Det var Herre Peder/ Hand boer sig ude ved aa; Hand vil ej andet giøre/ End baade sejl og roo; Drømt haver Svenden om jomfruen ald nat.
2. Hand vil ej andet giøre/ End baade sejl og roo/ Hand lokker saa mangen stolt jomfru/ Hand giver dem løser tro.
3. Det var Herre Peder/ Hand taler til svenne to/ I skulle jomfru Usalille/ Med fagren tale faa. Drømt haver svenden om jomfruen ald nat.
4. Bort da rede de Danesvenne/ Til Jomfru Uselilles gaard/ De sende deres bud til hende/ Om de maatte til hende gaa.
5. Ind da komme de Danesvenne/ Og steddes de for bord/ De vare snild’ i tunge/ De kunde vel føje deres ord.
6. Eders syv brødre af Skaane/ De have nu sendt eder bud/ Og bad I skulde dem finde/ Forinden deres skibsbord.
7. Ville de ved mig tale/ Og være med mig til ords/ Her skulle de mig finde/ Alt over mit eget bord.
8. Der plejer ingen skiøn jomfru/ At gange forinden skibsbord/ Uden hende følger last og meen/ Saa mangt et hadings ord.
9. Bort da rede de Danesvenne/ Og sagde da deres ord saa; De kunde ikke jomfru Uselille/ Med favren tale faa.
10. Kand jeg ikke jomfru Usalille/ Med favren tale faa/ Da skal jeg hende svige/ Om runen mig hielpe maa.
11. Hand drog i sin trøje/ Og dend var sat med guld/ Overdrog hand dend hiorte-ham/ Og den var svigefuld.
12. Alt da spilled den vilde hiort/ For jomfru Uselilles gaard/ Hvart et haar paa hannem var/ Det skinte som røde guld.
13. Obet da stod det borgeled/ Dend hiort hand løb derind/ Alle da spilte de rækker smaa/ Under jomfru Uselilles skind.
14. Hand spilled op og hand spilled ned/ Hand spillid ud med de skove/ Efter ganger jomfru Uselille/ Med sine rakker i tove. Drømt haver svenden om jomfruen ald nat.
15. Hand spilled op og hand spilled ned/ Hand spilled ud med de enge; Efter ganger jomfru Usalille/ Hun lokker med hviden haand.
16. Det var jomfru Usalille/ Hun lokker med hviden Haand/ Giv det Gud fader i himmerig/ At hiorten nu var tam!
17. Give det Gud i himmerig/ At hiorten hand var min/ Hand skulde aldrig drikke/ Foruden dend klare vin.
18. Hand skuld’ aldrig drikke/ Foruden dend klare vin/ Hand skulde aldrig sove/ Foruden i armen min.
19. Det da var Herre Peder/ Hand kaste sin hiorteham/ Saamænd ved jomfru Uselille/ Og nu er hiorten tam.
20. Længe stod jomfru Uselille/ Og tænkte hun ved sig: Gud sende mig nu snelle raad/ Og skille mig snart ved dig!
21. Havde jeg det førre vidst/ Det jeg mon vide nu/ De børn skuld’ aldrig fattig blevet vi skulde tilsammen faaet.
22. Jeg var mig saa lidet et barn/ Hiem i min faders gaard/ Den tid de grove det guld i jord/ Fuld vel veed jeg hvor det staar.
23. De grove det ned ved strande/ Alt under saa bred en steen; Did straxen gik Her Peder/ At hente det guld saa reen.
24. De grov’ op dend haarde hald/ Det revned i jorden ved. Mand skal aldrig guld opgrave/ Hvor intet er kommet ned. Drømt haver svenden om jomfruen ald nat.
25. Mand skal aldrig guld opgrave/ Hvor intet er kommet ned/ Dend svend ogsaa dend skiønne jomfru/ De fandtes ret aldrig meer. Drømt haver svenden om jomfruen ald nat.
Forklaring.
Bedrageren bedrages her/ og endda af en kvinde/ hvilken strax som Fikteren paa Pladsen/ finder et Raad/ hvormed hun bringer det tilveje/ som hun ej kunde med magt. Hand bruger vel sit faver Mæle/ Runer og andet svig/ Hvormed mange endnu meene/ at ville tvinge hierterne/ naar dog kierlighed allerbest giør Gienkierlighed/ efter det gamle ord:
Vil du elskes/ tro kun mig/
Vær først selver elskelig.
Ligesom den Fisk Sargus bedrages af Fiskeren/ som tager et Gedskind over sig/ og dermed fanges/ meenende Fiskeren at være en Geed/ hvilken hand gierne kand lide/ saa vilde og denne under en Hiorteham giort det samme ved Usa. Dersom mand dette paa en anden Maade/ efter de Grædske og Latinske Fablers viis/ vil udtyde/ kunde det saaledis være/ at hand lignet Hiorten i Raskhed/ at opløbe dend hand elskede. Saasom Jupiter siges/ at have taget nu en Tyrs/ nu en gylden Regns Gestalt paa/ naar hand bortførde Europa paa et Skib/ som kaldtis Tyren/ bevegede Dianan til Kierlighed med guld/ o. s. f. Saaledis siges de tidt i Edda og andre Sagar/ at have forvandled sig til Ørne og andre gesvindige Dyr/ naar de have brugt Magt/ Snelhed og Snildhed tillige.
Runner kaldtes de gamle Bogstave/ hvilke og brugtes i Trylderi/ hvorom saa ofte udi Viserne og andensteds.
