Det var om en løverdag/ Det regned under øe/ Det var Tyge Hermandsen/ Skulde hente sin fæstemø. Jeg skal ride ud imod saa ven en.
2. Den Herre udaf vinduet saae/ De bekke de løbe saa stride/ Jeg kiøber ikke saa dyrt min møe/ Jeg rider mig selv til kvide.
3. Hør du Nilaus Benditsen/ Du haver lange beene: Jeg beder dig for den veldige Gud/ Hent mig min unge brud hiem.
4. Svared det Nilaus Benditsøn/ Hand svared et ord for sig; Skal jeg hente din unge brud/ Jeg giør dig visselig svig.
5. Det var Nilaus Benditsøn/ Hand reed dend brud imod/ Der hengde silke og sindal grøn/ Alt for hans gangers fod.
6. De klædde dem i silke/ Og saa i gyldene skrud/ Saa rede de til kirke/ Alt med den unge brud.
7. Bruden staar for kirke-dør/ Rød som rosens blomme; Alt bad bruden til vandet see/ Om brudgommen ej mon komme.
8. Svared det Nilaus Benditsen/ Hand svared ord saa blide: Hand tord’ ej fare over bekke i dag/ For strømmene løbe saa stride.
9. De satte bruden paa brudebek/ Baade med tukt og sømme/ Alt mon de til vandet see/ Om brudgommen ej vil komme.
10. Saa skenkte de baad’ øll og miød/ Udi den sølverskaal/ Det leed fast mod aften/ Og fast mod senge-maal.
11. Løfte de den unge brud/ Udi den brudeseng/ Hun sad der vel i timer tre/ Ikke kom brudgommen end.
12. De Præster stode for brudeseng/ Og siunge som best kunde være: Hvo skal sove hos bruden i nat/ Men brudgom er ej here?
13. Frem gik Nilaus Benditsen/ Og skød de sølvspendte sko: Jeg vil sove hos bruden i nat/ Jeg giver hende min tro.
14. Saa drukke de det bryllup/ Og giorde sig glade og blide/ Foruden Tyge Hermandsen/ Hand torde ej der over ride.
18. Det var om en Odensdag/ Vandet tager til at falde: Over kom Tyge Hermandsen/ Med sine brudmænd alle.
16. Hand kom i den brøllups gaard/ Og til det skiønne gilde/ Det da svared den unge brud/ Rid bort/ du komst for silde.
17. Hør du stolten Sidsellild/ Det haver jeg med dig/ At du har loved en anden/ Men ilde sviged mig?
18. Hør du Tyge Hermandsen/ det maat du vel vide; Jeg vil ikke have den svend/ I regn ej tør udride.
19. Havde du været en jomfru-svend/ Og havde du mig kier/ Du havde brudt den bølge blaa/ Alt med dit blanke sverd.
20. Da vil jeg mig kloster give/ En munk saa vil jeg være/ Men vider stolten Sidsellild/ Jeg kommer her aldrig mere.
21. Falder da din vej her frem/ Og stilles da de bekke/ Haver jeg Oste fler’ end to/ Du faar dem i dine sekke.
Anmerkning.
Præsterne siunge for Brudesengen/som endnu skal være Skik i Sverrig/og var her i min Barndom sædvanligt paa Landet. Strax noget gik een imod med Giftermaal eller andet/Kloster gav mand sig/som de Latiner sige: Desperatio facit tria M.
