Her under marmorstene/ Hviler mine kaalde bene/ Indsvøbt i jorde-klæder/ Hvorover hver mand træder.
2. Jeg er Karl Kejsers søster/ Mit navn hvo vide lyster/ Elisabeth jeg heder/ Fra stor magt kommen neder.
3. Fra trende Kongeriger/ Jeg hidtil Flandren viger/ Det falder mig dis tunger/ Jeg baaren er af Konger.
4. Min skabning var vel denne/ Min Herre maatte mig eene/ vel elsked over høren/ Som hand mig havde soren.
5. Fem børn jeg hannem fødde/ Som nu er vidt omstrødde/ Mit liv har jeg fremdraget/ Den beste verden smaget.
6. Sorg/ kummer og elende/ Hun lærde mig at kiende/ At hiertet maatte bristed/ For alt det jeg har fristed.
7. Nep var jeg femten vintre/ Jeg blev dog ej dis mindre/ Fra mine given ganske/ I fremmede land til Danske.
8. Jeg sætte ald min troning/ Til den stormægtig Konning/ Kong Kristiern den Anden/ Og taalde mangen handen.
9. Dog har jeg fuldt min Herre/ I ald nød og besvære/ Og hvad ham haver plaget/ Der af jeg mit har taget.
10. Den tid vi med stor sorrig/ Fra Dannemark/ Sverrig og Norrig/ Og flere land maatte rømme/ Det skal Gud selver dømme.
11. Hvis jeg min ære vilde/ I denne post forspilde/ Da maatte det mig naget/ Fremfor det jeg har draget.
12. Hvad tretten aar er baaret/ Som mig saa tidt har saaret/ Det skal Gud vel belønne/ Og mig i Himmelen rønne.
13. Vor førstelig bedrifter/ Vor adelskab sig skifter/ Vor titel/ navn og vælde/ De kand saa snart nedhelde.
14. Vor mange land og stæder/ De falder alle neder; Men sorgen mig nu mætter/ I evig glæde sætter.
15. Et speil for alle Herrer/ I hvad Gud dem beskærer/ De drister ej paa lykke/ thi den kand snart nedtrykke.
16. Paa prakt/ gevalt/ palatser/ Den daarlig er som traadser/ Men hvo paa lykken tænker/ Dend seer vel hvad hun skienker.
17. Alt hvad hun venlig giver med højre haand Det river hun til sig med sin kejte/ Hun i kvintin udvejte.
18. Naar hun nu klarist blinker/ Med sine øjne vinker/ Da har hun ondt i sinde/ Og vil ulykke spinde.
19. Min Herre højt er baaren/ Af danske Konger kaaren/ Til trende Kongeriger/ Men faldt dybt/ som mand siger.
20. Af Guds forsyn og domme/ Hand lyde maa den tromme/ Jeg selv af store Herrer/ Er fød/ som vidt regierer.
21. Nu er jeg/ og min Herre/ Fra ald slig prakt og ære/ Men tvert imod geraaden/ I nød og trang nedtraaden.
22. Den evig fryd og glæde/ Vist har et evigt sæde/ Den Gud vist med mig deler/ Som mine taare tæller.
23. Tre aar var jeg udlændig/ Over mig selv ej nændig/ Nu har mig Flandern huset/ Og ald min nød udruset.
24. Min død faldt ej besværlig/ Hvis mine børn kun ærlig/ Eller og selv min Herre/ Sit Rige maatte regiere.
25. Hvis vore been kun beggis/ I danske jord maatte legges/ Da skulde jeg min klage/ Ej nær saa vidt andrage.
26. Men Gud efter sin ville/ Selv alting vil bestille; Hand vil os ej forunde/ Vi kand hans lov udgrunde.
27. Hvo til min Gravskrivt kommer/ Den blive af mig frommer/ Foragte verdens ære/ Og korset taalig bære.
28. Forældre eller venner/ Mig nu slet intet tiener/ høj byrd og blods forvandte/ De mig nu alle gante.
29. Vor rigdom og formue/ At al verden maa grue/ For mine brødres vælde/ Kand for en Aal ej gielde.
30. Tre mine søstre lever/ De haver Herrer/ og Grever/ Det kunde dog ej baade/ Eller mindske min vaade.
31. Imellem død og livet/ Er største forskiel givet/ Thi ryktet ikkun lever/ Og efter døden svever.
32. Mig Dannemark haver æred/ Mig Tyskland seet besværet/ Min krop maa Gent forvare/ Som saae mig sidst i fare.
Forklaring.
Denne Vise er efter Cor. Scepperi Lat. vers udsat/ og indeholder Dronningens Levnet og Død. Hun er begraven i S. Peders Abbedi til Gent/ og døde 1525 i Landflygtighed/ men af sin store hiemgivt/ nemlig 300000 gylden/ og af tre Rigers Indkomst efterlod ikkun 300 Hollandske Gylden.
