Koning Valdemar Affferdiger sine Legater effter Dronning Dagmar
22
22
1.
Koning Valdemar oc Herr Strange,
de side offuer breden Bord:
Oc de begynte indbyrdis at tale,
saa mangt it gammelt Ord.
Der seyler Herr Strange imod Droning Dagmar.
2.
Hør du Herr Strange huad ieg siger dig,
du skalt fare aff Landet vd:
Oc du skalt fare til Behemer Land,
oc hente min vnge Brud.
3.
Det suarede Herr Strange Ebbesøn,
saa snildelig monne hand suare:
Skal ieg ind til Behemerland reise,
huo skal da met mig fare?
4.
Du tag til dig hin vnge Herr Limbeck,
oc saa Herr Oluff Lycke:
Du tag hin rige Herr Peder Glob,
oc flere effter din tycke.
5.
hand er saa lærder en Mand:
oc saa Herr Albret aff Eskelssø,
sine Ord vel føye kand.
6.
Det vaar vngen Herre Strange,
hand gaar ned til den Strand:
Hannem fulde Koning Valdemar selff,
met mangen Velbyrdige Mand.
7.
Saa seylede de offuer salten Sø,
vel vdi Sønter try:
Det neste de kunde for Behemer lands Grentz,
de varr i Hue saa fri.
8.
De strøge Seyl, kaste Ancker paa Sand,
de hastede huer til Land:
Saa faur da vaar den Herre Skare,
Herr Strange den fremmerste Mand.
9.
Der de komme noget op paa Land,
der skickede de deris Bud:
De loede Kongen aff Behemer land sige,
de vaare Daner Kongens raad.
10.
De haffde met hannem at tale vdi løn,
som det sig best monne sømme:
Oc da bleff Silcke paa Jorden bred,
de skulde faare Kongen indkomme.
11.
Hel side i Kongen aff Behemer land,
i ere en Første met ære:
Kong Valdemar aff Danmarck giffuer eder Bud,
om eders Daatter saa kiære.
12.
I Herrer tager Haandklæder oc Vand,
i sette eder her til Bord:
I være vel kommen vdi vort Land,
wi vide eder ansuar god.
13.
Saa baare de ind det Tafflebord,
de Taffuel aff Guld hin reene:
Herr Strange hand skulde met Frøiken lege,
oc tale met hende alene.
14.
Kongen hand ganger vdi Høyeloft,
oc raader met Droning sin:
Her ere de Herrer aff Danmarck komen,
de bedis om Daatter min.
15.
Vil hand Kong Valdemar aff Dannemarck,
vil hand vor Daatter haffue:
Wi giffue hannem hende den mectige Mand,
oc dertil dyrebar Gaffue.
16.
De lagde paa hende det røde Guld,
fulde hende i Salen ind:
Herr Strange den Ridder faur oc fin,
hand staar hend op igien.
17.
Den Tredje Skafftaffuel de samen drog,
den vaar aff røde Guld:
Herr Strange hand vand den Ædling god,
ind vdi Kong Valdemars vold.
18.
De sloge offuer hende det Silcke blaa,
fulde hende i Salen ind:
Her maa i see den Frøiken selff,
vdi Tuct oc Sæder fin.
19.
Saa fulde de den Frøiken til Senge,
alt til den Ridder god:
Herr Strange met megen Tuct oc ære,
imod den Frøiken opstod.
20.
Det lidde fast at Afften silde det vaar,
den Taffuel skulde haffue en ende:
Herr Strange den vise Høffding oc klog,
skulde følge den Brud til Senge.
21.
I sige mig Herre Strange for vist,
meden wi ere ene tho:
Er hand Koning i Danmarck,
bade faur oc fast i Tro.
22.
Det da suarede hand Herre Strange,
hand op i Solen saae:
Som mend ved Daner Konning,
hand er langt skøner end mine tho.
23.
Der bleff Silcke paa Jorden lagd,
de fulde den Frøiken til Strande:
Hun bød sine kiære Forældre gode Nat,
saa lagde de vd fra Lande.
24.
Det vaar Kongen aff Behemer land,
hand monne sin Daatter lære:
naar du kommer i Danmarck ind,
du tencke paa heder oc ære.
25.
Dydelig, gudfryctig, from oc god,
det skalt du altid haffue til jd:
Det deele met alle dine Vndersaatte,
du bliffuer deris Haab oc Ljd.
26.
Saa lagde de Herrer deris Snecke fra Lande,
De vaare baade glade oc fro:
Saa seylet de denem til Dannemarck,
vel mindre end Maaneder tho.
27.
Oc det vaar Frøiken Dagmar blid,
hun kom for Mandø vdi Land:
Oc det vaar Kongen aff Dannemarck,
hand kaste sin Ganger paa Sand.
28.
I sige mig Herr Strange Ebbessøn,
førre wi komme nærmere Land:
Huo er den dristige skelie Suend,
som rider paa huiden Sand.
29.
I være vel kommen Droning Dagmar,
i sige der sagt fra:
Det er Kong Valdemar aff Dannemarck,
som trende Konge Riger aa.
30.
Min naadige Frue Dagmar god,
hand er en Første baade mectig oc bold:
Hand haffuer Borge oc rige Feste,
der til tre Riger i vold.
31.
Skam faa du Strange om ieg vil,
saa vel da kand du liuffue:
Mig tyckis at Kongen aff Dannemarck,
hand haffuer icke vden it Øye.
32.
Høre i det min skøne Jomfru,
hand er en Orlogs Mand:
Hand haffuer vunden til Danemarck,
igien all Nordenelffs Land.
33.
Hand er Mand oc der til Første vijss,
oc tør paa sine Fiender see:
De fly for hannem baade Øster oc Vester,
naar hand i Huen er vred.
34.
Huo Land oc Liff ellers voge vil,
oc prøffue god Orlogs spil:
Er hand en Første aff Mod oc Blod,
hand skal oc sette til.
35.
Høre i det min skøn Jomfru fin,
i skulle være glad oc fro:
Denne ferd skulle i ret aldrig fortycke,
saa lenge i leffue maa.
36.
Oc all den stund i leffue maa,
ieg vil eders Tiener være:
Alle de Adel i Danmarck bo,
de skulle eder elske og ære.
37.
Saa drucke de deris Bryllups Høytid,
vdi saa god en stund:
Koning Valdemar oc Droning Dagmar,
saa vel her andre aand.
38.
Der glæddis ved baade store oc smaa,
den fattige met den rige:
Der glæddis Bonden oc Borger mest,
Aff Hiertens grund til lige.
39.
Hun kom vden Tynge hun kom met Fred,
hun kom goden Bonde til lise:
Haffde Danmarck altid saadanne Blomster,
mand skulde dem ære oc prise.
40.
Alle saa mange i Danmarck vaare,
de mone Droning Dagmar behage:
Saa lenge hun leffuede paa Jorden her,
de haffde saa gode Dage.
Der seyler Herr Strange imod Droning Dagmar.