Solen skinner klar som dag/ Og aldting monne styrke/ Det da kom vel udi lag/ Bort er natten hin mørke/ Utyske og Trolde monne da bort fly/ De grumme dyr monne da bortsky/ Sig jorden glæder med grøde/ I Danmark solen gik op saa bold/ St. Knud Konning fik der vold/ Hedningene lagde hand øde.
2. Dend Soel skinde ald Danmark om/ Folket bleve glade og fro/ Der Knud hand skikked ræt og dom/ lærde folket paa Gud at tro/ Danmark styrede Knud med ære/ Der hand Konning monne være/ til Gud sit sind hand vende/ Guds Mønstre bygde hand til priis/ Knud den anden Salomon viis/ Sit folk hans viisdom kierde.
3. Knud try huus lod bygge af ny/ Udi Skaane/ de tu monne være/ Udi Lund og saa udi Dalby/ Gud til hæder og ære/ Det tredie udi Roskild staar/ Hand seer det langt i hvo did gaar/ Luds Kirke monne det hede/ Klerke siunge der med skiøn løst/ Guds folk fanger der hielp og trøst/ Som der til Gud vil bede.
4. Danmark styrde Knud dydelig/ Alt med vor HErris naade/ Hans folk voxte og gudelig/ Og somme vare stedse i vaade/ Hand brugde sig som Adel god/ Hand var kommen af adelig rod/ Dette hans folk skulde hyde/ Oluf søn var Kains lige/ Hand vilde sin broder svige/ Og lod sig ej fortryde.
5. I Oluf de Jyder lagde til/ At de skulde Knud forraade/ De Fynboer brugte deris spil/ Knud vilde de ikke raade/ S. Knud flyde med en fart/ Til St. Albans kirke snart/ Hun hans moder mon være/ Ret skriftemmaal og Sakramente/ Himmerig monne hand sig vente/ Hand fik der det med ære.
6. Saa snart hans fiend efter kom/ Baade saa grumme og lede/ De dræbte et uskyldigt lam/ De finge derfor Guds vrede/ Der var jammer og sorrig stor/ Udi Guds Huus giorde de det mord/ De toge dend Herre af live/ Det var stor ynk at se der paa/ Sønnen udi moderens Liv laa/ Hans siel med Faderen mon blive.
7. Knud glædes nu foruden ende/ Udi himmerig hand den kand finde1/ Saa stor Guds plage mon dem hende/ Dend Herre som vilde pine/ Deris sind vaandes mangelund/ Somme druknede i samme stund/ Fleere deres tunger aade/ Du jordede Knud i Othense by/ Der giorde hand jertegn ny/ Det skeede aldt med Guds naade.
8. Danmark Danmark din priis er stor/ Du tør dig ej forfærde/ Du haver udi himmeriges Koor/ En naadig Gud og HErre/ Og mange tusinde helgen fleere/ De prisede Gud og hannem ære/ thi skaltu det sind føre/ Og i Danmarks Herrer gode/ Hielper nu vel at styre og raade/ At vi Guds villie giøre.
9. Op paa Gud vi strax kalde/ Som trende folk monne være/ Hædrer nu hans helligen alle/ Som giøre Gud hæder og ære/ Og JEsu Christ du Konning skiøn/ Hielp os trolig med din forbøn/ Vi maatte i himmerig vende/ Sankte Knuds fodspor og sind/ At vi hannem følge i himmerig ind/ Naar dette liv faar ende.
Forklaring.
Der findes og en Vise i det forrige Hundret/ lagd om Kong Knud/ som vel begyndes lige med denne/ men ellers ere de ulige. Hand kaldes af denne Handel Othense-Knud/ eller Knud Othonie/ og efter hannem er Sankte Albani Kirke kaldet Sankte Knuds Kirke/ Item Knuds brødre. K. Knud berømmes ellers i Historierne/ dog de Pavistiske giøre og tidt formeget der af/ ligesom og med St. Oluf/ hvilken Arngrim Jonas den lærde Islænder/ beviser at være holden for hellig/ for nogle Pavistiske Miraklers skyld/ men i mange stykker at have intet mindre været end hellig. En Munk Ælnothus/ haver for meere end 500 Aar/ dette Drab videligen beskrevet. Historien afmales her og der i Kirkerne. I St. Peders Kirke i Nestved sees/ hvorledis de stile store stygt mod Kirken/ hvor St. Knud inde var (See tilforn XIV. Vise) Item hvorledis hans Skiinleggelse forrettes/ o. a. m. Der vises og Knuds-Stenen i Fyen/ i hvilken kiendes endnu/ hvor hand sad og hvilte sig i Flugten for Fienden/ hvilket er vel lige saa vist/ som det der i ligemaade fortælles om Sterk-Odder. Hans Forrædere omkomme alle ilde/ ligesom ogsaa St. Eriks. Ja mand læser og det samme om dend Hednings Julii Cæsaris/ og andres.
Mønstere siges som Monasteria/ ligesom Klostere af Clostrum/ Claustrum/ i den gamle Bog om Christi Barndoms Idretter.
Vi som trende folk monne være. Det synes at Visen er digtet/ men disse 3 Nørreriger vare med hinanden under et Hoved og Herre sammen foreenede.
