Denne er fast den ældste Kæmpe-Vise/ som af Arilds Tjd her indtil hafver været meget brugt i Danmarck. Her indføris de fornemste Kæmpers Nafn og Skioldemercke som ellers i andre Digt og Viser mangesteds berøris. Sivard Snaren Svend binder disse Kæmper til Kamp/ og Lodden falder paa Unge Humble/ som hand siden ofvervinder/ og dog skiencker hannem vunden Spil af Haanden/ som mand pleyer at sige. Hand skiencker hannem Skimming sin Hest igien/ som hand hafver laant af Vidrich Verlandsøn/ og lader sig fange og binde af hannem med Villie/ men der hand seer Vidrich kommer/ da oprycker hand Egen som hand stoed bunden til/ og gaar til sin Herris Gaard &c. Humble holder jeg fore/ at denne Unge Kæmpe skal kaldis/ og icke Hummerlummer. Thi Humble er et gammelt Dansk Nafn/ som det sees af Kong Dans Fader Humble/ Af hvilcken Humble Ore i Sieland ved Ringsted hafver faaet sit Nafn. Vidrich som her og andensteds næfnis med Verlandsøns Tilnafn almindeligen/ meene nogle at skulde kaldis Vidrich Villandsøn/ og at hand skulde været fød i det merckelige store Herret udi Skaane som endnu kaldis Villandsherret/ og ligger begrafven paa denne Side Søllesborgs Ore/ ved Sissebeck Mølle/ som de store Steene staa tilsiune paa denne Dag.
Hvad som Stæderne Hald og Brattingsborg er anrørendis/ veed jeg icke om mand skal tage det Slot Hald derfore/ at Herr Bugge siden hafver fordret og stercket det med ny Bygning i sin Tid. Bratingsborg holder mand fore/ at skulde være det Slot som ligger saa got som mit paa Samsø/ved Tranberg Kircke/ der som mand endnu seer hine saare dybe trefolde Grafver og Volde med Muur/ paa denne Dag. Nogle meente at Bratensborg skulle ligget udi Ifvenis/ Norden for Ifvø/der som mand endnu paa denne Dag kand see Grundvolden og Muurene/ naar Vandet er klart og Aadelveyen løber der til/ en stor hul Vey fra Skofven af Vesten i Østen/ som i fordum Dage hafver været tør/ førend Slottet er ødelagt. Til dis ydermeere Vidnisbyrd fører Villands Herret en Hammer udi sit Signet til Her Vidrich Villandsens Amindelse.
Hvad her om kand være/lader jeg hver sin Meening. Sant og vister det/at der hafver boet merckeligt og sterckt Folck baade paa Samsø og de andre omliggendis Øer/ som klarlige kand sees af allehaande sandfærdige Fodspor end ogsaa af de tvende Voldstæder/ som tvende andre Slotte Vestborg og Hiorteholm hafve staaet/ og været befæstiget med Grafver og Volde/ som endnu staa igien. Og hafve Kæmperne og andre Orlogs Mænd gierne boet paa saadanne Øer i gamle Dage/ fordi de letteligen kunde oprette sig gode Befæstninger/ og hafve her snart udflugt til Søen/at søge efter Rof og Bytte/som forhverfvedis i Krig og Orlog/ og mand lefvede der mest af i gamle Dage.
Saa hafver og icke Skaane været foruden Kæmper/ som det mange stycker udvise/ og end besynderligen her ved Søllesborg Ore/ og fremdeelis udi Bleging og omliggende Egn/ der som hine store Klipper og Kæmpesteene findis med Rune-Bogstafver paa/ &c. Hvor om paa en andensted.
De vare siv og sivsindstive/ der de droge ud fra Hald: Og der de komme til Bratingsborg/ der sloge de deris Tield. Det donner under Roß/ de Danske Hofmænd der de udride.
2. Kong Nilavs stander paa høyen Tind/ og seer hand ud saa vide: Hvi monne de Kæmper hafve deris Lif saa fal/ at dem lyster her at stride. Det donner under Roß/ de Danske.
3. Hør du Sivard Snaren Svend/ og du hafver vancket saa vide: Du skalt friste disse Kæmpers Vaaben/og til dem under Tielden ride. Det donner under Roß/ de Danske Hofmænd der de udride.
4. Det var Sivard Snaren Svend/ hand ind under Tielden treen: I ere min Herre vel kommen/ I Danske Kongers Mænd. Det donner.
5. I lade det eder icke fortycke/ I tage det icke for Spee: Dysten saa ville vi sammen prøfve/ eders Vaaben I lade mig see. Det donner under.
6. Der stander i det første Skiold/en Løve vel saa bert: Med Kronen af det røde Guld/ det er Kong Didrichs Merck. Det donner under.
7. Der skinner i det andet Skiod/ en Hammer og en Tange: Den fører Vidrich Verlandsøn/ hand slaar og griber ingen til Fange. Det donner.
8. Der skinner i det tredie Skiold/ en Gam saa rød som Guld: Den fører Helled Hogen/ hand er en Kæmpe til fulde. Det donner under.
9. Der skinner i det fierde Skiold/ en Ørn og hand er rød: Den fører hand Olger Danske/ hand hugger de Kæmper til døde. Det donner.
10. Der skinner i det femte Skiold/siddendis Høg paa Hald: Den fører Mester Hildebrand/hand vofver med Kæmper et Fald. Det donner under.
11. Der skinner i det siette Skiold/ Linden den er grøn: Den fører unge Hr Humble/ Dronning Elenes ældste Søn. Det donner under.
12. Der stander i det sivende Skiold/ en skiøn forgylden Spor: Den fører hand Herr Hogen/ fordi hand vilde vildere vorde. Det donner.
13. Der skinner i det ottende Skiold/ tre Pile og de ere hvide: Dem førte hand Vidrich Herr Stagesøn/ mand maa vel paa hannem lide. Det donner under Roß/de Danske Hofmænd der de udride.
14. Der stander i den niende Skiold/ Ulfven alt saa sterck: Den fører hand Unge Ulf van Jern/hand brugte saa stort Hofverck. Det donner under.
15. Der stander i den tiende Skiold/ en Fedel og en Bue: Den fører hand Falqvor Spillemand/ hand vilde dricke og icke sofve. Det donner.
16. Der skinner i det ellefte Skiold/ en Lindorm end saa leed: Den fører Orm unger Svend/ hand frygter for ingen Mands Vrede. Det donner.
17. Der kom frem det tolfte Skiold/ der skinner paa brendende Brand: Den fører hand Bran van Vifferlin giennem Herrers og Førsters Land.
18. Der stander i det trettende Skiold/ en Tavl saa rød af Guld: Den fører Harald Gridske/ hand er en Stoldbroder huld. Det donner.
19. Der stander i den fiortende Skiold/en Kappe og en Kølfve: Dem fører den Munck Broder Alsing/ hand kunde de Kæmper stille. Det donner.
20. Hand hafver en Skareknif ved hans Side/ Skalerne ere af Bly: Liden Knif er icke uden ellefve Alne lang/ Som dingler ved hans Side.
21. Der lagdis frem den femtende Skiold/ der skinner tre dragne Sverd: Dem fører Eslemer Kongens Sønner/ i alle deris Herrefærd. Det donner.
22. Der blef seet det sextende Skiold/ en Rafn med Vinger hin brune: Den fører Rigen Raavengaard/ som vel kunde digte og rune. Det donner.
23. Der skinner paa det syttende Skiold/ Hesten i saa hvid: Den førde Grefve Herr Guncelin/hand beder slaa og icke bide. Det donner under Roß/de Danske Hofmænd der de udride.
24. Der skinner i det attende Skiold/et Vildsvin og en Mand: Det fører den Grefve af Biergelide/ sit Sværd vel røre kand. Det donner.
25. Der skinner i det nittende Skiold/ en Hund og en saa rask: Den fører Høsteen Kæmpe/ hand er en Vovehals uden falsk. Det donner.
26. Der skinner i den tivende Skiold/ en Rose iblant de Rijs: Hvor Herr Normand kommer i Strid/ der vinder hand stor Priis. Det donner.
27. Der stander i det neste Skiold/ en Kedel er af Kaaber: Den fører Herr Mogens Olgersen/ hand vinder baade Slotte og Borge.
28. Indkom andet og tivende Skiold/ med Sundheds forgyldte Mercke: Det førde hand Herr Asbiørn Milde/ hand lærer de Kæmpers Ryg at vercke. Det donner under Roß.
29. Det var det tredie til tivende Skiold/en Arm udi en Lencke: Den førde hand Alver Lange hand pleyer for Kæmper at skiencke. Det donner.
30. Der skinner i det neste Skiold/Der skinner i et Svard/Det fører Hr. Humle Jersing/ Hand er det fuld vel Værd.
31. Der skin i femt’ og tivende Skiold/ En Falck og den er graa/Den fører Kæmpen allerbest/ Som kaldis Herr Iver Blaa.
32. Der skin i siett’ og tivende Skiold/Der skinner i et Spyd;Det fører hand lille Minering Tand/ For ingen Mand vil hand fly.
33. Der kom frem det sidste Skiold/ det var en Falck saa hvid: Den fører Sivard Snaren Svend/ fordi hand vilde altid stride. Det donner under Roß/ de Danske Hofmænd der de udride.
34. Slig Kæmpe og Mercke var her/ hvo kand dem alle fortælle. Det var Sivard Snaren Svend/ hand kunde icke længer dvele. Det donner.
35. Er her nogen af Kongens Mænd/ som Dysten lyster at ride: Hand tøfve/ og icke forlænge/ hand møde mig paa denne Hede.
36. Hvilcken af eder i Danske Hofmænd/som Dysten kand ride best. Med hannem saa vil jeg ride i Dag/ om begge vore gode Heste.
37. De Kæmper kaste Terning paa Tafle Bord/ de Terning rand saa vide: Og det falt unge Humle til/ hand skulde med Sivard ride. Det donner.
38. Her Humble slog det Taflebord sammen/hand lystet icke længer at lege: Det vil jeg for sanden sige/ hans Kinder blefve saa blege. Det donner.
39. Det var ungen Humble/hand gaar den Fruerstue omkring: Saa gaar hand i Høyloft/ for Kong Vidrich ind. Det donner under Roß.
40. Hør du Vidrich Verlandsøn/ du est saa fri en Mand: Du laane mig Skimming i Dag/ jeg sætter dig derfor Pant.
41. Icke fanger du af Skimming i Dag/foruden du sætter got Pant: Løkning Skof og femten Borge/ de beste udi dit Land.
42. Otte Borge de rigeste i Birtings Land/ dem sætter jeg dig til feste: Der til min Søster den Lille vjaand/ mig tyckis hun er den beste. Det donner.
43. Sivard hand er en sierblind Svend/ hand seer icke sit Glavind til Ende: Fanger hand Skimming nogen Skade i Dag/ du bøder det icke med alle dine Frænder. Det donner under Roß/ de Danske Hofmænd der de udride.
44. Saa løber Spæret i Sivards Haand/som Kringlen ringler i Spore: Du vocte dig unge Herr Humble/du kommer icke for den Daare.
45. Borge ni og Riddere siu/ dem sætter jeg dig til Pand: Fanger Skimming nogen Skade i dag/ du tag min yngste Søster paa Haand.
46. Vare nu alle disse Bierge af Guld/ og alt dette Vand var Vin: Det vilde jeg icke hafve for Skimming i dag/Jeg tacker Gud hand er min.
47. Saa satte hand sig paa Skimmings Bag/ saa gladelig monne hand ride: Skimming tycktis det underlig at være/At hannem stod Spore i Side.
48. Der skinner paa Humbles forgyldte Skiold/ som Solen om Midsommers Tide: HERre Gud naade mig fattige Svend/skal jeg her holde og bie.
49. Det første Red de sammen red/ de Hellede vare baade saa stercke: Sønder gick Humbles Sadel Ring/hans Skiold saa langt i Marcke.
50. Mig tyckis du est en faur unger Svend/ din Hest kand du vel ride: Stat du af og giørde din Hest/Et Stød vil jeg dig bie. Det donner.
51. Det andet Red de sammen red/ de vare to Kæmper baade: da brast begge deris Sadle i to/ og Humble for Sadel Bue. det donner under.
52. Nu hafver jeg dig fra Hesten skut/ nu hafver jeg vundet din Hest: Sig mig gode unge Humble hveden du kommen est.
53. Nu hafver jeg vundet af dig Priis/Og Skimming hand er min: Sig mig ungen øske Svend/ af Slect og Afkom din. det donner under Roß/de danske Kæmper der de dysten ride.
54. Kong Abelon er min Fader/En Konge ofver Biertings Land: Dronning Eline er min Moder/ det siger jeg dig for sand. det donner under.
55. Dronning Eline er min Moder/ En Dronning gief og fiin: Konning Abelon Haarde Staal/ saa kaldis Fader min.
56. Self da heder jeg unge Herr Humble/ En Kæmpe ofver Biertings Land: Af Kæmpe Slect saa viit berømt/ som nogen Mand reyse kand.
57. Er Kong Abelon din Fader kier/da est du min Frende: da gifver jeg dig din Hest igien/jeg dig icke førre kiende. det donner under Roß.
58. Er Dronning Eline din Moder bold/ hun er min fuld god Ven: Saa tage du nu Skiming igien/du est min Systersøn. det donner under.
59. Tage nu begge Skiolde Remer/du binder mig til denne Eeg: og rid saa til Kong Tidrich/ du sig du vandst den Leeg. det donner under.
60. Indkom yngste Humble/ var klæd i Kiortel grøn: Nu hafver jeg vundet min Hest igien/ og bunden den skellie Svend. det donner under.
61. Indkom Humble i Støfle og Spor/ hand kaste sit Sverd paa Bord: Sivard staar i Skofven bunden/hand taler icke end et Ord. det donner.
62. Jeg hafver været mig i den Lund/og fanget den Kæmpe god: Tog jeg Sivard Snaren Svend/ bant hannem ved Eege Rod. det donner.
63. Hør du unge Herr Humble/ og du farer alt med Tant: Det var alt med Villie giort/ om du Sivard bandst. det donner under Roß/ de danske Kæmper der de dysten ride.
64. Det var Vidrich Verlandsøn/og hand vilde alting vide: Jeg rider mig i Rosens Lund/ og seer hvor Sivard monne lide. det donner under.
65. Vidrich taler til sin Dreng/ legge Sadel paa Ganger graa: Jeg vil mig i Marcken udride/ og see hvor Sivard maa. det donner under Roß.
66. Sivard hand stander udi Lunden/og seer hand Vidrich ride: Finder mig Vidrich bunden her/ hand hugger mig Refbeen fra Side.
67. Frem ad lacket Vidrich Verlandsøn/ Skimming monne under hannem skride: Sivard rycker op Eegen med Roed/ hand torde hannem icke bide.
68. Dronning staar i høye Loft/og seer hun ud saa vide: Hissed kommer Sivard Snaren Svend/ med Eegen ved sin Side. det donner under.
69. Det svarede Dronning Elene/ Der hun saae Sivard komme/ Saa mænd du giorde det af Nød/ Du togst op telige blomme. det donner under.
70. Kongen stander ved Borgeleed udi sin Brynne saa ny: Hissed kommer Sivard Snaren Svend/ hand fører os Sommer i By. det donner under.
Der gaar Dantz paa Bratings Borg/ der dantzer de stercke Heldte: Der dantzer Sivard den sterblind Svend/ med Eegen under sit Belte: Det donner under Roß/ de Danske Hofmænd de sammen ride.
