Hvis Daatter denne unge Danske Frøicken hafde været/ eller paa hvad Tid hun er udførd bekiendis icke her udi Visen. Saa kand det og icke heller letteligen sigis forvist om det hafver været Konning Valdemars Seyers Søster/ Dronning Rikisse/ som Kong Erich af Sverrig hadis om og fik/ paa det ny Forbund som skeede imellem Rigerne efter Kong Sverckes Feide og Afgang/ som nu nyligen tilforn er omtalet.
Min Herre hafver fest en Rosens Blomme/ Christ unde hende vel til Sverrig at komme. Det hielper saa lidet at qvide.
2. En Rosens Blomme/ Christ unde hende vel til Sverrig at komme: Der til svarede den Ridder saa rig/ Min Herre lader hente den Jomfru hid.
3. Den Ridder saa rig/ min Herre lader hente den Jomfru hid: De vunde Seyl i forgyldene Raa/ De seyle til Danmarck i Maaneder to.
4. Forgyldene Raa/ de seile til Danmarck i Maaneder to. De kaste deris Ancker paa hviden Sand/ de Svenske Fruer træn der paa Land.
5. Paa hviden Sand/ de Svenske Fruer træn der paa Land: Mit udi den Borgegaard/ de Fruer svøbte sig i Sabel og Maard.
6. Borgegaard/ de Fruer svøbte sig i Sabel og Maard: Og der agsler de deris Skarlagens Skind/ saa gaar de for Danner Konning ind.
7. Skarlagens Skind/ saa gaar de for Danner Konning ind: Hil sidde I Danner Konning ofver eders Bord/ Kongen af Sverrig hafver sand eder Ord. Det hielper saa lidet at qvide.
8. Ofver breden Bord/ Kongen af Sverrig hafver send eder Ord: Hand sender eder Ord og bliden Tale/ hand vil eders Daatter til Dronning hafve.
9. Og bliden Tale/ Hand vil eders Daatter til Dronning hafve: Det melte Danner Konning der til/ det er icke nock at hafve vil.
10. Dan Konning der til/ det er icke nock at hafve vil: Førend skal hand den Jomfru vinde/ der om maa Terning paa Taffelbord rinde. Det hielper saa lidet at qvide.
11. Den Jomfru vinde/ der om maa Terning paa Taffelbord rinde; Det første Guld-Tafvel paa Borden rand/ den Svenske Konning den Frøicken vand.
12. Paa Borden rand/ den Svenske Konning den Frøicken vand: Og der blef Silcke paa Jorden bred/ den Jomfru blef til Stranden udleed.
13. Paa Jorden bred/ den Jomfru blef til Stranden udleed: De kaste deris Ancker paa Svenske Sand/ den Danske Frøicken træn først paa Land.
14. Paa Svencke Sand/ den Danske Frøicken træn først paa Land: Det melte Kongen som hand stoed/ I være velkommen Jomfru god.
15. Som hand stod/ I være velkommen Jomfru god: Det talede hand til den Ridder rig/ hun maa vel være voris Jefnlig.
16. Ridder rig/ hun maa vel være voris jefnlig: saa lede de frem de herlige Ørs/ de vare med Sølf og Guld bestrød.
17. De herlige Ørs/ de vare med Sølf og Guld bestrød: I sætte eder op og hviles her paa/ stolte Jomfru I skulle icke lenger gaa.
18. Hviles her paa/ stolte Jomfru I skulle icke lenger gaa: Var jeg i min Faders Land/ da fick jeg Karm og Kiøresvend.
19. Min Faders Land/ da fick jeg Karm og Kiøresvend: Der til svarede de Svenske Fruer/ I føre os hid ingen Judske Sæder.
20. De Svenske Fruer/ I føre os hid ingen Judske Sæder: Sadel af Sølf og forgyldene Mile/ der med pleyer Svenske Jomfruer at ride. Det hielper saa lidet at qvide.
21. Forgyldene Mile/ der med pleye Svenske Jomfruer at ride: Sadel af Sølf og langen Spange-Mile/ saa ride vi Svenske Fruer til Gilde.
22. Langen Spange-Mile/ saa rider vi Svenske Fruer til Gilde: Og det hafver været gammel Sæd/ saa lenge vi lefve/ vi blifve der ved.
23. Gammel Sæd/ saa lenge vi lefve/ vi blifve der ved: Ridder og Svenne de ride til Herredag/ Fruer og Jomfruer de age med Mag.
24. Til Herredag/ Fruer og Jomfruer de age med Mag: I vore Skoldmøer bære for sig den Priis/ som reede i Krig efter fordum Viis.
25. For sig den Priis/ som reede i Krig efter fordum Viis: Naar Danske og Svenske saa Tydske Mands Sæd/ da vee dem begge Landskaf ved.
26. Tydsk Mands Sæd/ da vee dem begge Landskaf der ved: Der var stor Lyst og megen meere Gammen/ de unge to Ædeling blefve gifven tilsammen. Det hielper ey lenger at qvide.
27. Megen meere Gammen/ de unge to Ædeling blefve gifven tilsammen: Og Kongen tog sin Kiæriste i Arm/ stolte Jomfru I lefve hos mig uden Harm.
28. Sin Kiæriste i Arm/ stolte Jomfru I lefve hos mig uden Harm: Saa mangen god Dag de sammen monne være/ de lefvede udi Fryd med Tuct og Ære. Det hielper ey lenger at qvide.
