Hand var i denne Hedenske Flock/ den eeniste Christen Mand. Vel op førre dag/vi komme vel ofver den Heede.
