Undertiden er det saa som sagd er/ at Brødre ere hin anden tryggeste/men det vender sig ofte/at mand seer Vederspillet. Saa at det befindis/som sigis: Fratrum qvoqve gratia rara est. Og naar der kommer da Ueenighed imellem Brødre/ da er den Vrede den skarpeste og uforligeligste. Saa at ligervjs som Forældre hafver ofte stor Glæde af deris mange Børn/saa hafve de ogsaa ofte allerstørste Sorge af deris ulyckelige Færd/ Lefnet og Endeligt/ som dette efterfølgende Exempel udviser.
Liden hand rider til Tinge/lader skue sine dødelig Saar; Og det giorde mig aldrig nogen Verdsens Mand/ foruden min Broder Baar. Der de icke ride maatte.
2. Opstod unge Herre Baar/ og biuder hand for sig Lov: Og jeg biuder dig baade Guld og Sølf/ der til min Fæderns Skov. Der de icke ride maatte.
3. Hafve du self dit hvide Sølf/ der til dit Guld saa rød: Seer du denne liden hvide Haand/ og den skal vorde din Død.
4. Palle og Baar ride af Lands-Ting/ de viste sig ingen Sag: Liden og hans Svenne fem/ de fulde dem fast paa Bag.
5. Palle/ Baar og Liden vare tre/ de mødtis under grønnen Lide: Det var stor Ynck at see der paa/ hvor Sverde de runde af Skæde.
6. Først vog hand sin Broder Palle/ og saa da vog hand Baar: Det vil jeg for sanden sige/ Liden fick self sit Bane-Saar.
7. Op saa toge de Palle og Baar/ og førde de dennem til By: Liden hand ligger i Rosens Lund/ saa blodig under aaben Sky.
8. Nu ligger Liden for Ugle og Ørn/ og andre Diur til Føde: Det spurde hiem hans Festemøe/ hun sørger sig self til døde.
9. Hafde hand lyd sin Moders Ord/ og talet sin Sag med rætte: Da hafde hans Brødre været uslagen/ og skild hafde været deris Trætte.
10. Saa saare sørger stolte Mette lille/ alt for sine Sønner tre: HErre GUd naade mig den sorgfuld stund/ jeg eder med Øyne skulde see.
11. Saa saare græd hun for Palle/end meere græd hun for Baar: Men allermeest græd hun for Liden/ hand kom i Heden Jord. Der de icke ride maatte.
