Af ringe Aarsage kommer ofte stor Trætte/som blifver Mennisken indbyrdis til stor Skade og Fordervelse. Thi er det bedre udi lang tide at stille Becken end Aaen/ som mand almindeligen siger. Lycksalig er den/som blifver vjs af en anden Mands Skade. Derfor sættis os for saadanne Digt/ som her for Haanden er/og de Gamle uden Tvil saadant vilde her med hafve os paamindt.
Det var Nilaus Baggisøn/ hand beder legge Sadel paa Hest: Og vi ville ride os op paa Land/ hin brune Herr Erick at Gieste. De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
2. Herr Nilaus og hans gode Hofmænd/de komme der ridendis i Gaard/ Og ude stoed brune Herr Erick/ hand var vel svøbt i Maard. De Herrer.
3. Vær velkommen Nilaus Baggisøn/ velkommen i min Gaard: Den brune Miød/den klare Vin/ skal være for dig uspard.
4. Hør du brune Herr Erick/ alt hvad jeg siger til dig: Du hafver en Svend udi dit Brød/ den hafver du locket fra mig.
5. Alle de Svenne jeg hafver i Tienist/ dem hafver jeg fangen med lige: Jeg passer icke paa dig Niels Baggisøn/ jeg vil dig icke vige. De Herrer.
6. Bort da reed hand Nilaus Baggisøn/ hand hafde icke Svenne uden fem: Efter loed stande hin brune Her Erick/med tredive Jernklæde Hofmænd.
7. Og det var Nilaus Baggisøn/ hand sig tilbage saae: Og hisset kommer hand brune Herr Erick/ med tredive Jernklædde Mænd.
8. Holde I her mine gode Hofmænd/ I mercke vel paa min Tale: Medens jeg rider tilbage igien/ jeg vil eder GUd befale. De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
10. Holde I her mine gode Hofmænd/ som jeg gifver Klædde og Brød: Jeg rider imod brune Herr Erick/det blifver beggis vor Død. De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
11. Sammen da reede de Herrer to/ de vilde hver anden icke vige: Sætte de Sverdet for Sadelbue/ de stunge hver anden tillige. De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
12. Nu ligge begge de Herrer gode/ og Blodet rinder dem til døde: Deris gode Hofmænd løbe vide om Land/ hvor de kunde fange deris Føde. De Herrer ligge slagne paa Volden i saa saare.
