Japhet var en mæktig helt/ De Jetter var hans Fylde/ Og de som der inden velt/ I hvad de nu har hedt. Tiden fortærer alle fædre-minde.
2. Sinar var saa slet et land/ For østen siden Frat/ Der meente mand mod floten vand/ Et taarn at rejse brat.
3. Gud selv besaa det stolte verk/ De Kiempers Averi/ Hand sagde/ det er giordt Saa sterk/ at det for skud er fri. Tiden fortærer.
4. Ens maal havde da hver mand/ Hin anden vel forstod/ Men syv halvtindse sprog blev blandet/ Hver tog i haand sin fod. Tiden fortærer alle fædre-minde.
5. Med Jyder Japhet og sin sekt/ Fra Babel maatte gaa/ For dem var høvding Gommer kek/ Hand lod mod norden staa.
6. Gommer gav de Kæmper navn/ Alt ved det sorte hav/ Af dem gik vidt om lande savn/ At de der holt sig brav.
7. Jetter var og kemper it/ Som Cimbri heed til Rom/ Ved Tanais de boede lit/ Før de til Danemark kom. Tiden fortærer alle.
8. Der af fik de Tanske navn/ Før Dan en gang blev fød/ De heed dog Kemper ud med Stavn/ Hos dem paa Romersk bred.
9. Magogs afkom var forsterk/ Fra Rydsland Jyden gik/ Ham mødte mangt et blodigt verk/ Før hand kom ret i skik.
10. Ved Askanæs blant Svenske skiær/ Fik Jetter høvding ny/ De meente vel hand var det værd/ Af sig At nævne en by.
11. Af Askanæs det Skaanske land/ Blev først saa retlig kaldt/ Thi aldrig viste nogen mand/ Hvor hver ting bedre faldt.
12. Det Folk med Askanæs fremdrog/ Paa skiær og Svenske field/ Et afgyd det paa maalet tog/ Som det i klippen smeld.
13. Thi hvo der raabte Jætte/ Gøtte klippen skrald/ De sig der for medrette/ Mand Gøtter haver kald.
14. Der af er nu Gøthenland/ Mod øst og vester hav/ De rundten er af Japhets Spand/ Udhuggen med hans stav.
15. Vider tænkte Jætter frem/ Segud for ham drog/ Videslet blev først hans hiem/ Dend tiente best en plog. Tiden fortærer alle fædre-minde.
16. Natte-lejr ved Gomers rød/ Før rejsen dend gik an/ Tog det folk af Gomer fød/ Som de paa Tog var van.
17. Aarle før det gryed ad dag/ Ved Helsingborg de stode/ Hundred Sneker laa til tog/ Som Segud skibe lod.
18. Belt da først de Jætter saa/ Og Lap ved Øresund/ Hun hopped op/ i Hiertet loe/ Der de greb Selands grund.
19. Segud treen her først af baad/ Til sæd er jorden god/ Hand sagde her er Sæde-land/ Hvo skuld det have trod?
20. Op ad dagen kom fra nord/ Saa skars en kole-vind/ Dend holt de fleste folk om bord/ Det fare-tøj drev blind.
21. Segud saa sig langlig om/ Reir holt hans Nurner varm/ Mand saa dem stunden reev for skum/ Saa giorde stranden larm.
22. Der solen nu gik for Selsø/ Og vild’ ad hvile gaa/ De Nurner drev for Hiortholms sø/ Nep de kunde Runsted naa.
23. Med strut og nød de kom i land/ Og natten rand dem paa/ Dend plads hvor de for øben strand laa/ Runsted hede maa.
24. Segud strax om anden dag/ Lod blæse i sit horn/ Hand tænkte her var væde sag/ Her græs kand gro og korn.
25. Det folk kom frem til Seguds telt/ De Nu ner møtte med/ At takke Gud først lod den helt/ For landgang som var sked. Tiden fortærer alle fædre-minde.
26. I seer Burs/ sagde Segud høit/ Et land med viden slet/ Om vi det faar for alvor plejd/ Korn groer paa hver en plet.
27. Med ham samtykte hver en mand/ Det land var fede og got/ Om vi det kalder Sæd god land/ Det skede ingen Spot.
28. Nej svared Segud ikke saa/ Det Sædland hede skal/ Hvor Jætter end henkomme maa/ Det vær blant lande pral.
29. Hvor Japhets Jætter kommer hen/ Og Gommers Kæmper med/ Af Sædland skal de tage læn/ Og bukke for det ned.
30. I Sædland skal en Konge-Stol/ Med tiden rejses op/ Den vare skal med verdens soel/ Mens stierner holder trop.
31. Saa sette sig i Sædland ned/ Segud med Japhets æt/ Som sprede sig til Jylland med/ Og der har Cimbri hedt. Tiden fortærer alle fædre-minde.
Anmerkning.
Denne Vise om udgammel Herkomst/ og efterfølgende/ om Danevirke eller det gamle de Danskes verk/ haver jeg bekommet af min gode Ven/ H. Laurits Kok/ Provost og Præst i Artsherret/ en flittig og vel forfaren Mand i vore gamle sager: Enddog disse ere ny/ og der vel er noget i dem/ som ej kand finde samtykke hos mange/ saa vil jeg alligevel for orsags skyld intet videre herom mælde.