Magnus var Kong i Sverrig/Og aatte de døttre to; De vare dem baade unge og smaa/ Der dem faldt Moder fra. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
2. Hør du stolten Ellen/Og kiere Dotter min/Viltu give dig i Kloster/For kiere Moder din?
3. Ja sommænd min kiere Fader/Det maa vel saa være; Jeg vil give mig i Brede-Kloster/Der vil jeg leve med ære.
4. Det var stolten Ellen/Hun skrev de breve paa stand/Hun sendte dem Kongen af Spanien/De kom Herr Sone til Haand.
5. Saa vide legge de Heldte deres veje/Saa vide over Sverrigs land; Saa ilde giorde Sonne Folkersen/Hand brød den jomfrues brev.
6. Det var Sonne Folkersen/Hand taled til sin broder Knud/Vi ville os nu fare af sted/Og ride til Oplander ud.
7. De rede i saa saare/Alt til Oplanden ud/De komme for den Slotsport/De bøde Kong Magnus ud. Saa vide da legge de Helte.
8. Det da svared den Portener/Og en af Kongens mænd/Kongen ligger i sin Helsot/Hand tal ikke med eder mere.
9. Saa glade vare de Herrer to/ Der de de tidende fno; End skal vi i aften gæste Den allerskjønneste jomfru. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
10. De rede dem saa flux af sted/Hen til Oplanden ind/De komme for den Kloster-port/De rysted’ udi den ring.
11. De rede for den Kloster-port/Og rysted’ i den ring: Stat op liden porte-pige/Og lad os snart herind. Saa vide da legge de.
12. Den tid de komme i Kloster/Udi den omgang ind/Der møder liden tienestemø.Hun var vel svøbt i skind. Saa vide da legge de Helte.
13. Hør du liden tienestemø/Hvad jeg vil nu sige dig/Veedstu hvor den jomfru er/Du dølg det ikke for mig. Saa vide da legge de.
14. Huset er af marmor/Og taget udaf bly/Sengen er med silke bredt/En jomfru sover der i.
15. Der vare de i dage/De vare der i to/De kunde ikke i kammeret komme/For Kongens taffelsvenne smaa. Saa vide da legge de.
16. De kunde ikke i kammeret komme/For god’ eller onde ord/Førend de hugge de taffelsvenne tolv/Saa de fulde døde til jord.
17. Saa snart da blev den kamerdør/Saa snart af hængsler løft; Og det var stolten Ellen/Hun blev af sengen rykt.
18. Hvo bryder Brede-kloster/Og hvo saa gaar her ind/Og hvo tør slukke de nattelys/Alt over hin stolte Ellin. Saa vide da legge de.
19. Her Sone hand bryder Brede-klostr/De riddere gaar der ind/Selv slukker jeg de nat-lys/ Alt over hin stolte Ellin. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
20. Oben-hoved og barfoded/Og saa kom hun af dør/Aldrig hørde jeg noget Konge-barn/Saa usel af klosteret førdt. Saa vide da legge.
21. Hun var hos ham i vintre/Hun var hos hannem i ni/Aldrig var hende saa vee eller vel/Hun taled med ham i di.
22. Det var stolten Ellin/Hun lagdes i lange traa/Hun sendte bud efter Herr Sone/Bad hand skulde til hende gaa.
23. Længe stod Her Sone/Og tænkte hand ved sig; Hvi monne stolten Ellin/Nu sende bud efter mig? Saa vide da legge de Helte.
24. Ind saa kom Her Sone/Og stedes hand for bord/Hvad vil i nu stolten Ellen/Hvi haver i sendt mig ord? Saa vide da legge de.
25. Jeg haver faaed min helsot/Jeg veed jeg skal nu døe/Jeg takker Gud Fader i himmerig/Som mig haver løst af nød.
26. Hand tog hende i sin arm/Klapped hende ved hviden kind/Forlader i mig ald brøde/Hiert’ aller-kiereste min. Saa vide da legge de.
27. Jeg kand eder ikke forlade/Alt for saa megen vee; Jeg haver med eder de døttre tre/Jeg maatte dem aldrig see.
28. Lader i nu den sorte jord/Hen over med silkes brede/Og lader i nu de skjønne jomfruer/For deres moder indlede.
29. Det da var den sorte jord/Hun blev med silke bredt/Det da vare de skjønne jomfruer/De bleve i stuen ledt. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
30. Velkommen stolten Ingerlild/Alt med dit favre haar/Og velkommen stolten Karen/Og Kongens Fæstemaar. Saa vide da legge.
31. Velkommen liden Kirsten/Og yngste dotter min/Viltu give dig i kloster/For kiere Moder din.
32. Svarede det liden Kirsten/Jeg siger det paa min sand; Hør i min kiere Moder/Jeg lover mig heller en Mand. Saa vide da legge.
33. Det var stolten Ellen/Hun græd af angest og harm: Maatte mig icke vides en bøn Udaf mit eget barn. Saa vide da legge.
34. Svarede det liden Kirsten/Hende rand taare paa kind; Jeg vil mig gierne klostergive/Fra kiere moder min.
35. Bliver du der indgiven Udi en silke-serk/End bliver du der uddragen/Alt med stor hiertens verck.
36. Hand tog hende anden gang i sin arm/Klapped hende ved hviden kind/Forlader mig ald vreden/Hiert-allerkieriste min.
37. Jeg kand eder ikke forlade/Alt for saa megen Harm; I haver taget min tienestekvinde/Og lagd hende i eders Arm.
38. I haver taget min tienestekvind: Lagd hende paa bulstret blaa/Mig haver i af sengen stødt/Udi de bare straa.
39. Hand tog hende tredie gang i sin arm/Klapped hende ved hviden kind/Forlader i mig al brøden/Hiert-allerkiereste min.
40. Hun tog Guldringen af sin Hænder/Slog den mod sorten jord; I tog mig af kloster/Mig selv saa meget imod. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
41. I tog mig af kloster/Mig selv saa meget imod/I slog de taffelsvenne tolv/Der gik endnu aldrig for bod. Saa vide da legge.
42. Frem da ginge de jomfruer tre/Og dem rand taare paa kind/Saa bade de strax Venskab/Deres fader af moder sin.
43. Det var stolten Ellen/Hun leggis til Veggen i dvale/Det vil jeg for sandingen sige/Hun døde ved den tale.
44. Saa toge de stolt Ellen/Lagde hende i sorten jord/Saa saare sørgede Her Sone/For hand var hend’ ikke god. Saa vide da legge de Helte deres veje over Sverrig.
Forklaring.
Dette synes ikke at have været nogen anden Konning/end K. Magnus Ladelaas/enddog der vare og andre Konger i Sverrig af Magni nafn.
K. Magnus lod bygge mange klostre/og blant dem eet/hvorudi hand sætte sin Dotter/siu Aar gammel/med andre Nunner/som følgede S. Franses regel. Men det Kloster var ved Stokholm og blev kaldet S. Clare Kloster. Hand kaldtes Ladelaas/fordi der var god fred i hans Tid/saa mand havde ej behov at sætte Laas for Laden/saasom i gl. Sv. Rimkrønike siges:
Al mogen förty migh Ladelas kalle/
Jagh fredade rikka ach fattiga alle/
Og lät them sättia knapp för lade/
Och fruchta sidan ingen skade.
Om denne Her Sone/og andet som her findes/angaaende denne Voldtægt/veed jeg intet mig at have læst nogensteds i de Svenske Krøniker. Det skeer ofte/som jeg erindrede tilforn/at der findes allehaande Historisk i Viserne/som ej engang i de rette Historier.
