Kong Frederik hand sider paa Koldinghuus/ Hand holder med svenne it got ruus/ De Dytmerske Herrer de have deris liv forlaaret.
2. Kong Frederik hand lader sig klæder skære/ Hand siunes en Kiøbmand at være.
3. Kong Frederik lader skære sig en kappe graa/ Hand solde de Øxen baade store og smaa.
4. Kong Frederik hand rider i Dytmersken ind/ Med frisker mod og rosen kind.
5. Og der var hand i dage ni/ Baade stæder og byer besaae hand ti.
6. Sildig om Aften der dugen falt paa/ Pigelild tager over sig kaaben blaa.
7. Ind for Kong Frederik saa monne hun gaa/ Eders anslag giver vel agt oppaa.
8. Og ere I Kong Frederik af Dannemark/ Tager eder vel vare i denne her nat.
9. Det haver ingen fare i denne her nat/ Du skalt mig følge til Dannemark.
10. Kong Frederik hand havde en Ganger spag/ Hand bar ham der fra i fuld god mag. De Dytmerske Herrer de have deris liv forlaaret.
11. Hør du Færgemand kom hid snart/ Du føre mig over med en fart.
12. Ikke jeg tør og ikke jeg maa/ Før jeg faar bud fra Borgemester og Raad.
13. Jeg giver dig fuld god en løn/ Du setter mig over det sund saa skiøn.
14. Den færgemand fik saa svagt et mod/ Torde ikke føre over den Konge god.
15. Den menige mand i sinde kam/ En anden tid dend at komme fram.
16. De Herrer i Dytmersken reve i haar/ Naade Gud/ her er vel bange kaar.
17. Kong Frederik hand tvingde den færgemand hart/ Du føre mig nu over alt med en fart.
18. Den færgemand holt sig saare stiv/ Hand frygtet det vilde koste hans liv.
19. Dend færgemand holt sig atter saa strunk/ Kong Frederik lagde ham over den bunk.
20. Kong Frederik gav ham de daler ti/ Saa fore hand over baade frisk og fri.
21. Der haver du pending de ere nu told/ Gud befaler jeg dig i vold.
22. Kong Frederik hand triner af Færen paa stand/ Jeg ynsker dig lykke du Dytmersk land.
23. De Dytmersker frygtet sig saare saa brat/ Kong Frederik vifted ad dem med hat.
24. I siger de Dytmerske Herrer god nat/ Jeg agter at komme til dennem saa brat.
25. Og førend de skulle have Dytmersk inde/ Kunde de vel lære en ko at spinde. De Dytmerske Herrer de have deris liv forlaaret.
26. Eders trodsige hierte/ sind og mod/ Er kommen af eders onde rod.
27. Hvor efter nu opvoxe vil/ Et seltsom og underligt spil.
28. Eders trots og sind foruden skempt/ Skal eder ikke vorde forglemt.
29. Thi tænker til og tager vel vare/ Vi ville vel see vi fange den hare.
30. De tænker sig saa at stikke bort/ Vi ville lukke for ham dem port.
31. Saa vovede Kong Frederik sit førstelige liv/ Holt sig mandelig og der til stiv.
32. Vandt sig saa det mægtige Dytmerske land/ Hvilket Gud HERren gav ham i haand.
33. Gud bevare naadelig sin Christenhed/ Og saa vor kiere Øvrighed.
34. Lov skee dig Gud vor fader kier/ Som hielper saa vel baade fiærn og nær/ Kong Frederik med ære haver Dytmersken forhvervet. Item: De Dytmerske Herrer de have deris liv forlaaret.
Forklaring.
Dette er dend/ saa gængse blant os/ Dytmerske Vise/ om Kong Fredriks den Anden/ hemmelige Rejse ind i Dytmersken/ og siden lykkelige Sejervinding over det. Denne Pige siges/ at have følged Kongen til Danmark/ og der af hannem med Bøndergods rundeligen være begaved/ hvilket hendes Børn/ efter hende skal have nydt/ til de sidste af Sverd-siden bortdøde udi Roskild for nogle aar siden. Kong Valdemar den Sidste af det Navn/ drog til Gulland om Høsten/ som en Kiøbmand/ og var der Vinteren over/ at bespejde Landet/ førend hand siden indtog det. See mere i Strel. Gull. Krønike.
