At mand hafver tillagt St. Oluf/at hand skal hafve haft saa meget at bestille med disse Trolde/som udi Viserne omtalis/holder jeg fore/at skal forstaais der ved/at hand formedelst Guds reene Ord/som hand skikkede og forfremmede i Norge/Island og andre omliggende Øer/hafver forhindret Satans Svøgeri/hvor med de onde Aander hafve forførd den simpel Almue i gamle Dage i Norge/saa vel som udi andre Landskab/under Hedenskabs Vildfarelse og Blindhed. Saa at Satan icke hafver haft den Magt siden den Tid/som hand hafde tilforn hos Vantroens Børn. Saa findis vel ogsaa udi S. Olufs Historie/at hand ofte hafver været i stoer Lifs-Fare/og er der af dog underligen hiulpet/udi Mirackels-Viis/af Guds skinbarlige Naade og synderlige Undsetning. Hvilcket med disse Digt gifvis tilkiende/at den som sig forlader paa Gud/blifver icke forlat/men fanger Magt og Seervinding ved HErrens Nafn/som er det faste Taarn/til hvilcket den Retfærdige flyer/og blifver hiulpen.
Det var Sanct Oluf Konning saa bold/hand raader for Norges Land: Guds Lov hand styret og Rætten hand bød/skulde holde baade Qvinde og Mand. Der skinner Soel som Guld hin røde udi Trondhiem.
2. St. Oluf lader sig en Snecke bygge/det skeede udi Marstrand: Hand agter sig til Hornelummer/de Trolde til megen vaande.
3. Det da svarrde den Styremand/hand stod paa Boncken hin breede: Til Hornelummer paa var aldrig god Hafn/der ere de Trolde saa leede.
4. Det melte Oluf Kong af fri Mod/hand sprang først i den Stafn: Kast paa Oxen baade Reb og Tow/lad gaae udi JESu Nafn.
5. Saa fast hand knyste/saa fast hand puste/hand monne imod Bølgen stride: Saa seylede de ind for Hornelummer/de Trolde til megen Qvide.
6. Jøten hand skalcker ud med de Bierge/ud med de Klipper blaa: Der saae hand St. Oluf Kong/og Oxen under hannem gaae.
7. Øyne hafde hand som en brendende Baal/med Munden monne hand skingre: Negler hafde hand som Bucke Horn/stoede alle ud for hans Fingre.
8. Skeg hafde hand som en Hestemaar/slog neder til hans Knæ: Rumpen hafde hand lang og lodden hans Kløer var slemme at see.
9. Aldrig kom her nogen Snecke for Land/enten nu eller nogen sinde: Jeg kunde jo med min eeniste Haand/drage den i Bierget ind. Der skinner Soel som Guld hin røde udi Trondhiem.
10. Det svarede hannem St. Oluf Kong/hand loed sig icke forlange: Kast paa Oxen Bast og Baand/forsøg hure det ville gange.
11. Hand tog Oxen om Horn og Stafn/hand agtet at giøre hannem vee: Strax sanck hand udi Klippen ned/saa dybt ofver begge sine Knæ.
12. Her staar jeg udi Steen nedsiuncken/her maa jeg nu forrefve: Rygge-spend og Haandedregt/det vild jeg med dig præfve.
13. Du tie nu qver/du fuleste Gast/du blif forvend til Steen: Stat du der til Domme-Dag/og giør ingen Christen Mand meen.
14. Ud kom løbendis den gammel Kierling/saa saare monne hun søge: Hun raabte saa høyt/hun saae saa vredt/St. Oluf bad hun bortvige.
15. Det da undrede de andre smaa Trolde/som sadde i Bierget igien: Kierlingen talde ickun et Ord/hvad gick hende da til meen.
16. Monne hand icke der Rødskeg være/som os hafver lenge høde: Komme vi ud med vore Jernstange/hand blifver lidet af os høt
17. Det skeede der udi Hornelummer/det skeede ret aldrig føre: Det Bierg blef med Baand omlugt/mand fant der ingen Dørre.
18. Saa satte de Rumpen paa deris Hofvet/de vilde paa den indrycke: Halsen gick dem ned for Bryst/deris Ryg i alle smaa stycke.
19. Nu tacker hver Mand den gode GUd/og saa St. Oluf hin gode: Nu seyler hver Mand til Hornelummer/og times der ingen Vaade: Der skinner Soel som Guld hin røde udi Trondhiem.
