Konning Valdamar/ Valdamars Søn/ som kaldes Valdemar Seyer/ var tre gange gift. Først hafde hand til Egte Dronning Ingeborg/ Henrich Løves af Saxen Lands Søster. Med hvilcken hand aflede ingen Børn. Siden hadis hand om Kongens Daatter af Behmer Land/ Margreta som kaldtis for sin Deylighed og Yndighed med Tilnafn Dagmar. Hvorfor hun ogsaa berømmis/ som vi høre her efter/ som det sig bør. Hvad som Historien udi sig self er anrørendis/ findis der om videligere Beskeeden udi Kong Valdemars Historie/ som her er icke fornøden at beskrifvis. Thi vi gifve her en Vise-Bog/ paa en anden Tid/ med det første/ nest Guds Hielp/ en fuldfærdige Krønicke. Det Tredie Kong Valdemars Gift/ var Dronning Berngerd/ Kongens Daatter af Portugal/ som her efter skal omtales.
Konning Valdemar og Herr Strange/ de sidde ofver breden Bord: Og de begyndte indbyrdis at tale/ saa mangt et gammelt Ord. Der seyler Herr Strange imod Dronning Dagmar.
2. Hør du Herr Strange hvad jeg siger dig/ du skalt fare af Landet ud: Og du skalt fare til Behmer Land/ og hente min unge Brud.
3. Det svarede Herr Strange Ebbesøn/ saa snildelig monne hand svare: Skal jeg indtil Behmerland reyse/ hvo skal da med mig fare.
4. Du tager til dig hin unge Herr Limbeck/ og saa Herr Oluf Lyck: Du tager hin rige Herr Peder Glob/ og fleere efter din Tycke.
5. Tager du Bispen af Sæland/ hand er saa lærder en Mand; Og saa Herr Albert af Eskelsø/ sine Ord vel føye kand.
6. Det var ungen Herre Strange/ Hand gaar ned til den Strand: Hannem fulde Konning Valdemar self/ Med mangen Velbiurdige Mand.
7. Saa seylede de dem ofver salten Søe/ vel udi Syv Uger try: Det neste de kunde for Behmerlands Grentz/ de vare i Hue saa fri.
8. De strøge Seyl/ kaste Ancker paa Sand/ de hastede hver til Land: Saa faur da var den Herre-Skare/ Her Strange den fremmerste Mand.
9. Der de komme noget op paa Land/ Der skickede de deris Bud; De loede Kongen af Behmer Land sige/ de vare Danner Kongens Raad.
10. De hafde med hannem at tale udi Løn/ som det sig best monne sømme: Og da blef Silcke paa Jorden bred/ de skulde for Kongen indkomme.
11. Hil sidde I Kongen af Behmer Land/ I ere en Første med Ære: Kong Valdemar af Danmarck gifver eder Bud/ om eders Daatter saa kiere.
12. I Herrer tager Handklæde og Vand/ I setter eder her til Bord: I være velkommen udi vort Land/ vi vide eder Ansvar goed.
13. Saa bare de ind det Taflebord/ de Tafvel af Guld hin reene: Herr Strange hand skulle med Frøicken lege/ og tale med hende alleene.
14. Kongen hand ganger udi Høyeloft/ og raader med Dronning sin: Her ere de Herrer af Danmarck kommen/ de bedis om Daatter min.
15. Vil hand Kong Valdemar af Dannemarck/ Vil hand vor Daatter hafve: Vi gifve hannem hende den mægtige Mand/ og der til dyrebar Gafve.
16. De lagde paa hende det røde Guld/ fulde hende i Salen ind: Herr Strange den Ridder faur og fiin/ hand staar hende op igien.
17. Den Tredie Skaktafvel de sammen drog/ den var af røde Guld: Herr Strange hand vant den Ædeling god/ ind i Kong Valdemars Vold. Der seyler Hr. Strange imod Dronning Dagmar.
18. De sloge ofver hende det Silcke blaa/ fulde hende i Salen ind: Her maa I see den Frøicken self/ udi Tuct og Sæder fiin.
19. Det lide fast ad Aften silde/ det var/ den Tafvel skulde hafve en Ende: Herr Strange den vise Høfding og klog/ skulde følge den Brud til Senge.
20. Saa fulde de den Frøicken til Senge/ alt til den Ridder goed: Herr Strange med megen Tugt og Ære/ imod den Frøicken opstoed.
21. I sige mig Herr Strange forvist/ meden vi ere eene to: Er hand Konning i Danmarck/ baade faur og fast i Tro.
22. Det da svarede hand Herre Strange/ hand op i Solen saaer: Som mend ved Danner-Konning/ hand er langt skiønner end mine To.
23. Der blef Silcke paa Jorden lagt: De fulde den Frøicken til Strande: Hun bød sin kiære Forældre god Nat/ saa lagde de ud fra Lande.
24. Det var Kongen af Behmer Land/ hand monne sin Daatter lære: Naar du kommer i Danmarck ind/ du tæncker paa Hæder og Ære.
25. Dydelig/ Gudfrygtig/ from og god/ det skalt du altid hafve til Iid; Det deele med alle dine Undersaatte/ du blifver deris Haab og Liid.
26. Saa lagde de Herrer deris Snecke fra Lande/ de vare baade glade og fro; Saa seylede de dennem til Dannemarck/ vel mindre end Maaneder to.
27. Og det var Frøicken Dagmar blid/ hun kom for Mandøe udi Land; Og det var Kongen af Dannemarck/ hand kaste sin Ganger paa Sand. Der seyler Herr Strange imod Dronning Dagmar.
28. I sige mig Herr Strange Ebbesøn/ førre vi komme nærmere Land: Hvo er den dristige Stelle-Svend/ som rider paa hviden Sand.
29. I være velkommen Dronning Dagmar/ I stige der sagt fraa: Det er Kong Valdemar af Danmarck/ som trende Konge-Riger aa.
30. Min naadige Frue Dagmar god/ hand er en Første baade mægtig og bold: Hand hafver Borge og rige Feste/ der til tre Riger i Vold.
31. Skam faa du Strange om jeg vil/ saa vel da kand en liufve: Mig tyckis at Kongen af Dannemarck/ hand hafver icke uden et Øye.
32. Høre I det min skiønne Jomfru/ hand er en Orlogs Mand: Hand hafver vundet til Dannemarck/ igien all Nordenelvs Lande.
33. Hand er Mand og der til Første viis/ og tør paa sine Fiender see: De fly for hannem baade Øster og Vester/ naar hand i Huen er vred.
34. Hvo Land og Lif ellers voge vil/ og prøfve god Orlogs Spil: Er hand en Første af Mod og Blod/ hand skal og sette til.
35. Høre I det min skiøn Jomfru fiin/ I skulle være glad og fro: Denne Færd skulle I ret aldrig fortycke/ saa lenge I lefve maa.
36. Og all den Stund I lefve maa/ jeg vil eders Tiener være: Alle de Adel i Danmarck bo/ de skulle eder elske og ære.
37. Saa drucke de deris Bryllups Høytid/ udi saa god en Stund: Konning Valdemar og Dronning Dagmar/ saa vel hver andre aand.
38. Der glædis ved baade store og smaa/ den Fattige med den Rige: Der glædis Bonden og Borger meest/ af Hiertens Grund tillige.
39. Hun kom uden Tynge/ hun kom med Fred/ hun kom goden Bonde til Lise: Hafde Danmarck altid saadanne Blomster/ Mand skulde dem ære og prise. Der seyler Herr Strange imod.
40. Alle saa mange i Danmarck vare/ de monne Dronning Dagmar behage: Saa lenge hun lefvede paa Jorden her/ de hafde saa gode Dage. Der seyler Herr Strange imod Dronning Dagmar.
