Det var Magnus Aalegrevens Søn/ Og ald hans største harm. Hand blev fra sin festemø dreven/ Dend tid hand var et barn. De Aalegrevens sønner af Laaland bede om freden.
2. Det var Drost Her Lovmand/ Feste sig saa ven en møe; Der hand med hende vilde leve/ Da maatte hand for hende døe.
3. Det var Drost her Lovmand/ Hand lader sit brøllup bo; Det var Magnus Aalegrevens søn/ Hand lader sin ganger sto.
4. Det var Drost Her Lovmand/ Lader giøre sit brøllup med ære; Did rider Magnus Aalegrevens søn/ Hand vil ej hiemme være.
5. Det var Magnus Aalegrevens søn/ Hand klæder sine svenne med priis/ I silke klædde hand sin smaadreng/ Der ham skulde vejen viis’.
6. Ind saa kom den liden smaadreng/ Var klæd saa vel i maard/ Her holder saa mange velnede mænd for oven ved vor gaard.
7. Her holder saa mangen rasker Ridder/ For oven ved vor gaard/ Foroven ere de i silke/ For neden i brynde haard. De Aalegrevens sønner af Laaland bede om freden.
8. Skarpe ere deres glavind/ Og spendt er deres bue/ Vrede ere de i sinde/ Og haard’ ere de i hue.
9. Svared det Drost Her Lovmand/ De ord tog hand i agt: Det er Magnus Aalegrevens søn/ Hand haver mig længe undsagt.
10. Mældte det stolten Ellensborg/ Og hende raand taare paa kind: Er det Magnus Aalegrevens søn/ Da løber ham mangt i sind.
11. I tager af mig mit hovedguld/ I sætter mig blant de kvinde; Kommer hand Aalegrevens søn/ Hand maa mig intet kiende.
12. Alle sade Fruer og Jomfruer/ De blegned’ under lin/ Men mest hin stolte Ellensborg; Thi hende rand taare paa kind.
13. Ind kom Magnus Aalegrevens søn/ Med sverd i høire haand; Hans øie stod til stolten Ellensborg/ Saa snart hand hende fand.
14. Det mælte stolten Ellensborg/ Med taare paa hviden kind: I skenker med viin dend unger svend/ Her kom i aften ind.
15. Jeg gider ej ædt/ jeg gider ej drukked/ Enddog I giver mig viin/ Før jeg faar eder vunded/ Som er allerkiereste min.
16. Det var Magnus Aalegrevens søn/ Tog hende i sin arm: I mindes det stolten Ellensborg/ I var mig given at barn.
17. Mælte det stolten Ellensborg/ Med tukt og megen snilde: Mangen giør efter frenders raad/ Og tykkes det siden vær’ ilde. De Aalegrevens sønner af Laaland bede om freden.
18. Hør du Drost Her Lovmand/ Og nu saa skalt tu døe/ For du dreyst mig af landet ud/ Alt fra min festemøe.
19. Opstod Drost Her Lovmand/ Hand stod i skarlagen rød: Vel op alle mine Hovmænd/ Som jeg haver gived brød.
20. Det var Magnus Aalegrevens søn/ Hand hug over bord og benke/ Hand hug vel femten raske mænd/ Saa mon hand til brøllup skenke.
21. End brugte Aalegrevens søn/Saa vel sit gode sverd/ Og hug til Drost Her Lovmand/ At Hand fik en ufærd.
22. Tak have Magnus Aalegrevens søn/ Saa vel holdt hand sin tro; Saa lod hand brygge og blande viin/ Og strax sit brøllup bo. De Aalegrevens sønner af Laaland bede om freden.
Forklaring.
Mand veed af adskillige Grever/som meestendeels vare Førstelige Personer. Der ere Markgrever/ Landgrever/ Paltsgrever og Burg-grever/som forestode Mark/Land/Kejserlig Hof eller Borg. Det Ordsprog/som vi have/at komme i Grevens Tid/ɔ: i en ond Tid/er kommen af Greve Kristoffer/hvis Tog ind i Danmark gik hannem ulykkeligen af. Men der tales og om andre Grever/ som tilforn om en Tossegreve/det er en Første over Troldom/ eftersom Tosse betyder i Edda og endnu i vort Sprog/en Trold. Der findes og Govegrever/samt Dikgrave i Nederlandene (Digrave paa Engelsk) Forstander for Bongene/ item for Digerne. Maj-greve er dend fornemste blant Majsterne. Aalegreve skriver/som i en gammel Bog er fundet; maaskee det kunde være Ølgreve/som Oldefader/Oldermand/o.s.f. Eller/som rettest synes/af Aaleholm i Laaland/ hvilket hand kand have ejet eller beboed: Thi Aalegrevens sønner siges her at være af Laaland. Ragnild fik Aalgrevens Dotter til Hustru; Hvorom i det første Hundret Viser.
Drost haver været her i Riget/saavelsom i Norge. Drosset menes at være en anden Bestilling/ hvorom i Svenske og Norske Krøniker.
Lovmand. Var før et eget navn/ som Falkor Lovmandsen/o.a.f. Nu er det et Bestillings og fælles Navn/ Lovmand/Lagmand/som Loven i Norge betiener. Der have fordom været Herremænd/kaldede de Lovmandsener/som Bognsener/Axelsener/o.s.f. Drost Her Lovmand tales og om i andre Viser. Blande Viin. Dette findes ikke sielden. Jeg meener/at/saasom de i gammel Tid lidet eller intet brugte fremmed Viin/dette skal forstaaes om vores egen/ persed af Eble og Pærer/hvilken de da/saavelsom endnu/have vidst at blande og kryde med adskilligt godt.
Ellers er her at merke/ hvorledis denne Selvhevn er alt funden hos de Gamle/da enhver haver selv/uden Lov og Ræt/vildet med magt hevne egen Skade eller lee derover. Item/at de heller vilde tage sig Festemøer til/end bede derom/hvilket og efter de Tiders Viis holdtes for en priselig Gierning.
