En vnger Frøicken føris aff Danmarck til Suerig
21
21
1.
Min Herre haffuer fest en Rosens Blomme,
Christ vnde hende vel til Suerig at Komme.
Det hielper saa lidet at quide.
2.
En Rosens Blomme:
Christ vnde hende vel til Suerig at komme.
Der til suarede den Ridder saa rig,
min Herre lader hente den Jomfru hid.
3.
Den Ridder saa rig,
min Herre lader hente den Jomfru hid:
De vunde Seyl i forgyldene Raa,
de seyle til Danmarck i Maaneder tho.
4.
Forgyldene Raa,
de seyle til Danmarck i Maaneder tho:
De kaste deris Ancker paa huiden Sand,
de Suenske Fruer træn der paa Land.
5.
Paa huiden Sand,
de Suenske Fruer træn der paa Land:
Mit vdi den Borgegaard,
de Fruer suøbe sig i Sabel oc Maard.
6.
Borgegaard,
de Fruer suøbe sig i Sabel oc Maard:
Oc der achseler de deris Skarlagens skind,
saa gaar de for Daner Koning ind.
7.
Skarlagens skind,
saa gaar de for Daner Koning ind:
Hel side i Daner Koning offuer eders Bord,
Kongen aff Suerig haffuer send eder Ord.
8.
Offuer breden Bord,
Kongen aff Suerig haffuer send eder Ord:
Hand sender eder Ord oc bliden Tale,
hand vil eders Daatter til Droning haffue.
9.
Oc bliden Tale,
hand vil eders Daatter til Droning haffue:
Det melte Daner Koning der til,
det er icke nock at haffue vil.
10.
Dan Koning der til,
det er icke nock at haffue vil:
Førend hand skal den Jomfru vinde,
der om maa Terning paa Tafflebord rinde.
11.
Den Jomfru vinde,
der om maa Terning paa Tafflebord rinde:
Den første Guld Taffuel paa Borden rand,
den Suenske Koning den Frøiken vand.
12.
Paa Borden rand,
den Suenske Koning den Frøiken vand:
Oc der bleff Silcke paa Jorden bred,
den Jomfru bleff til Stranden vdleed.
13.
Paa Jorden breed,
den Jomfru bleff til Stranden vdleed:
De kaste deris Ancker paa Suenske Sand,
Den Danske Frøiken træn først paa Land.
14.
Paa Suenske Sand,
Den Danske Frøiken træn først paa Land:
Det melte Kongen som hand stoed,
i være vel kommen Jomfru god.
15.
Som hand stoed,
i være vel kommen Jomfru god:
Det talede hand til den Ridder rig;
hun maa vel være voris ieffnlig.
16.
Ridder rig,
hun maa vel være voris ieffnlig:
Saa lidde de frem de herlige Ørss,
de vaare met Sølff oc Guld bestrød.
17.
De herlige Ørss,
de vaare met Sølff oc Guld bestrød:
I sette eder op oc huiles her paa,
stolte Jomfru i skulle icke lenger gaa.
18.
Huiles her paa,
stolte Jomfru i skulle icke lenger gaa:
Vaar ieg i min Faders Land,
da fick ieg Karm oc Køresuend.
19.
Min Faders Land,
da fick ieg Karm oc Køresuend:
Der til suarede de Suenske Fruer,
i føre oss hid ingen Judske Sæder.
20.
De Suenske Fruer,
i føre oss hid ingen Judske Sæder:
Saddel aff Sølff oc forgyldene Mile,
der met pleje Suenske Jomfruer at ride.
21.
Forgyldene Mile,
der met pleje Suenske Jomfruer at ride:
Saddel aff Sølff oc langen spange Mile,
saa ride wi Suenske Fruer til Gilde.
22.
Langen spange Mile,
saa ride wi Suenske Fruer til Gilde:
Oc det haffuer været gamel Sæd,
saa lenge wi leffue wi bliffue der ved.
23.
Gamel Sæd,
saa lenge wi leffue wi bliffue der ved:
Riddere oc Suenne de ride til Herredag,
Fruer oc Jomfruer de age met mag.
24.
Til Herredag,
Fruer oc Jomfruer de age met mag:
Vore Skioldmøer bære for sig den prijss,
som rede i Krig effter fordom viss.
25.
For sig den prijss,
som rede i Krig effter fordom viss:
Naar Danske oc Suenske faa Tydsk Mands Sed,
da vee dem begge Landskaff ved.
26.
Tydsk Mands Sæd,
da vee dem begge Landskaff ved:
Der vaar stor lyst oc megen mere gammen,
de vnge tho ædling bleffue giffuen tilsammen.
27.
Megen mere gammen,
de vnge tho ædling bleffue giffuen til sammen:
Oc Kongen tog sin kiæriste i Arm,
stolte Jomfru i leffue hoss mig vden harm.
28.
Sin kiæriste i Arm,
stolte Jomfru i leffue hoss mig vden harm:
Saa mangen god Dag de sammen monne være,
de leffuede vdi Fryd met Tuct oc ære.
Det hielper ey lenger at quide.