I Slagelse var en Sogne-Præst/ Vor HErre gav ham stor naade; Hand tiente GUd som hand kunde best/ Sant Peders sogn mon hand raade; Af Slagelse hand selv-tolfte mand/ Foor bort til det hellige land/ Jerusalem hand søgte/ Hellig Anders er hans navn/ De Slagelse mænd giorde hand gavn/ Hand vilde deres ærende røgte.
2. Udi den hellige fastetid/ Til Jerusalem monne hand komme/ Hand tiente GUd/det var hans tid/ Det er os alle til fromme; Hand lovede Gud alt for hans død/ Der os haver frelst af ald nød/ Med sin haarde pine; Hand bad og for ald Kristendom/ At GUd vilde vende dem til sig om/ Græd for synderne sine.
3. Oppaa den værdige Paaskedag/ Alt men hun Messen sagde/ Den bør faldt dem saa vel i lag/ Alle fra hannem udlagde. Den bør drev dennem saa snart fra land/ De vented’ at komme hiem før hand/ Men Gud det mon omvende: Thi men de seglede paa det hav/ Da var hand paa den hellige grav/ Til Messen var ad ende.
4. Hand holdt den Messe højtidelig/ Som Gud stod op af døde/ Hand lovede ham ydmygelig/ Ald verden frelste af møde. Saa gik hand ud og saa sig om/ Der hand til strandbakken kom/ Da vare de borte alle/ Hand lagde sig ned/ hans sorg var stor/ Da var hans hu i englekoor/ Paa Gud hand monne kalde.
5. Af ret sorg faldt hand i søvn/ Hans sorg fik snart god ende/ Det hand da drømte/ Var ej løgn/ Men skeede ham for sande: Hand tøkte en mand alt paa en hest/ Førde hannem/ som hand kunde best/ Efter sin egen villie: Hand vogned op og saae sig om/ Paa Hvilehøj sad hand vel sum/ Det duer ej sanden at døllie.
6. De hyrder ginge saa raskelig/ Til hannem at husvale/ Hand blev saa meget underlig/ Hand hørde dem Danske tale/ Hand meent’ hand var i Jerusalem/ Hand vidste ej hvor hand kom hiem/ Efter saadan ro og hvile/ Hand lovede Gud i Himmerig/ Der ham havde førd saa underlig/ Saa mange hundrede miile.
7. Saa stod hand op og var saa glad/ Det kund’ ej andet være/ Saa gik hand ind i Slagelse stad/ Det var et stort nymere: Hand sagde Messen i Jerusalem/ Samme dag kom hand end hiem/ Aftensang at siunge. Ingen mand kand sige deraf/ Hvor hand kom fra den hellige grav/ Det hand havde mange tunger.
8. Anden dag som der var næst/ Hand vild’ ej længer dvælle/ Gud var hannem i huen best/ Hand vilde de miile tælle; Til S. Jakob og Trundhiem/ End kom hand alt hiem igen/ Førend hans staalbrødre vare. Hans hest var snar og ikke seen/ Fordi kom hand saa snart igen/ Hans beene var’ ganske snare.
9. Fattige laante hand gierne huus/ Naar de vilde hannem geste/ Mad og øll/Ild og lys/ Gav hand dem af det beste; En kvinde gav hand sit syvn igen/ En krøbling gav hand hænder og been/ Med Guds hielp og naade; Alt det hand i Guds navn gav/ Det kom igen som vand til hav/ Der fik hand af stor baade.
10. Alle de i Slagelse boe/ Hand agtede deres beste/ Hand flyde dem græs til deres ko/ Og vand til deres heste. Alle de nu Gud kalde paa/ Hielp af ham de visselig faa/ De fattige med de riige. Snar dagsrejse og aften god/ Forlæn os Christ med et frit mod/ Vi finde slet ingen hans lige.
11. Nu ligger hellig Anders i sorten muld/ Alt i St. Peders kirke; En hver sin Gud er tro og huld/ Dem vil Gud hielp’ og styrke/ hellig Anderses siæl nu glædes med Gud/ Fordi hand holdt hans hellige bud/ Men hand var udi live. O JEsu Christe med din bøn/ Lad os i himmelen faa god løn/ Lad os der med dig leve!
Forklaring.
Hvitfeld holder dette for en Drøm/og at hand i Tankerne/ikke væsenlig/haver været i Joppe til St. Jakobi Kompostelle og St. Oluf i Trundhiem paa en Dags Tid. Discipulus de Tempore taler og om denne hans rejse/hvis Meening i vort Maal er denne: En Præst af Dacia eller Danmark/ved Navn Anders/der hand Pelegrims-viis var forrejst til den Hellige Grav/og hans Følgeskab vilde nu hiem/sagde hand: Tiden og steden er Hellig/hører først Messe. Men der de dog fore bort/er hand/efterat Messe og Maaltid holdet var/udgangen alleene/hvor en paa en Hest/bad hannem sidde op/og der H. Anders giorde saa/sov hand indtil Aftenen/da hand saae sin egen Kirke for sig; Men hans Anfører befoel ham at takke Gud/og dermed forsvand/o.a.m. Ellers haver ogsaa Odin førd Hading paa en Hest over Vandet; Men jeg vil icke ligne en Hedning ved denne hellige Mand.
Der sees endnu Hvile-højen uden for Slagelse. Det skakiste Verk/som stod om hans Grav/findes endnu i et Kavell. Hvor hand ligger udhuggen i et Træ/med Kalk og Disk i Haanden.
Der er adskillig Sagn/Hvorledis hand forskaffede dem i Slaggelse Jord/som hand begærede af Kongen/Valdemar Sejer/hvilken bevilgede ham saa megen/som hand kunde ride omkring paa et ni Nætter gammelt Føl/mens Kongen var i Bad. Der hand nu indreed en stor Mark til Byen/kom bud til Kongen/at hvis hand ej skyndede sig af Badet/da skulde hand vel ride alt formeget af Landet dertil/o.s.f.
