Liden Kirsten sider ved Dronningens bord/med Tukt og gode lader; Og vil Her Peder holde sine ord/ Og Gud vil give mig sin naade! Hun lever sig selv med æren.
2. Dertil svared Danske Dronning: Tig stille/sig ej saa: Sværger det Herre Peder/ Du faar kun spot derfor.
3. Mældte det liden Kirsten/ Med tukt og megen sinde: Aldrig spotter Her Peder mig/ Eller nogen møe eller kvinde.
4. Det var Dansker Dronning/ Hun taler til smaadreng sin: Du bed hin skienne Fru Mertelild/ For mig i stuven gaa ind.
5. Jeg spør eder Fru Mettelild/ Har I det ej førspurd; Her Peder vil liden Kirsten trolov’/ Hun er saa fattig en jomfru. Hun lever sig selv med æren.
6. Opstood skiønne Fru Mettelild/ Hun var ej meget glad: Jeg takker højligen eders naad’/ For I mig varde derad.
7. Det var skiønne Fru Mettelild/ Tager over sig skarlagen skind/ Saa gaar hun i højeloft/ For Herre Peder ind.
8. Her sider du min kiere søn/ Det har jeg nyligen spurd/ At du vilt have liden Kirstin/ Hun er saa fattig en jomfru.
9. Hendes fader er død/ hendes gods forødt/ Sig selv kand hun ej nære; Saamænd Her Peder min kiere søn/ Det maa slet intet være.
10. Hun er saa fattig og faderløs/ Hun kand ej være din lige; Dronningen vil give dig Her Stigs Dotter/ Med alle sine borge rige.
11. Jeg takker Dronningens naade/ For bruden med borge rige; Saa kier har jeg liden Kirsten/ Jeg vil hende aldrig svige.
12. Hendes fader er død/ Hendes gods forødt/ Det kand hun saa lidet volde; Saamænd min kiere moder/ Den jomfru vil jeg beholde.
13. Er hun en fattig faderløs møe/ Sig selv kand hun vel nære; Hun for hendes dyd og ydmyghed/ En Ridders Frue skal være.
14. Liden Kirsten staar uden højeloft/ Hun lydde paa begges tale/ Hende øine græd’ hendes hierte lo/ Hun hørde den Ridder saa svare.
15. Det var Herre Peder/ Tog liden Kirsten i arm/ Det var Fru Mette hans moder/ Hun døde af dend harm.
16. Nu ligger skiøne Fru Mettelild/I jorden bleg og død; Mens raader liden Kirstin/ For hendes guld saa rød. Hun lover sig selv med æren.
Anmerkning.
Der have og mægtigere Herrer taged ringere Møer til ekte/ Kong Erik i Sverrig/som førde den lange Krig med Kong Friderik den Anden/lod sig vie til Karen Mogensdotter/og hende offentligen krone til Sverriges Dronning/enddog hun i nogle aar havde været hans Boelskab/og ellers var af ringeste og foragtelig Slegt.
Bent Kong Knuds Søn i Sverrig tog til ekte en Bonde-Dotter/Sigrid den venne/som var overmaade dejlig. Hvorom meere i mine Ordsprogs Anden Part. Jeg vil intet røre om Griseldis eller andre i vore Danske Romaner.
Liden Kirsten holdes værd at kaldes en Ridders Frue. I en Haandskr. Adels Slegte-Bog findes/at i de ældste Tider/blev ingen kalded Frue/uden hun havde en Ridder/men ikkun Hustru.
