Det lader sig ansee/at denne Mester Hildebrand hafver været med udi mange Kæmpefærd/og fra sine unge Aar/vandret allevegne omkring/og vil paa sin Alderdoms dage/drage hiem igien til sit Land og Rige/og see hvorledis der staar til/Og som hand nu kommer did/møder hannem paa Veyen hans egen Søn Herr Allebrand som Fru Jutte hafver fød det samme Aar/at Mester Hildebrand er dragen fra hende. Her begyndis en haard Kamp imellem Faderen og Sønnen/og efter at de hafde forsøgt hver andre hvad de fører i deris Skiolde/maa Sønnen gifve sig/og blifver saa kiend af Faderen/med stort Glædskab paa det sidste.
Her hos er at mercke/at denne Stad Bern/som her og andre stæder næfnes i de gamle Viser/skal hafve sit Nafn af den Galliske Hofvitzmand/som kaldtis Brenno eller kand ske Biørn paa vort Danske Maal og blef næfnd i fordom Dage Brennna eller Verona som Justinus skrifver. Her efter hafver mand kaldet hende Berona paa Latinske Sprog/som mand det finder i alle Latinske Bøger. Den sigis her at ligge i Grecken Land/maa vel skee af denne Aarsage/at de som der hafve holden Huus hørde meste parten Greckiske Sprog/og været de Greckiske Kejsere af Østenleden undergifne/Som det ogsaa vel lader sig ansee af deris Historier/besynderligen ud i Keyser Leonis/Zenonis/og Justini Tid/ etc. Der Kong Tidrich med sine Gotther og Gyndinger og siden de Longobarder og andre Danske Mænd/hafve holden denne mægtige Bye for deris Hofvetstad. Saa at mand hafver seet meere til Ofver-Øfrigheden og Sproget/som der var gengs/end til Landet i sig self: Thi at Greckiske Tungemaal og Folck hafve af Arilds Tid været meget myndige i Italien/som det gifver den Deel af Landet tilkiende/som kaldis Græcia magna.
Men at Hildebrand kaldis icke Hertug eller Første/men Mester/er at agte at Mester Nafn gafvis i fordum Dage/gamle og ypperlige forfarne Fyrster/Høfdinger og kloge Mænd. Som det endnu en Del brugeligt er hos Frankrigs og Valland paa denne Dag.
Jeg vil mig af Landet ride/det sagde Mester Hildebrand: hvem mig den Vey vilde vise/Til Bern udi Greckeland. Hand er mig ukyndig vorden/udi saa mangen god Dag/Fire og tredve Aare/Fru Judte jeg icke saa.
2. Vilt du dig til Bern udride/det svarede Hertug Abelon: Dig møder paa den Hede/en Ridder snild og ung: Dig møder paa den Marck/hin unge Herr Allebrand: Det du varst end self tolfte/vægt kommer du icke frem.
3. Ja render hand til mig Allebrand/alt med et frit Mod: Jeg skal hugge paa hans forgyldte Skiold/det hand skal strømme i Blod. Jeg skal hugge paa hans Brynie/alt med et skærmer Slag: At hand skal hafve sin Moder at klage/ret baade Aar og Dag.
4. Det skal du for ingen Deel giøre/det svarede Herr Tidrich af Bern: Alt for hin unge Herr Allebrand/hafver mig i sit Hierte saa kiær. Du skalt hannem venlig at spørre/for gode Villie min: At hand uhindret dig lader ride/igiennem Bern Landen sin.
5. Saa stide hand paa sin gode Hest/hand reed ad Bernes Marck: Der kom hand i Arbeyde mest/alt med en Ridder sterck. Det var den unge Herr Allebrand hand til hannem rende: Og hør du det din gamle Mand/Hvo hafver dig til min Faders Land send.
6. Du fører dit Harnisk saa reent og klart/som du varst en Konge Søn: Det vil jeg fra dig tage/der til din Hest vel skiøn. Du maatte vel hiemme blefvet/og giort mig ingen Umage: og da begyndte den gamle at lee/og til den unge hand sagde.
7. Og skulde jeg hiemme blefvet og giort dig ingen Umag: Jeg er vant at ride/saa vel om Nat som Dag. At ride og med Kæmper fegte/det hafver nu været min Sæd: Det siger jeg dig du unge Mand/derfore graa er mig mit Skæg.
8. Dit Skæg vil jeg af dig rifve/alt med min høyre Haand: Det dine Kinder skal strømme i Blod/alt paa din gamle Mand. Dit Harnsk og dit forgylte Hielm/det skalt du mig opgifve: Og du skalt være min Fange i Dag/vilt du beholde dit Lif.
9. Mit Harnsk og min forgylte Hielm/vil jeg ey aflegge: Jeg troer vel Christ af Himmerig/jeg vil mig for dig verge. De stode af begge deris Heste/de toge til de skarpe Sværd: Og saa begyndte de at fegte/det beste de hafde lærd.
10. Det da var hin unge Herr Allebrand/hand kom saa vel i lag: Hand hug den gamle Hildebrand/Alt med et Skærmer Slag. Saa sprang hand tilbage igien/vel siu Fafne viit: Det siger jeg dig du unge Mand/det Slag hafver dig en Qvinde lærd.
11. Skulde jeg det af en Qvinde lære/det vare mig stoer Skam: Jeg hafver baade Ridder og Svenne/udi min Faders Land. Jeg hafver baade Ridder og Grefver/udi min Faders Gaard: Og hvad jeg icke hafver lærd/det lærer jeg endnu.
12. Hvo sig paa gammel Keel skurer/hand fanger gierne Smitte: Det siger jeg dig du unge Mand/saa skeer dig i Dag paa mig. Hand greb hannem mit udi sin Midie/Alt som hand smalist var: hand slog hannem tilbage/udi det grønne Græs.
13. Det var den gamle Hildebrand/hand slog til hannem igien: hand slog hannem tilbage/hand falt til Jorden ned. Du skrifft for mig du Ulfve-Unge/din Skriffte-Fader vil jeg hede: Og est du end en Ulfve-Unge/af mig skalt du icke æde.
14. Du siger mig falsk af de Ulfve/de løbe udi den Skov: Jeg er fød af Adel god/min Fader mig aldrig saae. Min Moder heder Frue Judte/en udvald Hertugind: Og saa var Hildebrand den gamle/allerkieriste Fader min.
15. Heder din Moder Fru Judte/en udvald Hertugind: Da er jeg Hildebrand den gamle/allerkieriste Fader din. Hand løfte af sin gyldene Hielm/hand kyste hannem for sin Mund: O Gud skee Lof og Ære/vi ere baade karske og sunde.
16. Fader allerkieriste Fader min/det Saar som jeg eder gaf: Det vilde jeg helder/udi mit Hofvet haft. Og tie nu min allerkieriste Søn/det Saar er got at raade: Men Gud skee evig Ære/der os til sammen førde baade.
17. Det Slag det varet fra Middags Stund/Og indtil Aftens Tid: Opstoed hin unge Herr Allebrand/hand hiem til Bern reed. Hand førde paa sin gyldene Hielm/En Krands af røde Guld: Saa førde hand ved sin høyre Side/Hildebrand sin Fader huld.
18. Hand ledde hannem ind udi den Sal/hand sætte hannem øfverst til Bord: Hand gaf hannem baade Øll og Mad/det var hans Moder imod. Søn min allerkieriste Søn/jeg hafde det icke troed: At du skulde sætte en fangen Mand/allersøverst ved mit Bord.
19. Den fangen Mand som her sidder/ved eders brede Bord: Hand kom til mig paa den Hede/hand slog mig neder til Jord. Hør du allerkieriste Moder min/den Fange skal her være/det er Hildebrand den gamle/hand er min Fader kiær.
20. Det da var Frue Judte lille/hun blef glad i Hiertet der ved: hun tog et Glas og skienckte udi/hun drack hannem selfver til. Hand hafde et stycke af en Guldring/Det holt hand for sin Mund/det loed hand i Glasset nedsiuncke/for Frue Judte i samme Stund.
