Dette grueligt Mord/ som Kong Byrge i Sverrig/ lod giøre paa sine to Brødre Hertug Waldemar/ og Hertug Erick/ skeede udi Nykiøbing i Sverrige/ Aar efter GUds Byrd 1317. Aarsagen der til var den store Had og Afvind/ som var optænd imellem Brødrene/ at Hertugerne meente/ at de hafde for lidet af Riget/ og Kong Byrge meente/ at hand var Enevolds Konning/ og hafde Brødrene fortænckte/ at de stode hannem efter Lifvet og Regimentet. Der af kom den langvarige Feide imellem dennem/ udi hvilcken Kong Erick Mendved af Danmarck loed sig bruge/ fordi at hand hafde Kong Byrges Søster/ Dronning Ingeborg/ og Kong Byrge der imod hafde hans Søster Dronning Sophia til ægte/ og derfore lagde sig udi/ og giorde stor Bekostning/ at fordrage dennem. Dog det hafver tagen en ond Ende/ som Visen ogsaa formelder. De tvende Brødre er med Kong Byrges Villie og Vidskab fangen og død i Fængsel. Men Kong Byrge maatte self rømme Landet indtil Danmarck/ og der hand fik Tidende at hans Søn Magnus var fangen og Halshuggen til Stockholm/ døde hand siden af Sorg med sin Dronning/ og ligger begrafven i Ringsted hos andre Danske Konger deris Forvandte. Men den arge Ridder/ rød Her Johan Bronck/ som brockede det Gilde udi/ blef med sit Parti lagt paa Stevler paa det Bierg uden for Stockholm/ som af hannem siden fik sit Nafn/ og kaldis Bronckebierg.
Frue Ingeborg hafver de Brødre Tre/ for Sverrigs Krune deris Lif lode de: For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
2. De Brødre tre/ for Sverriges Krune deris Lif lode de: De Herrer skulde til Sverrige ride/ Fru Ingeborg bad dennem hiemme bide.
3. Til Sverrige ride/ Frue Ingeborg bad dennem hiemme bide; Frue Ingeborg stander udi Helsingborgs Port/ mine kiære Brødre I ride icke bort.
4. I Helsingborgs Port/ mine kiære Brødre I ride icke bort: Det da meldte de Brødre begge tillige/ os lengis fast til vort Fæderne Rige.
5. Begge tillige/ os lengis fast til vort Fæderne Rige: Vi hafve saa lenge hos eder dveld/ vort Hierte det er fast I os qveld.
6. Hos eder dveld/ vort Hierte det er fast i os qveld: I tøfve hos mig i Dage fem/ Medens jeg forteller min stercke Drøm.
7. I Dage fem/ medens jeg forteller min stercke Drøm: Jeg drømte eders Kaaber var af Bly/ mine ædle Brødre I vare udi.
8. Kaaber var af Bly/ mine ædle Brødre I vare udi: Og de vare spendte omkring eders Hals/ saa vist betyder det eder stor Falsk.
9. Om eders Hals/ saa vist betyder det eder stor Falsk: De Herrer lyde icke Frue Ingeborgs Raad/ De rede til Sverrige samme Dag. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
10. Fru Ingeborgs Raad/ de rede til Sverrige samme Dag: Og der de komme paa hviden Sand/ der mødte dennem Bronck den u-tro Mand.
11. Paa hviden Sand/ der mødte dennem Bronck den u-tro Mand: I være velkommen/ I Brødre baade/ I dricke Juul med min Fruis Naade.
12. I Brødre baade/ I dricke Juul med min Fruis Naade; De Herrer de ganger ad Nykiøbings Gade/ og der møder dem det falske Raad.
13. Nykiøbings Gade/ og der møder dem det falskt Raad; I legge eders Brynie udi vor By/ I gaa til Slottet i Hof-klæder ny.
14. Udi vor By/ I gaa til Slottet i Hof-klæder ny; De Herrer ind ad Dørren træen/ og Kongen hand staar dem op igien.
15. Ad Dørren træen/ Kongen hand staar dem op igien; I være velkommen I Brødre baade/ ville I dricke Juul med vor Naade.
16. I Brødre baade/ ville I dricke Juul med vor Naade; De Herrer toge Vand de ginge til Bord/ de talede saa mangt et alvorsomt Ord.
17. De ginge til Bord/ de talede saa mangt et alvorsomt Ord; Velkommen mine kiære Brødre baade/ maa jeg icke eene for Landet raade.
18. Mine kiære Brødre baade/ maa jeg icke eene for Landet raade; Vor kiære Broder maa hand vel være/ hand maa ey eene udi Landet regiere.
19. Maa hand vel være/ hand maa ey eene udi Landet regiere; De aade og drucke en føye Stund/ saa fant Bronck paa et andet Fund. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
20. En føye Stund/ saa fand Bronck paa et andet Fund; I gode Herrer hvad ville I giøre/ ville I dricke og Dantzen røre.
21. Hvad ville I giøre/ ville I dricke og Dantzen røre: Og de dantzet ud og de dantzet ind/ og Bronck hand skienckte i den klare Vin.
22. Og de dantzet ind/ og Bronck hand skienckte den klare Vin; De Herrer stod paa Gulfvet og qvad/ men Bronck og Kongen ginge i Raad.
23. Paa Gulfvet og qvad/ men Bronck og Kongen ginge i Raad; Hertug Waldemar taler til Broder sin/ Erick vi dricker for megen Vin.
24. Til Broder sin/ Erick vi dricke for megen Vin/ vi vogte os vel for Bronckis Svencke/ hand kand saa mange Skalcke Rencke.
25. Bronckis Svencke/ hand kand saa mange Skalcke Rencke; Hertug Erick slog op med høyre Haand/ skulde vi os frygte i Fæderne Land.
26. Med høyre Haand/ skulle vi os frygte i Fæderne Land; Vi ere hidkommen paa Tro og Leide/ vi vide her intet af nogen Feide.
27. Tro og Leide/ Vi vide her intet af nogen Feide; De drucke og dantzet den Dag til Ende/ saa monne de Lius og Blus optende.
28. Den Dag til Ende/ saa monne de Lius og Blus optende; De Herrer de skulde til Senge gaa/ at hvilis paa Silcke og Bulster blaa.
29. Til Senge gaa/ at hvilis paa Silcke og Bulster blaa; Saa blefve de fulde i Taarnet ind/ Kongen gick med under Skarlagen Skind. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
30. I Taarnet ind/ Kongen gick med under Skarlagen Skind: De viste icke andet end det var Gammen/ førre hand slog alle de Dørre tilsammen.
31. End det var Gammen/ førre hand slog alle de Dørre tilsammen: Hertug Erick verget sig som en Mand/ saa lenge som Sværd og Sengestolpe rand.
32. Som en Mand/ saa lenge som Sværd og Sengestolpe rand: Der Sengestolper icke lenger kunde vare/ den Herre maatte nøgen ad Taarnet fare. For usand Sag saa blefve.
33. Lenger kunde vare/ den Herre motte nøgen ad Taarnet fare: De Herrer de lide der Nød og Trang/ af Frost og Kuld/ og Hungers Tvang.
34. Nød og Trang/ af Frost og Kuld og Hungers Tvang: Vi gifve dig Bronck det Guld saa røed/ du gifve os Vand og det tørre Brød.
35. Det Guld saa røed/ du gif os Vand og det tørre Brød: I fange her icke udi Sverrigis Land/ enten Brød eller en kold drick Vand.
36. I Sverrigis Land/ enten Brød eller en kold drick Vand/ vi troer vor kiære Broder-Kone saa vel/ hun lader os jo icke svelte ihiel.
37. Broder-Kone saa vel/ hun lader os jo icke svelte ihiel: Den fromme Dronning saa vel vi tro/ hun gifver os Halm at sofve paa.
38. Saa vel vi tro/ hun gifver os Halm at sofve paa: Vi ere saa saare af Hunger kryst/ vort Hierte paa os i Lifvet maa bryste. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
39. Af Hunger kryst/ vort Hierte paa os i Lifvet maa bryste: Bronck hand harmedis ved de Ord/ hand kaste de Nøgle i salten Fiord.
40. Ved de Ord/ hand kaste de Nøgle i salten Fiord: Det var stor Ynck at høre paa/ de aade hver andre Skuldrene fra.
41. At høre paa/ de aade hver andre Skuldrene fra: Det var en større Harm og Qvide/ Brødre aade Kiødet af hver andens Side.
42. Harm og Qvide/ Brødre aade Kiød af hver andens Side: Det var stor Ynck og end meere Harm/ de Brødre døde i hver andens Arm.
43. Og end meere Harm/ de Brødre laae døde i hver andens Arm: Og det stod i Maaneder fem/ Kong Byrge hand kom af Leding hiem.
44. I Maaneder fem/ Kong Byrge hand kom af Leding hiem: Hvor ere mine Brødre/ hvort drog de hen/ hvi skenckte I dem icke klaren Vin. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
45. Hvort droge de hen/ hvi skenckte I dem icke klaren Vin: Og det da melte det lidet Kind/ Bronck band dem i Taarnet ind.
46. Det lidet Kind/ Bronck band dennem i Taarnet ind: Kong Byrge hand ind ad Vindvet saae/ stor Ynck var som hans Brødre laae.
47. Af Vindvet saae/ stor Ynck var som hans Brødre laa: Hør du Bronck hvad jeg siger dig/ hvor blefve de Nøgle som jeg fick dig.
48. Hvad jeg siger dig/ hvor blefve de Nøgle som jeg fick dig: Hielp mig Gud af all min Nød/ jeg kaste dem i den salte Søe.
49. Af all min Nød/ jeg kaste dem i den salte Søe: Skam faa du Broncke du arge Daare/ saa ilde du der mod mig giorde.
50. Du arge Daare/ saa ilde du der mod mig giorde: Nu er jeg skild der med tillige/ ved Nøglene til Sverrigis Konge-Rige.
51. Der med tillige/ ved Nøglene til Sverrigis Konge-Rige: Hafver jeg forraad eders Brødre baade/ da maa I eene for Sverrige raade.
52. Eders Brødre baade/ da maa I eene for Sverrige raade: Og det fortrød Hertugens Venner/ den Sorg de ret aldrig forglemmer.
53. Hertugens Venner/ den Sorg de ret aldrig forglemmer: Kong Byrge maatte rømme med Dronning sin/ Halshuggen blef Magnus hans væne Søn.
54. Med Dronning sin/ Halshuggen blef Magnus hans væne Søn: Men Bronck blef lagt paa Steyle og Hiul/ og fick saa Løn/ som hand hafde skyld. For usand Sag saa blefve de Herrer.
55. Paa Steyle og Hiul/ og fick saa Løn som hand hafde skyld: Mange Høfding i et Konge-Rige/ kunde sig der om ey vel forlige.
56. I et Kongerige/ kunde sig der om ey vel forlige: Den eene den anden vist vige maa/ undertiden de alle monne undergaa.
57. Vist vige maa/ undertiden de alle monne undergaa: Falsk og Svig icke lyckis ret lenge/ paa sidste vil det sin Herre fortrenge.
58. Icke lyckis ret lenge/ paa sidste vil det sin Herre fortrenge: At stoele paa GUd og Retvished/ gifver Lycke og Ro med langvarig Fred. For usand Sag saa blefve de Herrer undlifvet.
