Det var stolte Frue Grimild/hun lader baade brygge og blande: Det var saa mangen fri Hellede/hun Budet efter sende.
2. Du bed dem komme til Orlog/du bed dem komme til Krig: der skal saa mangen fri Helled/miste sit unge Lif.
3. Det var Hellede Hogens Moder/hun drømte saa underligt: At den gode Fole styrte/som mand skulde hannem udride.
4. Den Drøm hand hafver at søde/min kiere Søn gif Den i gem: Vockte dig fore din Søster/hun er saa falsk og slem.
5. Det var Helled Hogen/hand reed frem med den Strand: Hand fandt paa den Mare Vif/legte der paa hviden Sand.
6. Sig mig det gode Mare/du est en sandsage Vijs: Skal jeg slaaes paa Hvenske Land/og voge de Kæmper med Pris.
7. Hør du Helled Hogen/du est en Ridder bold: Nock saa hafver du Lande self/der til stoer Ære og Vold.
8. Du hafver baade Guld og Sølf/der til baade Borge og Fæste: Kommer du paa Hvenske Land/det blifver icke for dit beste.
9. Du hafver Gods og Vælde/og der til meget Guld rød: Kommer du til Hvoen i Aar/du blifver der slagen til døde.
10. Det var Hellede Hogen/hand vredis ved det Ord: hand slog den arme Mare Vif/falt ned til sorten Jord.
11. Ligge du der og hvil/du fule og lede Spaa-Qvinde: Fuld vel veed jeg at verie mig/og Seyer af Kæmper vinde.
12. De rede uden for den Port/jo to saa herlige Mænd: De vare vel klædde i Silcke/deris Heste ginge alt udi spring.
13. De sloge paa de Porte/det giald ind i det Slot: hvor est du Portener/hvi da lader du icke op.
14. Det da meldte den Portener/saa listelig under sit Skind/jeg tør icke for min Frue/lade nogen Fremmet ind.
15. Hand gick til Frue Grimild/spurde hende saa brad: Her holder to Ridder for vor Borg/de bede mig strax oplade.
16. Det da svaret Frue Grimild/det er Folqvard Spillemand: Det er Helled Hogen/begge mine Brødre forsande.
17. Neder ginge Fruer og Jomfruer/de stødde da Ridderis Gang: De vare smale i Midie/og vel til Maade lange.
18. Det var stolt Frue Grimild/slog ofver sig Skarlagen Skind; Saa gaar hun ud i Gaarde/og bad de Hellede ind.
19. Her er Lov og Borgstue Ræt/at ingen Sverd maa drage; Mig tyckis det saa ilde være/siden Kong Sigfred blef slagen.
20. Jeg vog da Kong Sigfred/alt med min egen Haand; Jeg vog og Kong Otterlin/hand var saa sterck en Mand.
21. Da miste jeg min Brynie god/der til min Ganger graa: Udi de kolde Vintre/der vi for Troien laa.
22. Hun fulde hannem paa den Sal/Til Hundrede Kæmper sine: Alle stode de imod de Riddere to/med dragne Sværd i Hænde.
23. Er her nogen Kæmpe iblant/som æde mit Brød: Der tør slaa min Broder/jeg gifver hannem Guld saa rød.
24. Det da hørde Folqvard Spillemand/saa snart ofver Bordet sprang: hannem glide Sværd af Skede/de Døre af Hængsel sanck.
25. Der hand fick den store Staalstang/og da blef hand saa glad: hand slog vel femten Kæmper/af Manddoms Styrcke og Slag.
26. Eya sagde Folqvard Spillemand/nu gaaer min Fædel ræt: Da slog Helled Hogen/vel tive i samme Fred.
27. Det var stolte Frue Grimild/hun giorde sig saa vred: Langt helder maatte du hieme været/end du til os udred.
28. Her er vel Hundrede Encker/førend du lader denne Strijd: Det svared Helled Hogen/det hafver du self saa stilt.
29. Det var Helled Hogen/hand løfte op Hielmen sin: Jeg brænder alt saa saare/Under haarden Brynie min.
30. Jeg er baade træt og Mød/af gandske Hierte min: Gifve det Gud Fader i Himmerig/jeg hafde et Horn med Vin.
31. Hand strøg op sit Hielment/hand drack af Manddeblod: In Nomine Domini, var Heldt Hogens Ord.
32. Nu ligge alle Grimilds Kæmper/slagne døde til Jord: Det hafver Helled Hogen/alt med sin Broder giort.
33. Gud naade dig Folqvard Spillemand/som her hos ligger i Lig: Du brugte din gode Staalstang/og det var uden Svig.
34. Vel Firetyve falt der for en/de kunde icke for hannem staae: Dem vog hand som en Kæmpe/førre hand paa Jorden laa.
35. Ah hierte kiere Broder/uselig jeg hid reiste: Saa kranck var mig i Skæben/at jeg dig her skulde miste.
36. Lefver jeg enten Dag eller Nat/førend de gaa til ende: Min Søster skal det gielde/jeg skal hende slae eller brende.
37. Den krancke Skæben kom/og slogis hun der til: Grimild lod Kong Hogens Søn/i Bierget svelte ihiel.
