Ligerviis som tilforen er omtalet/ at de som danske Viser hafve giort/ hafve brugt stor Poetiske Frihed/ med seldsomme og fast utrolige Ting fore at gifve: Saa sees det samme end ogsaa af denne nærværendis Digt/ besynderlige om denne fine Dronning/ som skulde være beden til Lifvet igien/ siden hun var død/ og talet paa ny med sin Herre Konning Valdemar. Hvilcket maa lignes ved det/ som mand almindeligen hører om de Børn der skulde grædis op igien af Forældrene. Er intet beqvemt at tale om saadanne Mirackel/ som nu icke ske meere udi vor Tid. Uden saa var/ at Dronning Dagmar hafver ligget udi Hektraa eller Daametraa/ som vi kalde det paa vort Danske Maal/ og er kommen til sig igien/ og talede paa ny/ efter at hun hafver ligget Maaleløs tilforen en føye Tid. Dronning Dagmar døde udi Ribe den 24 Majii Aar 1213, og blef ført Lig til Ringsted/ ligger paa Venstre Side hos Kong Valdemar begrafvet/ og Berngerd paa den høyre Side.
Dronning Dagmar ligger i Ribe siug/ til Ringsted monne de hende vente; Alle de Fruer i Danmarck ere/ dem lader hun til sig hente. Udi Ringsted hvilis Dronning Dagmar.
2. I hente mig fire/ I hente mig fem/ I hente mig af de Vise: I hente mig liden Kirstine/ og Herre Carls Søster af Riise.
3. I hente mig unge/ I hente mig gamle/ I hente mig af de Lærde; I hente mig liden Kirstine bold/ all Ære saa er hun værd.
4. Ind kom liden Kirstine ad Døer/ hun skinde saa rød af Guld; Hun kunde icke Liuset paa Krunen see/ hendis Øyne vare Taarefuld.
5. Liden Kirstine ind ad Dørren treen/ med Tugt og fauren Sind; Dronning Dagmar staar hende op igien/ saa vel hun fagnede hende.
6. Kand du læse og kand du skrifve/ og kand du løse min Pine; Da skalt du slide Skarlagen rød/ og ride paa Gangere mine.
7. Kunde jeg læse og kunde jeg skrifve/ Jeg giorde det jo saa gierne; Det vil jeg for Sanden sige/ eders Pyne er haarder end Jern.
8. Det var liden Kirstine/ tog Bogen og der udi saae; Hielpe eder GUd Fader i Himmerig/ eders Pine er haarder end Staal.
9. Hun tog Bogen udi sin Haand/ saa sørgelige der udi læste; Hielp os Christ i Himmerig/ at I eders Lif kunde friste.
10. Hun tog Læsten og den hellige Bog/ hun læste alt hvad hun kunde; Det vil jeg for sandingen sige/ saa saare hendis Øyne de runde. Udi Ringsted.
11. De fulde hende ud/ de fulde hende ind/ det lide jo lenger jo verre; Medens det kand icke nu bedre være/ I sende Bud efter min Herre.
12. Vil Gud det hafve/ det maa saa skee/ og Døden stander mig fore; I sende strax Bud til Skanderborg/ I finde min Herre der.
13. Det da var den liden Smaadreng/ hand lod icke lenger forlide; Og hand rykte Sadel fra Bielcken ned/ og lagde paa Ørs hin hvide.
14. Og det da var den anden Smaadreng/ sette sig til Ganger reed; End reed hand langt hastiger frem/ end snaren Falck hand fløy.
15. Kongen hand stander paa Høyelofts Bro/ og seer hand ud saa vide; Og hisset seer jeg min liden Smaadreng/ saa sørgelig monne hand qvide.
16. Hisset seer jeg den liden smaadreng/ saa sørgelig monne hand traa; Nu raade GUd Fader i Himmerig/ alt hure det monne med Dagmar gaa.
17. Ind da kom den liden Smaadreng/ og steddis hand for Bord; Hand var snild i Tale/ hand kunde vel føye sine Ord.
18. Dronning Dagmar hafver mig til eder send/ med eder talte hun saa gierne: Hun lengis baade fast og ofverbrat/ saa saare monne hun sig værne.
19. Dan Konning hand slog Taflebord sammen/ at alle de Terning sprunge; Forbiude det GUd Fader i Himmerig/ at Dagmar skulde døe saa ung.
20. Der Kongen drog af Skanderborg/ da fulde hannem hundrede Svenne; Og der hand kom til Griidstedbro/ fulde hannem ickun Dagmars Dreng. Udi Ringsted hvilis Dronning Dagmar.
21. Der hand reed ofver Randbøl Hede/ da fulde hannem femten Svenne: Der hand kom ofver Riber Bro/ da var den Herre alleene.
22. Der var stoer Ynck i Fruer-Stue/ der alle de Fruer græde: Dronning Dagmar døde i liden Kirstins Arm/ der Kongen reed op ad Stræde.
23. Det var Danner Konning/ hand ind ad Dørren træn: Det var liden Kirstine hin bolde/ hun rackte hannem Haanden igien.
24. Og høre I Herre og naadige Kong/ I skulle hvercken sørge eller qvide: Og I hafve faaet en Søn i Dag/ er skaaren af Dagmars Side.
25. Jeg beder eder alle Jomfruer og Møer/ jeg beder eder hver og alle: I bede en Bøn for Dagmars Siæl/ at hun maatte med mig tale.
26. Jeg beder eder Fruer og Hofviske Qvinder/ saa mange som her er inde: I bede en Christen Bøn for mig/ at jeg maatte tale med hende.
27. Saa fulde de paa deris bare Knæ/ saa mange som der var inde: Dem hørdis deris Bøn og Kongelig Graad/ hand monne hende lefvendis finde.
28. Dronning Dagmar reiser sig op af Baare/ hendis Øyne vare blodige røde: Ah min Ædle Herre Kong Valdemar/ hvi giør I mig denne Møde. Udi Ringsted hvilis Dronning Dagmar.
29. Her tør ingen Mand ræddis for mig/ jeg hafver icke andet Ont giort: End at jeg min Silcke-Ærmer smaa/ om Søndagen hafver snørd.
30. Den første Bøn den jeg eder beder/ den vide I mig saa gierne: Alle Fredløse Mænd/ dem gifve I Fred/ og lade alle Fanger af Jern. Udi Ringsted.
31. Den anden Bøn jeg beder om/ den kommer eder self til fromme: I tage icke ved Berngerd i Aar/ hun er saa beesk en Blomme.
32. Den tredie Bøn og største Begiære/ I tage saa vel til vare: I lade icke vor kiær yngste Søn/ I Aar udi Leding fare. Udi Ringsted hvilis.
33. I lade hannem Konning i Danmarck være/ naar I gaa self til døde: Berngerd vil eder en anden føde/ som hannem agter at forøde.
34. I tage liden Kirstine til eders Vif/ hun er saa stolt en Jomfrue: Men gaar det eder anderledis i Hænde/ da kommer I mig i Hu.
35. Denne Bøn som I nu bede mig om/ den vider jeg eder saa gierne: Jeg tager aldrig liden Kirstine til Vif/ eller nogen Verdsens Terne.
36. Ville I icke ægte liden Kirstine/ og ey nogen Jorderigs Terne: Da skulle I fare til Portugall/ alt efter saa beesk en Berne.
37. Hafde jeg icke mine Ærmer om Søndag snørd/ og icke der Striger paa sat: Da hafde jeg icke syndet der med/ og haft saa ond en Nat.
38. Høre I det min ædle Herre/ ville I meere af mig vide: Der sidde GUds Engle i Himmerigs Rige/ de monne fast efter mig bide.
39. Nu er det Tid jeg farer her fra/ jeg maa icke lenger dvæle: Himmerigs Klocker de ringe efter mig/ mig lengis hen til de Siæle. Udi Ringsted hvilis Dronning Dagmar.
