Efter at Konning Christoffer var kommen til Kongeligt Regimente/ efter sin Morbroder Kong Erick/ begyndtis strax paa Tredie Aar et Oprør af Bønderne i Nørre Jutland/ som ihielsloge Kongens Tro Mand og Raad Herr Eske Brock/ og indtoge med deris Hofvitzmand Hinrich Tagesøn St. Jørgens Bierg i Haanheret. Der blefve de belagde af Kong Christoffer/ og ofvervunden af hannem paa Torsdagen udi Pinke Uge/ Aar 1441. Paa Voldsteden blef 1835 Bønder slagne/ og de andre benaadet paa en temmelig Skat. Men Hinrich Tagesøn blef self-femtende lagt paa Steyle/ baade for dette Oprør og andre sine uediske Gierninger/ som en anden Sted skal omtales.
Hertugen udaf Beier Land/ hand er en Herre saa rig: Der er ingen udi all den Egn/ som hannem kand være lig.
2. Det var Kong Christoffer hin bolde/ hand skref de Brefve omkring: Biuder hand dermed alle sine Mænd/ at de møde hannem til Tinge.
3. Og ind da kom det Sendebud/ hand sagde sin Herre saa: Eders Morbroder os icke følge vilde/ hans Huusfrue raade fra.
4. Kand jeg icke min Morbroder faa/ alt for den bøse Frue: Da vil jeg prøfve de Danske Mænd/ og see hvad de monne due.
5. Det var unge Kong Christoffer/ hand kom der ridendis i Gaard: Og ude stod stolte Fru Cecil lille hun var vel svøbt i Maard.
6. Hør I stolte Frue Cecil lille hvad jeg spør eder ad: Er min Morbroder hiemme/ I sig det ofver brat.
7. Var eders Morbroder hos mig hiemme/ Jeg dulde det icke med List: Men kommer hand ud af Landet i Aar/ da blifver hand slagen for vist.
8. Det var unge Konning Christoffer/ og klagede hand sin Vaande: Mig ere affaldne mine egne Bønder/ de ville mig gaa fra Haande.
9. Mine ædele Mænd/ I stande mig bi/ I Borgere og lige saa: Det skal være saa ringe en Umage/ de Bønder som Gieß at slaa.
10. De Bønder samledis sammen i Skare/ saa vel ofver Skov som Hede: De keiste dennem en Hofvitzmand/ Hinrich Tagesøn var til rede.
11. De reiste sig op hver Mand af Huus/ som bode i Vensyssel Land: De meente sig hafve strax vunden Spil/ de hafde icke bedre Forstand.
12. Og de rede frem for Aalborg Sund/ og frem for Huseby Veyle: Føre da rede deris Hofvitzmænd/ de maatte alt klæde en Steyle.
13. Og de rede frem ad Agersborg Grunde/ og frem ad Agersborg By: Der satte de Ild paa Kongens Gaard/ den stoed saa høyt i Sky.
14. Det første Rid de sammen rede/ de Hellede vare baade saa stercke: Det var Marsk Stig Pallisøn/ hand vigte saa langt i Marck.
15. Det andet Rid de sammen reed/ med Glafvend og skarpen Sper: Det var Hinrich Tagesøn/ sit Lif maatte hand lade der.
16. Det var Hinrich Tagesøn/ hand verde sig jo saa vel: Siden hand kom paa sine Knæ at staa/ siu Mænd slog hand ihiel.
17. Det var Hinrich Tagesøn/ hand saae sig op i Sky: Nu da rende de Morsinger bort/ og saa de Forrædere af Ty.
18. Og først da rømte de Morsinger/ og saa de Forrædere af Ty: Efter da stode de Vendelboer/ og de vilde icke fly.
19. Efter stode de ædle Vendelboer/ og de vilde icke fly: Saa bygde de dem en Vogenborg/ derfore lode de deris Lif.
20. Hertugen udaf Beier Land/ og saa hans brune Fole: De ligge begge i Veyen omkast/ saa dybt i Huseby Huole.
21. De Bønder de blefve der slagen paa Stad/ saa mange som icke kunde rømme: Endnu er Herr Christoffer en Kong/ de Danske Mænd til Fromme.
