Koning Christian den Første
46
46
bliffuer Herr Iffuer Axelssøn vred for sin Wstadighed
bliffuer Herr Iffuer Axelssøn vred for sin Wstadighed
1.
Det vaar Herr Iffuer Axelssøn,
hand sider paa Gudlands Skære:
Hand siger hand vil til Suerige fare,
oc hente sin Hiertens kiære.
Herr Iffuer hand bryder den stercke Bølge for Gudland.
2.
Herr Iffuer hand seyler til Stockholms By,
Carl Knudssøns Daatter at geste:
Det sige alle som det hør eller spør,
det bliffuer icke for hans beste.
3.
Oc de vunde op deris Silcke Seyl,
saa høyt i forgyldene Raa:
Seylet de dennem til Suerigs Skære,
vel minder end Døffne to.
4.
Kaste de deris Ancker vd paa sande,
oc ginge de dem i Land:
Der varede paa det Suenske raad,
som toge Herr Iffuer om Haand.
5.
Mit vdi den Borggaards Platz,
Saa gaar hand paa Stockholms Huss,
for Suerigis Høffding ind.
6.
Det vaar Herr Iffuer Axelssøn,
hand ind at Dørren træn:
Det vaar Herr Carl Knudssøn,
hand stander hannem op igien.
7.
Hel side i Herr Carl Knudssøn,
en Høffding offuer Suerigis Rige,
Oc ville i giffue mig eders Daatter,
om wi ere huer andens lige.
8.
Skal ieg eder min Daatter giffue,
som raade skal faare eders Bo:
Da skulle i driffue Kong Christian vd,
oc saa de Bisper tho.
9.
Det suarede hun Jomfru Magdalena,
hun suaret it Ord saa brat:
Ville i driffue Kong Christian aff Land,
ieg soffuer hoss eder i Nat.
10.
Det vaar Herr Iffuer Axelssøn,
hand lader de Breffue Scriffue:
Oc sender hand dennem til Danmarck,
Kong Christian at offuergiffue.
11.
Oc bort da reed det Sendebud,
som Breffuit haffde i Hende:
Paa Møntergaarden i Malmøs By,
der monne hand Kongen finde.
12.
Oc ind da kom det sendebud,
oc steddis hand for Bord:
Hand vaar snild oc kundig i Tale,
hand kunde vel føye sine Ord.
13.
Hel side i Koning Christian,
en Herre gild oc gieff:
Hilser eder Herr Iffuer Axelssøn,
her haffue i hans Breff.
14.
Melte det Koning Christian,
der hand de Breffue saae:
Aldrig haffde ieg nogen tid troet,
Herr Iffuer skulde skicket sig saa.
15.
Ieg haffuer hannem faaet baade Slotte oc Feste,
at raade til troer Hende:
Men det kom aldrig i mit Sind,
hand skulde saa snart omuende.
16.
Leffuer ieg Koning denne Vinter offuer,
oc end vel kaartere tid:
Den selffgiord Koning oc hans Suoger,
de skulle mig bede om Fred.
17.
Oc det vaar Koning Christian,
hand kaste det Sølff paa Bord:
Det giffuer ieg dig Herr Jørgen tro,
som aldrig brød sine Ord.
18.
Koning Christian hedte paa liden Smaadreng,
du følge dette Bud i Stue:
Du lad hanem spise som det sig bør,
kom icke hans Herre i Hue.
19.
I giøre hanem tieniste som det sig bør,
i giøre hannem ickon gaat:
Hans Herre skal oss betale det lag,
som oss haffuer giort denne spaat.
20.
Du følge dette Bud i Skrædder stue,
du lad hannem Klæder skære:
Selff skal betale den Skræderløn,
Iffuer Axelssøn hans Herre.
21.
I haffue tack Koning Christian,
i ere en Herre saa prud:
Eders Naffn oc Gaffue ieg prise vil,
ieg komer aff Landet vd.
Herr Iffuer hand bryder den stercke Bølge for Gudland.