Slig Kæmper som Helled Hogen/og hans Broder Folqvard Spillemand: Hvor finder mand dennem/Der mand nævne kand.
2. Frem da traad hun Bodild/Helled Hogens Moder: Mig tyckis det de Foler/at de alle døde vare.
3. Drømmen kand jeg fuld vel raade/jeg hafver der til Forstand; Komme I til Hvenske Land/det skader for mangen Mand.
4. De Herrer monne udride/som Strømmen den rand Stride/der funde de en Mare Qvinde/sof under de grønne Lide.
5. Vaag op/vaag op Mare Qvinde/du skiøne deilig Vif; Drager jeg til Hvenske Lande/monne jeg fordøie mit Lif.
6. Vend dig Helled Hogen/du est en Knect saa bold: Du hafver paa dit eget Land/saa mange Borge og Vold.
7. Du drag hiem til dit eget Land/lad fare denne Kæmpe Kif; Kommer du til din Søster/det koster dit unge Lif.
8. Det var Helled Hogen/og hand sit Sværd uddrog; Det var den usle Mare Vind/hand Hofvedet afhug.
9. Nu er jeg spaad/nu est du blaa; End drager jeg til Hvenske Land/Om jeg kand Børen faa.
10. Frem da ride de Hellede to/de funde den Fergemands Huus; Stat op goden Fergemand/og gack her ud til os.
11. Hør du hvad jeg siger dig/du før mig ofver Sund; Jeg gifver dig min gode Guldring/hand veyer vel femten Pund.
12. Haf du self din Guldring/jeg maa den icke eye; Jeg kommer aldrig i den Stad/jeg bær jo for hannem Qvide.
13. Jeg kommer aldrig i den Stad/jeg lider jo for hende Nød; Jeg fører dig icke ofver i Dag/Frue Grimild mig det forbød.
14. Helled Hogen blef saa vred/alt baade i Hu og Mod; hand hug den Fergemand Hofvedet fra/saa viit da stanck hans Blod.
15. Saa kaste hand det blodige Hofvet/mit udi Øresund: Saa kaste hand Kroppen efter/hand bad dem findis ved Bund.
16. Her Gynther og der Herr Gerlof/de styret det Skib fra Land; Der de komme paa midie Sund/da reyste dem Veyret til Haand.
17. Sønder da ginge de Ahrer/udi Folqvard Spillemands Haand: Helled Hogen styrde med sit Skiold/det Skib med rød til Land.
18. Der kaste de deris Ancker/Alt paa den hvide Sand; Det var Hellede Hogen/hand træn der først paa Land.
19. De andre tøfvede icke ret lenge/men hver som hand kunde best; Rystede sig mandelig/og Folqvard Spillemand mest.
20. Ude da stander den Karer/hand trampler paa de Tinde; Her er kommen paa vort Land/to saa stolte Ædelinge.
21. Her er kommen paa vort Land/Kæmper og saa modige Mænd; De ere klædde i Jern/deris Heste komme springende frem.
22. Den eene hand fører en Høg/der skinner Guld i hans Skiold; Den anden fører en Fædel/en Hertugis Søn saa bold.
23. Ud da staar Fru Grimild/hun kunde vel føye sine Ord; Hand fører ingen Fædel/eller tiener for Herre Bord.
24. De ere to friske Hellede/to ædle Hertugs Børn; De ere icke ukiende/vi ere tre Syskinde Barn.
25. Det var Grefve Herr Guncelin/hand taler til sine Mænd: Her kommer Helled Hogen i Dag/vi holde med hannem en Rend.
26. Vi ville fegte med dem i Dag/og slaa dem alle til døde: Saa maa vi volde hans grønne Skov/der til det Guld saa rød.
27. Frue Grimild gaar sine Brødre imod/stoer Falsk var der for haande: I være vel kommen/foruden Helled Hogen alleene.
28. Det da melte Hellede Hogen/for inden ved den Dør: det vil jeg med eder voge/om I jo ellers tør.
29. Ud da ginge de Sværde/saa saare fast de sprunge: Alle lide dem haardeligen ilde/den gammel saa vel som den unge.
30. Sønder gick det gode Sværd/i Folqvard Spillemands Haand: Hand saae sig ofver den Dør/hand ramte en stoer Staalstang.
31. Hand slog i det første Slag/vel siu saa raske Hofmænd: I Drottens eget Nafn sagde hand/nu blifver min Fædel kiend.
32. Nu gaar min Fædel/I dantze og springe omkring: Mig svedis af stoer Arbeyd/for inden min Brynie Ring.
33. Det var Herr Kong Guncelin/hand traad til Grimild frem: Hielp nu mod disse Hellede haarde/eller skillie os af med dem.
34. I slaa nu alle mine gode Mænd/som jeg gifver Brød/I lade jo icke af/før Folqvard ligger død.
35. Hør du Søster Grimild/mig huggis saa dybe Vunder: Du varst mig aldrig tro eller god/som jeg det nu befinder.
36. Jeg hafver nu vaaget/i Dage og Nætter siu: Jeg hefner vist min Bane/førend jeg mister mit Lif.
37. Mit dyre Sværd er borte/og gode Jernstang i tu: Min Sorrig vilde jeg forglemme kunde jeg Verie faa.
28. Det svarede unge Obbe Jern/hand stod hannem alt saa nær: Jeg laaner dig mit gode Sværd/min Broder hafde saa kiær.
39. Mig tyckis du est en Helled from/Og der til meget sterck: Det kand jeg foruden falsk/alt paa din Fædelbue mercke.
40. Jeg tacker dig unge Obbe Jern/du est en Kæmpe saa rig: Jeg og alle mine Brødre/tiene dig igien uden Svig.
41. Saa hug hand Folqvard/det hørdis saa høyt udi Sky: Helder vilde hand mandelig døe/End skammelig rømme og fly.
