Anders Sørensen Vedel (1542–1616)

Herr Thule Vognssøn met sine Brødre

slaar Herr Suend Graasuend ihiel,

oc heffner sin Faders Død.

9

1.
I Lunde Kircke der yppis en Steffn,
oc der rider til baade ridder oc Suenne:
Ridder oc Suene Jomfruer oc Møer,
oc Danske Droning i Skarlagen rød.
Leffuer hand Thule Vognssøn oc det skal heffnis.

2.
Jomfruer oc Møer,
oc Dansken Droning i Skarlagen rød:
Frue Mette lille lader en Guld stoel giøre,
lader den vdi Lunde Kircke indføre.

3.
Guld stoel giøre,
lader den i Lunde Kircke indføre:
I løndom bleff den Guld stoel giord,
til Lunde Kircke met hoffmod førd.

4.
Guld stoel giord,
til Lunde Kircke med Hoffmod førd:
Stolt Mette lille skulde til Kircken fare,
Herr Graa Suend tager alt paa hende vare.

5.
Til Kircke fare,
Herr Graa Suend tager alt paa hende vare:
Frue Mette ganger i Guldstoel at staa,
Herr Graa Suend giffuer hende Spot der paa.

6.
I Guld stoel at staa,
Herr Graa Suend giffuer hende Spot derpaa:
Frue Mette lill skulde til Offer gaa,
Herr Graa Suend ganger i Guld stolen at staa.

7.
Til Offer at gaa,
Herr Graa Suend ganger i Guld stolen at staa:
Frue Mette sig fra Alter omuende,
saa stride da rinde hende Taare paa Kinde.

8.
Fra Alter omuende,
saa stride da rinde hende Taare paa Kinde:
Herr Graa Suend Herr Graa Suend lad fare din gammen,
wi forliges aldrig i stoel til sammen.

9.
Lad fare din gamen,
Wi forliges aldrig i stoel tilsammen:
Graa Suend tog Frue Mette lille i Haar,
hand slog hende ned til sorten Jord.

10.
Frue Mette lille i Haar,
hand slog hede ned til sorten Jord:
Frue Mette lille kom fra Kircken oc hiem,
oc hendis siu Søner ganger hende igien.

11.
Fra Kircken oc hiem,
oc hendis siu Søner ganger hende igien:
Hendis siu Søner gaar hende imod,
den yngste bredde hende pelt1 vnder Fod.

12.
Gaar hende imod,
den yngste bredde hende pelt vnder Fod:
Vel komen Frue Mette kiære Moder min,
hui rinder eder Taare paa huiden Kind.

13.
Kiære Moder min,
hui rinder eder Taare paa Kind:
Fordi rinder Taare paa huiden Kind,
Herr Graa Suend dreff mig vdaff Stoel min.

14.
Paa huiden Kind,
Herr Graa Suend dreff mig vdaff Stoel min:
Det haffuer ieg for eders Fader vnder Jord,
baade last oc harm oc hadings Ord.

15.
Eders Fader vnder Jord,
baade last oc harm oc hadings Ord:
Saa kaste hun sin Kaabe paa Bord,
Herr Thule du tenck paa din Faders Mord.

16.
Sin Kaabe paa Bord,
Herr Thule du tenck paa din Faders Mord:
Min kiære Moder i græde icke saa,
der skal komme snart god bod paa.

17.
I græde icke saa,
der skal komme snart god bod paa:
Kiære Moder i laane mig Skarlagen smaa,
oc Syster i sette mig Guld krune paa.

18.
Skarlagen smaa,
oc Syster i sette mig Guld krune paa:
I laane mig eders Ermkaabe rød,
saa skal ieg heffne min Faders Død.

19.
Erm kaabe rød,
saa skal ieg heffne min Faders Død:
Herr Thule hand haffde en liden Smaadreng,
hand vaar Herr Graa Suends fuld tro Ven.

20.
En liden Smaadreng,
hand vaar Herr Graa Suends fuld tro Ven:
Det vaar Herr Graa Suends gode Ven,
hand sende Herr Graa Suend bud igien.

21.
Gode Ven,
hand sende Herr Graa Suend bud igien:
Herr Graa Suend i skynde eder snarligen hiem,
Herr Vogns Søner acte eder it meen.

22.
Snarligen hiem,
Herr Vogns Søner acte eder it meen:
Hui skulde ieg saa fra Kircken hiem fare,
ieg seer saa faur en Brude skare.

23.
Fra Kircken hiem fare,
ieg seer saa faur en Brude skare:
Herr Graa Suend i skynde eder snarligen vd,
Den Jomfru skare bliffuer eder icke god.

24.
Snarligen vd,
Den Jomfru skare bliffuer eder icke god:
Herr Thule hand først offuer Stedten Treen,
Herr Graa Suend recker hannem Haanden igien.

25.
Offuer Stedten treen,
Herr Graa Suend recker hannem Haanden igien:
Herr Graa Suend du holt din Haand hoss dig,
Du vedst du vog min Fader fra mig.

26.
Din Haand hoss dig:
Du vedst du vog min Fader fra mig:
Huad ieg mod dig der met haffuer brødt,
det haffuer ieg met det røde Guld bødt.

27.
der met haffuer brødt,
det haffuer ieg met det røde Guld bødt:
Aff Sølff oc Guld Tre tusind Marck,
det vaar en fattig Suend bod met sterck.

28.
Tre tusind Marck,
det vaar en fattig Suend bod met sterck.
Haffuer du min Fader met æren bødt,
da er min Moder aff Guld stolen stødt.

29.
Met æren bødt,
da er min Moder aff Guld stolen stødt:
Saa hielpe mig Gud oc den Hellig Aand,
ieg rørde hende huercken met Foed eller Haand.

30.
Den Hellig Aand,
ieg rørde hende huercken met Foed eller Haand:
Herr Thule drager Suerd vnder Skarlagens skind,
Herr Graa Suend rømmer at Kircken ind.

31.
Vnder Skarlagen skind,
Herr Graa Suend rømmer at Kircken ind:
Herr Thule hand sit Suerd vd drog,
Herr Graa Suend hand i stycker hug.

32.
Hand sit Suerd vd drog,
Herr Graa Suend hand i stycker hug:
For Mariæ Alter der skiltes det Blod,
for S. Staffens Alter ligge de baade.
Leffuer hand Tule Vognssøn oc det skal heffnis.