Palle, Baar oc Liden, Tre Brødre Dræve Huer Anden.
4
4
1.
Liden hand rider til Tinge,
lader skue sine dødelige Saar:
Oc det giorde mig aldrig nogen Verdsens Mand,
for vden min Broder Baar.
Der de icke ride maatte.
2.
Opstod vnge Herre Baar,
oc biuder hand for sig Low:
Oc ieg biuder dig baade Guld oc Sølff,
der til min Fæderne Skow.
3.
Haffue du selff dit huide Sølff,
der til dit Guld saa rød:
Seer du denne liden huide Haand,
oc den skal vorde din Død.
4.
Palle oc Baar rede aff Lands Ting,
de viste sig ingen Sag:
Liden oc hans Suenne Fem,
de fulde dem fast paa Bag.
5.
Palle, Baar oc Liden vaare tre,
de mødtis vnder grønen lide:
Det vaar stor ynck at see der paa,
hure Suerde de runde aff skede.
6.
Først vog hand sin Broder Palle,
oc saa da vog hand Baar:
Det vil ieg for sanden sige,
Liden ficke selff sit Bane Saar.
7.
Op da toge de Palle oc Baar,
oc førde de dennem til By:
Liden hand ligger i Rosens Lund,
saa blodig vnder oben Sky.
8.
Nu ligger Liden for Ugle oc Ørn,
oc andre Diur til Føde:
Det spurde hiem hans Festemø,
hun sørger sig selff til Døde.
9.
Haffde hand lyd sin Moders Ord,
oc talet sin sag met rette:
Da haffde hans Brødre været wslagen,
oc skild haffde væren deris Trette.
10.
Saa saare sørger stolte Mette lille,
alt for sine Sønner tre:
HERre Gud naade mig den sorgfuld stund,
ieg eder mer Øyne skulde see.
11.
Saa saare græd hun for Palle,
end mere græd hun for Baar:
Men allermest græd hun for Liden,
hand kom i Heden Jord.
Der de icke ride maatte.