Disse tvende Adels Herrer hafver begge boed og bygt udi Lunde Sogn i Vester Herret paa hin Side Varde. Og er Svend Graa hans Nafn funden optegnet udi de gamle Kircke-Bøger i vor Tjd/for et half hundret Aar. Udi Visen kalde de hannem med bagvend Nafn Graa Svend. Visen melder/at de begge skulde ligge for St. Stafnes Altere i Choret/hvilcket vel mueligt er. Thi der mand hafver muret Ærlig og Velbyrdig Mand Thomas Stygge sin Graf Anno Domini 1577/ da hafver mand opgrafvet der nogle store Skinnebeen/ vel halfanden gang saa lange/ som nu kand være en voxen Mands Persons største og længste Skinben: Og der hos funden en Egefiel af en Lig-Kiste meere end Fire Alne lang. Nogle siunge denne Vise saaledis/at de gifve tilkiende/at baade Svend Graa og Herr Thule Vognsøn skulle blefvet paa Steden/ Men det er troligere/ at Herr Thule som forrasket hannem/ og var hannem alt for sterck/ hafver tagen hannem med Fordeel. Aarsag til disse Drab/ synes at være kommen af Trætte for Stoelstand/ saa den eene vilde været ofver den anden/og der med icke kund endt deris Trætte/ førend de hafve tagen Lifvet af hver andre/og finge saa rom under Jorden/ der de kunde icke forliges ofven paa Jorden med hver andre.
I Lunde Kircke der yppis en Stefn/ og der rider til baade Ridder og Svenne/Ridder og Svenne Jomfruer og Møer/ den Danske Dronning i Skarlagen rød. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
2. Jomfruer og Møer/ og Dansken Dronning i Skarlagen rød: Frue Mette lille lader en Guld-Stoel giøre/ lader den i Lunde Kircke indføre. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
3. Guld-Stoel giøre/ lader den i Lunde Kircke indføre: I Løndom blef den Guld-Stoel giort/ til Lunde Kircke med Hofmod ført. Lefver hand.
4. Guld-Stoel giort/ til Lunde Kircke med Hofmod ført: Stolt Mette lille skulde til Kircken fare/ Herr Graa Svend tager alt paa hende vare.
5. Til Kircke fare/ Herr Graa Svend tager alt paa hende vare: Fru Mette ganger i Guld-Stoel/ at staa/ Herr Graa Svend gifver hende Spot der paa. Lefver hand Thule Vognsøn.
6. I Guld-Stoel at staa/ Herr Graa Svend gifver hende Spot der paa: Fru Mette lille skulde til Offer gaa/ Herr Graa Svend ganger i Guld-Stolen at staa. Lefver hand Thule Vognsøn.
7. Til Offer gaa/ Herr Graa Svend ganger i Guldstolen at staa: Fru Mette sig fra Alter omvende/ saa stride da rinder hende Taare paa Kinde.
8. Fra Alteret omvende/ saa stride da rinder hende Taare paa Kinde: Herr Graa Svend/ lad fare din Gammen/ vi forliges aldrig i Stoel tilsammen. Lefver hand Thule.
9. Lad fare din Gammen/ Vi forliges aldrig i Stoel tilsammen: Graa Svend tog Fru Mette lille i Haar/ hand slog hende ned til sorten Jord.
10. Fru Mette lille i Haar/ hand slog hende ned til sorten Jord: Frue Mette lille kom fra Kircken hiem/ og hendis siu Sønner ganger hende igien.
11. Fra Kircken og hiem/ og hendis siu Sønner ganger hende igien: Hendis siu Sønner gaar hende imod/ den Yngste bredde hende Pelt under Foed. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
12. Gaar hende imod/ den Yngste bredde hende Pelt under Foed: Fru Mette kiere Moder min/hvi rinder eder Taare paa hviden Kind.
13. Kiere Moder min/ hvi rinder eder Taare paa hviden Kind: Fordi rinder Taare paa hviden Kind/ Herr Graa Svend dref mig udaf Stoel min.
14. Paa hviden Kind/ Herr Graa Svend dref mig udaf Stoel min: Det hafver jeg for eders Fader under Jord/ baade Last og Harm/ og Hadings Ord: Saa kaste hun sin Kaabe paa Bord/ Herr Thule du tenck paa din Faders Mord.
16. Sin Kaabe paa Bord/ Herr Thule du tenck paa din Faders Mord: Min kiere Moder I græde icke saa/ der skal komme snart god Bod paa.
17. I græde icke saa/ der skal komme snart god Bod paa: Kiere Moder I laane mig Skarlagen smaa/ og Søster I sætte mig Guld-Krone paa.
18. Skarlagen smaa/ og Søster I sætte mig Guld-Krone paa: I laane mig eders Ermkaabe rød/ saa skal jeg hefne min Faders Død.
19. Ermkaabe rød/ saa skal jeg hefne min Faders Død: Herr Thule hand hafde en liden smaa Dreng/ hand var Herr Graa Svends fuld tro Ven.
20. En liden Smaadreng/ hand var Herr Graa Svends fuld tro Ven: Det var Her Graa Svends gode Ven/ hand sende Herr Graa Svend Bud igien. Lefver hand Thule.
21. Gode Ven/ hand sende Herr Graa Svend Bud igien: Herr Graa Svend I skynde eder snarligen hiem/ Herr Vogns Sønner agte eder et Meen. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
22. Snarligen hiem/Herr Vogns Sønner agte eder et Meen; Hvi skulde jeg saa fra Kircken hiemfare/jeg seer saa faur en Brude-Skare.
23. Fra Kircken hiemfare/ jeg seer saa faur en Brude-Skare; Herr Graa Svend I skynde eder snarligen ud/ den Jomfru-Skare blifver eder icke god. Lefver hand Thule Vognsøn.
24. Snarligen ud/ den Jomfru-Skare blifver eder icke god: Herr Thule hand først ofver Stædten træn/Her Graa Svend recker hanem Haanden igien.
25. Ofver Stedten træn/ Her Graa Svend recker hannem Haanden igien: Herr Graa Svend du holdt din Haand hos dig/ du veedst du vog min Fader fra mig. Lefver hand Thule.
26. Din Haand hos dig/ du veedst du vog min Fader fra mig: Hvad jeg mod dig der med hafver brødt/ det hafver jeg med det røde Guld bødt.
27. Der med hafver brødt/ det hafver jeg med det røde Guld bødt: Af Sølf og Guld tre tusind Marck/ det var en fattig Svend bød vel sterck.
28. Tre tusind Marck/ det var en fattig Svend bød vel sterck: Hafver du min Fader med Æren bødt/ da er min Moder af Guld-Stolen stødt.
29. Med Æren bødt/ da er min Moder af Guld-Stolen stødt: Saa hielpe mig GUd og den Hellig Aand/ jeg rørde hende hvercken med Foed eller Haand.
30. Den Hellig Aand/ jeg rørde hende hvercken med Foed eller Haand: Herr Thule drager Sverd under Skarlagens Skind/ Herr Graa Svend rømmer ad Kircken ind. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
31. Under Skarlagens Skind/Hr. Graa Svend rømmer ad Kircken ind: Herr Thule hand sit Sverd uddrog/ Herr Graa Svend hand i Stycker hug.
32. Sit Sverd uddrog/Herr Graa Svend hand i Stycker hug: For Mariæ Alter der stiltes det Blod/ for S. Staffens Alter ligge de baade. Lefver hand Thule Vognsøn/ og det skal hefnis.
