Udi imidlertid at den store Ueenighed og Oprør hafver været udi Sverrige/ udi Kong Christians den Første hans Tid/ hafver de Svenske lagt sig efter Gothland/ og bestaalede Konning Erick af Pommeren/ paa Vißby Slot/ som hand endda hafde under sig. Men Konning Christian giorde hannem Undsætning/ og tog Slottet og Landet ind/ og efter at Kong Erick er dragen hiem til Pommeren/ sætte hand Her Oluf Axelsøn til Hofvitzmand ofver Landet. Og der hand var hendød/ antvordede hand hans Broder Herr Ifver Axelsøn det efter hannem. Herr Ifver tog og fleere Len baade i Findland og Sverrige efter sin Broder/ og gaf sig udi Svogerskaf med Herr Carl Knudsøn/ og andre fornemme Rigens Mænd/ og blef derofvere saa meget modig/ at hand paa det sidste/ holt saa got som hvercken med de Danske eller de Svenske/ saa at hand skref Kong Christian til/ at hand agtet icke lenger at svare hannem som sin rette Landsherre. Hvorfore Kong Christian bestollede samme Aar 1467 Lillø/ og indtog det S. Mickels Dag/ ogsaa Søllesborg om Midfaste Tid der nest efter. Men Herr Ifver gaf sig siden aldelis fra de Svenske/ og indtil Konning Hans/ som sætte Herr Jens Holgersøn til Hofvitzmand paa Gothland i hans Stæd.
Det var Herr Ifver Axelsøn/ Hand sider paa Gudland Skære: Hand siger hand vil til Sverrige fare/ og hente sin Hiertens Kiære. Herr Ifver hand bryder den stercke Bølge for Gudøland.
2. Herr Ifver hand seyler til Stockholms By/ Carl Knudsøns Daatter at gieste. Det sige alle som det hør eller spør/ det blifver icke for hans beste. Herr Ifver hand bryder.
3. Og de vunde op deris Silcke Seyl/ saa høyt i forgyldene Raa: Seyler de dennem til Sverrigs Skære/ vel mindre en Døfne to.
4. Kaste de deris Ancker ud paa Sande/ og ginge de dem i Land: Der varede paa det Svenske Raad/ som toge Herr Ifver om Haand.
5. Mit udi den Borggaards Plaz/ der afselde hand sit Skind: Saa gaar hand paa Stockholms Huus/ for Sverrigis Høfding ind. Herr Ifver.
6. Det var Herr Ifver Axelsøn/ hand ind ad Døren træn: Det var Herr Carl Knudsøn/ hand stander hannem op igien.
7. Hil sidde I Herr Carl Knudsøn/ en Høfding ofver Sverriges Rige: Og vil I gifve mig eders Daatter/ om vi ere hver andris Lige.
8. Skal jeg eder min Daatter gifve/ som raade skal for eders Boe: Da skulle I drifve Kong Christian ud/ ogsaa de Bisper to.
9. Det svarede hun Jomfrue Magdalena/ Hun svarede et Ord saa brat: Ville I drifve Kong Christian af Land/ jeg sofver hos eder i Nat.
10. Det var Herr Ifver Axelsøn/ hand lader de Brefve skrifve: Og sender hand dennem til Danmarck/ Kong Christian at ofvergifve.
11. Og bort da reed det Sendebud/ som Brefvet hafde i Hænde: Paa Møntergaarden i Malmøes Bye/ der monne hand Kongen finde.
12. Og ind da kom det Sendebud/ og steddis hand for Bord: Hand var snild og kundig i Tale/ hand kunde vel føye sine Ord.
13. Hil sidde I Konning Christian en Herre gild og gief: Hilser eder Herr Ifver Axelsøn/ her hafve I hans Bref. Herr Ifver hand brød.
14. Melte det Konning Christian/ der hand de Brefve saae: Aldrig hafde jeg det nogen Tid troet/ Herr Ifver skulle sticket sig saa.
15. Jeg hafver hannem faaet baade Slotte og Feste/ at raade til troer Hænde: Men det kom aldrig i mit Sind/ hand skulde saa snart omvende. Herr Ifver hand bryder den stercke Bølge for Gudland.
16. Lefver jeg Konning denne Vinter ofver/ og end vel kortere Tid: Den self-giort Konning og hans Svoger: De skulle mig bede om Fred.
17. Og det var Konning Christian/ hand kaste det Sølf paa Bord: Det gifver jeg dig Herre Jørgen tro/ som aldrig brød sine Ord.
18. Konning Christian hedte paa liden Smaadreng/ du følge dette Bud i Stue: Du lad hannem spise som det sig bør/ kom icke hans Herre ihu.
19. I giøre hannem Tienist som det sig bør/ I giøre hannem ickun got: Hans Herre skal os betale det Laug/ som os hafver giort denne Spot.
20. Du følger dette Bud i Skræder Stue/ du lad hannem Klæder skære: Self skal betale den Skræder Løn/ Ifver Axelsøn hans Herre.
21. I hafve Tack Konning Christian/ I ere en Herre saa prud: Eders Nafn og Gafve jeg prise vil/ Jeg kommer af Landet ud. Her Ifver hand bryder den stercke Bølge for Gudland.
