Saa store hellige gaver/ Gud mon Danmark med ære; Af Rom komme hid to Paver/ Efter Romerske viis at være/ En Messedegn den tredie er; Hand derfor priis nu bær.
2. St. Lucius er en af de/ I Siæland mon hand være/ I Roeskild de hans hoved see/ Som for kirker mon kronen bære: En Drage lagde hand øde/ Som i Belt giorde folket møde.
3. De Prælater af Roskild stad/ Til Rom lod’ bud udgiøre/ Mand derom en Prælat bad/ Som i nu monne høre: Lucy hoved finge de der/ Og førde til dem i Danmark er’.
4. De toge det hovet og helligdom/ Og giorde det meere hæder/ Saa førde de det fra Rom/ Hid til Danmark neder; Det kom saa i den stund/ Det førtes over Belte-sund.
5. En Drage var der grum og leed/ Skib giorde hand stor plage/ Saa mangen mand der blegned ved/ Hand vild’ en af Skibet have; Det var stor ynk og fuld stor nød/ Hver saae for sig sin visse død.
6. Der det skib midsundes var/ Som Lucii hovet mon føre/ Den drage saae de aabent ar’/ Hand vilde dem ondt giøre/ Paa døden monne de grunde.
7. Hand gik frem udi den stavn/ Det hovet skulde bevare/ Hand giorde signelse i hans navn/ Og bad dem ej bære fare/ Hand signede baade skib og vand/ Den HErre Christus for sand.
8. Der den Drage fik det at see/ Hand maatt’ ej længer bide; Hand flyde bort og raabte vee/ Og giord’ ej meere kvide/ Til land komme de og vare fro/ Paa JEsus Christ monne de tro.
9. De førde det hovet til Roskild by/ Alle mon ud mod dem gange/ Og alle folk ginge af ny/ Efter Guds ord monne de lange. Nu læris Guds ord i kirken skiøn. O JEsu Christe hør vor bøn.
Forklaring.
Af Rom komme hid 2 Paver. Dette skulde vel være Pavelig Hellighed for nær talet/om den sig hid til disse Norde Folk skulde ydmyged/som Alb. Krands og siger/Metrop.3. at de gaa ej ud at prædike/men heller blive til Rom besiddende/o.s.f. Dog siges Benedictus Pave at være kommen til Hamborg og der død og begraven/som stedet endnu vises/hvilket min Velynder og fornemme Ven Dr. Otto Sperling den Yngre i et Skrivt her om beviser grundeligen anderledis at have sig. Disse maa vel have været 2 Paver eller Præster; Thi naar der og vare 2 Paver paa en gang/forligtes de ej saa vel/at de kunde følges ad.
Lucius Pave/den første af det navn (Af hvilken Domkirken i Rodskild kaldes Luds Kirke og Lucy-Kirke) blev halshuggen for Christi navns skyld under Kejser Valeriano/som Pave-krønikerne vidne. Saa at derfor ikke S. Lucius selv/men hans Hovet blev hidført/og menes endnu at findes blant Kapitelets gamle Sager i Roskild. Men det om den Trold findes afmalet paa den gamle Altertavle i Koret/saavelsom og over Korsdørren under Pulpituet/med denne Overskrivt: Decollatio St. Lucu/begge sted vise de hans Hovet ud af Skibet mod Trolden/som derover bortflyer; Og siden hvorledis alt Klerkeriet gaar ud til Stranden i Proces med Kors og Fane/at tage mod det. S. Lucii Paves Hukommelse blev holdet 12. Martii.
Lector Povild i sit Svar til Kong Gøstes Spørsmaal/skriver her om saaledis: Jeg befinder ofte thet store og underlige Tegn/som then benedidede Gud lod skee med thet Trold/som havde beslaget then Strand/som skelner mellem Siæland og Fiun/og kaldes Bælt/hvor thet ofte trængde hvert Skib en Mand udaf/saalænge at St. Lucii Martyris og Paves Hovetpanne førdes ther over indtil Roskilde Domkirke/hvor samme hellige Martyr haver nu en evig Amyndelse; Men hand er Patron udi samme hellige sted. Det var tilforn kaldet Hellig Trefoldigheds Kirke/bygt først af K. Harald Blaatand.
Elles er en gammel Sagn i Roskild/at der nogle undertiden skulde drukne i Isefiord/maaskee ved en Nøkke eller Rosmer/som toge Menniskerne bort og sugede dem; Efter at de antoge adskillig slags Ham og Skikkelse. Vel findis i Viserne at St. Oluf Kiøs Sø-trolde bort/men hand var en levende Mand og Konge/men her var ikkun et dødt Hovet. Dog kand jeg og tro undertiden utrolige Ting.
