Der var en Greve i Saxenland/Hand havde en Dotter en Lillievand. De hviles op under Øland.
2. Hand havde ikke Dotter foruden een/Ej heller havde hand uden en Søn.
3. Hin unge Her Guldbrand saa heed hans søn/Ismar saa heed hans Dotter skjøn.
4. Saa døde Greven under øe/Saa døde Grevinden det var stor nød.
5. Her Guldbrand og Ismar den Lillievand/Raadde saa for deres Faders land.
6. Her Guldbrand skulde af landet fare/Jomfru Ismar skulde hiemme være.
7. Det spurde Kong Hogen under øe/At hun var hiemme den venne mø.
8. Kong Hogen segler under øe/Saa tog hand bort den venne mø.
9. Hand førde hende hiem til sit land/Anvorded hende sin førstind’ i haand.
10. Her haver i en Lillievand/Den ville vi give vor søn i haand.
11. Her Guldbrand kom i landet hiem/Borte var hans syster den jomfru skjøn.
12. Her Guldbrand lader virke snekker ni/Alle af styrke saa vare di.
13. De to skulde til verie være/De to skulde store Kartover bære. De hviles op under Øland.
14. De to skulde til Heden-Kongens land/Og lede efter den Lillievand.
15. Dismeer de ledte/dismindre mand fand/Til Guldbrand kom til Kong Hogens land.
16. Der hand kom i Kong Hogens gaard/Ude stod Dronningen velsvøbt i maar.
17. Hil være Eder Dronning saa favr og ny/Aldrig saae jeg nogen skjønner end I.
18. End haver jeg en jomfru hos mig/Hun er end meget skjønner end jeg.
19. Alt haver jeg mig en terne/Hun skinner som morgenstierne.
20. Jeg giver eder det Guld saa rød/Lader mig i aften see den møe.
21. Dronningen ganger i bure/Hun taler til Ismar prude. De hviles op under.
22. Stat op Ismar/klæd du dig/I aften skaltu skenke for mig.
23. Jomfru Ismar ind ad døren treen/Her Guldbrand stander hende op igien.
24. Guldbrand klapper paa hyndet blaa/Vil i skjøn jomfru hvile herpaa.
25. I sider her ned ved denne steen/Forteller eders slægt og afbyrds green.
26. I Saxen er jeg baaren/Der ere mine klæder først skaaren.
27. Jeg haver ej broder foruden een/Og hand foor sig til Jorsal hen.
28. Men maatte jeg engang leve den dag/At jeg maatte finde min broder glad.
29. Hand klapped hende ved hviden kind/Forvist estu kjer syster min. De hviles op under Øland.
30. Hun tog hannem i armen sin/Jeg følger dig gjerne kjer broder min.
31. Saa løfte hand hende paa sin Hest/Og fore til Skibs/som de kunde best.
32. Du sig Kong Hogen saa mangen ond stund/Som der er sand paa havsens bund.
33. Vare min Herre her hiemme/Du skulde hend’ ej saa nemme.
Forklaring.
Det var fordom Skik baade her i Norden og andensteds/at tage sig Hustruer med Magt eller List. Hvorfor de og med stor Besværlighed maatte søge efter dem igen. I dend Haandskrevne Bog in Fol: som findes i vort Akademies Bibliothekes Koor/om Norges første Begyndelse; tales om Kong Thormoter/som regerede over de lande/som nu kaldes Findland/og Hvenland/(maaskee Kvenland siden) hand aatte 3 Sønner (1) Leerdt/som var kalded Aaghi. (2) Loghi. (3) Hare/hand var Fader Frostes/Fader Snees den gamle/hans Søn heed Tord/som havde to Sønner Njor og Gjor/og en Dotter Goy/hvilken blev borte/men de søgte mange Aar efter hende/Njor til Lands og Gjor til Vands/o. s. f.
Der findes og en anden Vise lidet anderledis end denne/med et andet Omkvæd/For hun var idel skjøn. Men jeg lader den ude/eftersom indholdet er alt det samme.
Ismar var ogsaa en Konge i Venden/som Saxo omtaler i K. Sigvars Historie. Jorsal er Jerusalem/hvorthen de gjorde Pelegrims-fær til den H. Grav. Her mældes om Valske Kartover/eftersom mand læser i en deel Historier/at de i Valland først bleve brugte. Men at skydt før skal være paafundet og det af en Dansk Munk/giver D. Thomas Bartholinus tilkjende i sin Bog/om de Danskes hjemmefundne Lægedom; Og at de have brugt skyden med Krud i disse Lande/strax efter det Trettende Hundret Aar fra Christi Fødsel/vidner Pontanus i sin Latinske Krønike om Danske Handel/ja vi see og skydt og stykker i vore meget gamle Malninger. P. Langius Chron. Citiz. skriver/at 1360/brændte Consistorium af til Lybek ved deres forsømmelse/som giorde Krud. Kong Kristoffer siges at være ihjelskudt af en Bysse/Aar 1280. S. Majolus D. Can. af Crantzii Vandalia.
Det synes vel at her forstaaes en Skatte-Konge i Jylland eller andensteds/ved Kong Hogen.
