Hvad heller denne Vise skal være Eventyrs Digt eller Sandsagn/kand vel tvilis. Icke ville vi heller bemøde os ret saare meget der efter at randsage/ Lad den ickun saa passere med de andre/ og hver holde og dømme der om/ hvad hannem self synis.
Og jeg stod for min Herris Bord/ jeg skienckte baade Miød og Viin: Og da kom mig de Tidende fore/ at slagen var Broder min. Jeg maatte icke Fred for Sverrigis Konning nyde.
2. Og saa fulde jeg min Herre til Seng/ der til hans Kiære til Hvile: Saa ledde jeg ud min gode Hest/ lagde paa forgyldene Mile.
3. Saa ledde jeg ud min gode Hest/lagde paa forgyldene Mile: Førend jeg lagde af min Sadel rød/ jeg reed vel Femten Valske Mile.
4. Der jeg kom for det samme Huus/ som Kæmper drucke Miød og Viin: Der hørde jeg hvor min kiære Moder/ hun græd ofver Broder min. Jeg maatte icke Fred for Sverrigis Konning nyde.
5. Og saa spente jeg min gode Bue/ jeg lagde en Straale der paa: Saa skiød jeg Kongens Kæmper tolf/ som vejede min Broder fra.
6. Saa reed jeg mig til Tinge/ og saa til Herres Stefne: De Sex dennem bød jeg for god Bod/ og Sex for Broder at hefne.
7. Jeg gick mig Tredie gang paa Tinge/jeg biuder for dem en skellig Bod: Og op da stod Kongens Lehnsmand/ hand stod mig hart imod.
8. Og op da stoed den Kongens Lehnsmand/stod mig saa hart imod; Og op da stode de Sandemænd tolf/ de svore mig Freden fra.
9. Saa da spente jeg min gode Bue/ jeg lagde en Straale der paa; Der skiød jeg til den Kongens Lehnsmand/at Straalen i Hiertet monne staa. Jeg maatte icke Fred for Sverrigis.
10. Jeg gick mig snarlig af Tinget ud/ og til min gode Hest; Og da tycktes mig i Tancke min/ at Skofven skiulte mig best.
11. Og jeg var mig i Skofven i Skiul/ og vel i Vinter otte: Jeg hafde icke andet at føde mig med/ end Græss og Løf jeg aad.
12. Jeg hafde icke andet at føde mig af/ end Græss og Løf jeg aad: Jeg hafde icke andre Senge Stalbrødre/ end Biørne og Basser to. Jeg maatte icke Fred for Sverrigis.
13. Og det lide fast mod Pinke-Dag/ fast mod de hellige Tide: Og da lystet hannem Sverrigs Riges Konning/ til Kircken at udride.
14. Og saa spente jeg min gode Bue/ lagde min Straale der paa: Saa skiød jeg til den Svenske Konning/ at Straalen i Hiertet monne staa. Jeg maatte icke Fred for Sverrigs Konning nyde.
15. Og nu ligger Sverrigis Konning/ og Blod rinder hannem til død: Saa gafve de mig Sverrigs Dronning igien/ hun var mig hver Dag god. Jeg maatte icke Fred for Sverrigis Konning nyde.
