Danmark deiligst vang og vænge/ Lukt med bølgen blaa/ Hvor de vakre vopne drenge/ Kand i leding gaa/ Mod de Tydske/ Slaver/ Vender/ Hvort mand dem paa tog hensender/ En ting mangler for dend have/ Ledet er af lave.
2. Belt af Guds forsiun her hegner/ Værger fleste land/ Hvad mand under Danmark regner/ Nyder værn af vand/ Ingen Nabo/ som vil vinde/ Tør paa Danmark gaa i blinde/ Fik vi leder hengt til rette/ Landet skulde vi tætte.
3. Melsar sund os Fyn beskytter/ Samt hin høje klint/ Indtil Getser ingen Rytter/ Ride skal for svindt/ Guldborg sund for Laaland gienner/ Øresund vort Sælland tiener/ Hvert land har sit eget lukke/ Alt maa Jylland bukke.
4. Holster/ Vagrer/ Lyneborger/ Som en stadig flod/ Giør os Jylland mange sorger/ Styrter meget blod/ Hvo kand vende slig en vane? Det er skam at lade rane/ Saa vort fæ/ vort gods/ formue/ Piil vi har og bue.
5. Saa begyndte Dronning Tyre/ Ræt kaldt Danebod/ Tale til de Danmarks Styre/ Foresad med mod. Gabet kand vi vel tillukke/ Saa vi os ej lader pukke/ Af hver fremmed Løbeskytte/ Os giester for bytte.
6. Fra Moragset vest ved strande/ Til Meslund i Sli/ Vil vi os en vold bemande/ Og giør en snevr sti/ Alt skal den os Orlov bede/ Som vi giennem skulle stede/ Ej skal hver der giennem fare/ Med vor staalne vare.
7. Det som falt i hver mands øre/ Og en hver befalt/ Lod sig af Kong Harald hære/ Taktes over alt/ Bud mand over Riget sende/ Hvo sig for en Dansk vil kiende/ Møtte der med vogn og heste/ Volden at befæste.
8. Fra den østre Danmarks side/ Kom de Skaanske skarn/ Sælandskaren her vil slide/ Ingen var saa knap/ Fynbo/ Lolliken og Jyden/ Sampt hvo sadde næst ved gryden/ Ingen sig da glemte hiemme/ Som det verk kunde fremme.
9. Danebod sig hiertlig glædde/ Der hun skaren saa/ Sagde/ vi om høist tør vædde/ Verket fort skal gaa/ Henter/ Tyder ost og kage/ Mens de andre Muld mon age/ Jer kost kand jer umag spare/ Skal dend Gierning vare.
10. Skaaningen begyndt’ at grave/ Først fra Kælegat/ Frem til Hallingsted/ og lave/ Volden høj og brat. Fem gang sex fod blev dend lavest/ Sex gang otte fod var ragest/ Sommesteds kun fyretyve/ Som dend best kunde blive.
11. Sælandskar og Fynboe resten/ Giorde færdig snart/ Jyden skaffed mad for gæster/ Intet blev her spart. En Port paa hvert hundred favne/ Rejste de/ Lod taarn ej savne/ Hvor at Fienden vante skade/ Naar hand tog til Stade.
12. At dissnarer færdig kunde/ Det verk med behør/ Dronning Tyre lod af grunde/ Rejse/ som mand kiør/ Giennem volven sig en fure/ Paa det verk at have kure/ Naar sig noget ret vil føje/ Under fremmed øje.
13. Efter ynske voxte volden/ Dannevirke kaldt/ Som har mangen tørning holden/ Før dend slet forfaldt/ Ledet sagde Dronning Tyre/ Har vi hengt/ Gud vangen hyrde/ At dend ingen fremmed bryder/ Eller hofbud byder.
14. Dannemark vi nu kand ligne/ Ved en frugtbar vang/ Hegned runt omkring/ Gud signe dend i nød og trang/ Lad som korn op voxe knekke/ Der kand frist mod fienden fekte/ Og om Danebod end tale/ Naar hun er i dvale.
Anmerkning.
Her findes Tyre Danebods Berømmelse med Danevirkes Opbyggelse. Om hende haver Svend Agesen/ den første af voris Historie-skrivere meget i sin korte Latinske Krønike. Snorre Sturlesen imod alle andre/ skriver i sin Nordske Krønike/ at hun var Harald Klakkes Dotter/ fød her i Danmark. Men ligesom Snorre staar mest til troende i de Nordske/ saa og vor Saxo i de Danske Sager.