Det som ellers almindeligen sigis/ at alle Emtyr/ som vi kalde/ det er Eventyrs Sagn/ ere Løgn/ og alle Viser ere sande/ findis sig icke saa at være udi Forfarenhed. Thi vore Danske Poeter hafve saa vel brugt deris Frihed/ som enten de Latinske eller Græckiske Poeter i deris Materie og Digt. Det lader sig her saa vel som andensteds see/ besynderligen med denne Haffrues Spaadom. Dog hvad ville vi sige om det gamle fremfarne/ efterdi vi og udi vor Tid hafve hørt om saadanne Fantasi icke meget uligt/ fra Samsøe faa Aar forleden. Digt er Digt. Og er icke meere at tage der af end vel til Maade: Thi Guds Ord ere vore Fødders Lius som David siger. Hvo det icke hafver/ hand vandrer i den skadelige Mørckhed.
Dan Konning hand lader en Haffru grive/ den Haffru dantzer paa Tillie: Og den lader hand i Taarnet knibe/ for hun icke fremmet hans Villie.
2. Dronningen heder paa Svenne to/ den Haffru dantzer paa Tillie: I bede den Haffru for mig indgaa/ for hun skal fremme min Villie.
3. Ind kom Haffruen og stedis for Bord/ den Haffru dantzer paa Tillie: Hvad ville I Dronning/ hvi sende I mig Ord/ jeg kand icke fremme eders Villie.
4. Dronningen klapper paa Hiundet blaa/ den Haffru dantzer paa Tillie: Du sidde Haffrue og hvile her paa/ thi du skalt fremme min Villie.
5. Ville I saa forraade mit unge Lif/ den Haffru dantzer paa Tillie: Her ligger under den hvasse Knif/ hure skulde jeg fremme eders Villie.
6. Veedst du det/ saa veedit du meere/ den Haffru dantzer paa Tillie: Du sige mig af mine Skeben fleere/ saa kand du fremme min Villie.
7. Veed jeg din Skeben/ Jeg siger dig den/ den Haffru dantzer paa Tillie: Du lader mig vist paa Ilden brende/ thi fremmer jeg icke din Villie.
8. Du føder Sønner saa bolde tre/ den Haffru dantzer paa Tillie: Dit unge Lif forspilde de/ saa fremmer jeg nu din Villie.
9. Skal det mig for dennem icke bedre gaa/ den Haffru dantzer paa Tillie: Sig mig hvad Skæbne skulle de faa/ saa kand du fremme min Villie.
10. Den eene skal Konning i Danmarck være/ den Haffru dantzer paa Tillie: Den anden skal Kronen af røde Guld bære/ saa kand jeg fremme din Villie.
11. Den Tredie skal være saa viis en Mand/ den Haffru dantzer paa Tillie: Dit unge Lif lader du for hannem/ nu hafver jeg fremmed din Villie.
12. Dronningen svøber sit Hofvet udi Skind/ den Haffru dantzer paa Tillie: Hun gick i Loftet for Kongen ind/ thi hun hafde fremmet hendis Villie.
13. Høre I allerkiæriste Herre min/ den Haffru dantzer paa Tillie: I gifve mig denne Haffru fiin/ for hun hafver fremmet min Villie.
14. Jeg gifver icke den Haffru Lif/ den Haffru dantzer paa Tillie: Thi hun forraade mine Snecker siu/ da fremmet hun icke min Villie.
15. Dronningen sortnet som en Jord/ den Haffru dantzer paa Tillie; Hun daanet all død for Kongens Bord/ for hun fremmet hendis Villie.
16. Min kiere I tager det icke saa nær/ den Haffru dantzer paa Tillie; Følge hende til Strande med alle dine Møer/ men hun hafver fremmet eders Villie.
17. Hun klædde den Haffru i Skarlagen rød/ den Haffru dantzer paa Tillie; For hun hafde spaad hende sin egen Død/ saa fremmet hun hendis Villie.
18. Dronningen taler til alle sine Møer/ den Haffru dantzer paa Tillie; I følge denne Haffru ud til Søe/ thi hun hafver fremmet mig Villie.
19. Den Haffru settis paa Bølgen hin blaa/ den Haffru dantzer paa Tillie; Dronningen græd og ingen der lo/ saa hafde hun fremmet hendis Villie.
20. I tør icke græde/ græd icke for mig/ den Haffru dantzer paa Tillie; Himmerigs Dør staar oben for dig. Nu hafver jeg fremmet din Villie.
21. I Himmerig skalt du bygge og bo/ den Haffru dantzer paa Tillie; Der fanger du først baade Hvile og Roe. Nu hafver jeg fremmet din Villie.
