Denne Digt er fast af lige Eventyr giort/som Burmands Vise. Bermerijs beyler til Daner Konnings Daatter/men Orm unger Svend falder imellem/og laaner sin Stif-Faders Sværd Birting: Med hvilcket hand slaar hannem ihiel udi Kamp. Siden kommer hand i færd med Bermerijs Søster-Søn Jord af Valland/hvilcken som spodteligen berømmer sig der af/at hand hafver slaget hans Fader Kong Sigfred af Irland ihiel. Dette fortryder Orm unger Svend/og derfore gifver sig i Kamp med hannem/og dræber hannem med alle sine Svenne. Hvo denne Kong Sigfred hafver værit/der om veed mand ingen egentlig beskeden. Men udi Irland hafver været Konger/som mand hafver kaldet Gorm/Orm og Gormund/som en deel ere komne af Danmark. Hvilcket Giraldus Cambrensis og andre Historie-Skrifvere gifve tilkiende/og ydermeere paa en anden Tid skal forklaris.
Det var høyen Bermerijs/hand voxte ofver alle Mure: Hand var galen og aldrig viis/Ingen Mand kunde hannem styre. Men Skofven stander all udi Blomster.
2. Hand var galen og aldrig viis/og ingen Mand kunde hannem raade: Men hafde hand lenge i Danmark blefvet/da hafde det været stor Skade. Men Skofven stander all udi Blomster.
3. Det var høye Bermerijs/hand binder sig Sværd ved Side: Saa rider hand til Kongens Gaard/som Kæmper monne slaa og stride. Men Skofven stander all udi Blomster.
4. Det var høye Bermerijs/hand gaar for Kongen at stande: Du skalt gifve mig Daatter din/og Bref paa halfve dine Lande. Men Skofven.
5. Hel sidde I Danner Konning/alt ofver eders brede Bord: I skal mig eders Daatter gifve/og skifte med mig eders Jord.
6. Enten skulle I mig eders Daatter gifve/og deele med mig eders Land: Eller I skulle fly mig af eders Kæmper/som mig i Kredsen tør bestande.
7. Icke fanger du Daatter min/icke Bref paa helen mit Land: Vel skalt du faa den Kæmpe goed/med dig tør fegte for Haand.
8. Det var Danner Konning hand svøber sit Hofvet i Skind: Saa gaar hand i Høyeloft/for alle sine Kæmper ind.
9. Det var Dansker Konning/hand ganger ad Borgstuen frem: Hvilcken af eder I Danske Hofmænd/vil vinde denne Jomfru saa ven.
10. Her side I alle mine Kæmper tro/saa mange som jeg gifver Brød: Hvo vil mig paa Bermer hefne/og taale for mig den Nød.
11. Hannem vil jeg gifve kiere Daatter min/og hand skal bære den Pris: Hvo som tør vove den haarde Gang/udi Kredsen med Bermerijs.
12. Alle da sade de Kæmper stille/og ingen torde svare et Ord: Foruden Orm hin unger Svend/hand sad allernederst til Bord.
13. Foruden Orm hin unger Svend/hand sprang ofver breden Bord: Det vil jeg for sandan sige/hand taled er Manddoms Ord.
14. Vil I mig eders Daatter gifve/og skifte med mig helften eders Land: Da vil jeg den Kæmpe være/I Kredsen den Helled bestande.
15. Vel vil jeg eders Daatter vinde/og eene forhverfve den Pris: Jeg tør vove den haarde gang/i Kredsen med Bermerijs.
16. Det var høye Bermerijs/hand sig ofver Axel saae: Hveden er os disse Mysseling/disse høye Ord komme fra.
17. Jeg er ingen Mysseling/dog du monne mig saa kalde: Min Fader hed Kong Sigfred/hand boer i Bierget med alle.
18. Er Kong Sigfred din Fader/du est hannem icke ulig: Du est vel snarlig voxen/icke meere end paa Femten Aars Tid.
19. Det var sildig om den Aften/der Solen ganger at hvile: Da lyster hannem Orm unger Svend/alt til sin Fader at ride.
20. Det var sildig at Aftens Tid/de Svenne ridde deris Heste til Becke: Da lyster hannem Orm hin unge Svend/sin Fader af Søfn at vecke.
21. Det var Orm hin unger Svend/hand klappet paa Bierget saa hart: Det var megen stor Under/at Bierget falt icke med en fart.
22. Det var Orm hin unger Svend/hand støder paa Bierget med Liste: Der refnet baade Muure og Malmersteene/det nederst i Bierget røste.
23. Det melte Orm unger Svends Fader/i Bierget som hand laa: Maa jeg icke med Freden være/udi den mørcke Vraa.
24. Hvo da vecker mig saa Aarle/og giører mig saadan Meen: Kand jeg icke med Freden være/alt under disse haarde Steen.
25. Hvo er paa mit Bierg at bryde/og hvo gier mig denne Møde: Det vil jeg for Sanden sige/hand skal for Birting døe.
26. Jeg er Orm unger Svend/kiære Fader din yngste Søn: Jeg kommer til dig udi min Nød/saa gierne nu vider mig Bøn.
27. Est du Orm unger Svend/en Kæmpe rask og snild: I Fiord gaf jeg dig Guld og Sølf/saa meget du hafve vilde.
28. I Fiord gaf du mig Guld og Sølf/jeg agter det icke ved Pendings verd: I Aar vil jeg hafve Birting/det er saa got et Sværd.
29. Og du fanger icke af Birting/at binde saa ven en Møe: Førend du hafver været paa Irland/og hefnd din Faders Død.
30. Du skyd mig Birting op/bed mig hannem fuld vel nyde: Eller jeg skal Bierget ofver dig/Fem Tusind Stycker bryde.
31. Da reck hid neder din høyre Haand/tag Birting ved min Side: Men bryder du Bierget ofver mig/du fanger baade Angst og Qvide.
32. Saa skød hand hannem Birting op/at Odden til Jorden stod: Nyder du icke god Lycke min kiere Søn/jeg bier det aldrig bod.
33. Hand rage hannem Birting af Bierget ud/hand bød hannem Hialtet imod: Blif du holdig og Haardesterck/at Kæmper falde for din Fod.
34. Det var Orm hin unge Svend/tog Birting paa sin Bag: Saa lister hand at Kongens Gaard/udi saa fuld god Mag.
35. Det var høyen Bermerijs/hand blef der ved saa harm: Det sømmer icke nogen Kæmpe/at fegtis med et Barn.
36. Enddog jeg er noget liden/dog er jeg alligevel fast: Det skeer saa tiit en liden Tue/den velter saa stort et Læs.
37. De fegtedis i Dage de fegtedis i to/og saa den tredie Dag til ende: Det neite høyen Bermerijs/monne Krigen aldrig taa Ende.
38. Det var Orm unger Svend/og hand sit Sværd uddrog: Det var høyen Bermerijs/hand af i Knæene hug.
39. Saa høyt raabte høyen Bermerijs/og hand tog til at gielde: Nu var det aldrig nogen Kæmpe Sæd/hin anden saa nederlig at felde. Men Skofven stander all udi Blomster.
40. Jeg var lav og du var høy/vi vare baade Kæmper stercke: Jeg hug dig af udi Knæbeen/jeg kunde icke lenger recke.
41. Det var Orm unger Svend/tager Birting paa sin Bag: Saa gaar hand til Strande/udi sin fuld god Mag.
42. Det var Orm unger Svend/hand ganger paa hviden Sand: Det var Tord af Valland/hand kom der seylendis for Land.
43. Det melte Tord af Valland/stoed fremmerst i den Stafn: Hvo er os denne lille Mand/som gaar saa vide af Safn.
44. Jeg er Orm hin unger Svend/en Kæmpe bold og fin: Jeg vog høyen Bermerijs/hand var kiere Morbroder din.
45. Vog du høyen Bermerijs/Allerkieriste Morbroder min: Da vog jeg Irlands Konning/Hand var kiere Fader din.
40. Det var Tord af Valland/Hand spratte op Vold med Sværd: Du fanger aldrig for din Faders Død/enten Pending eller Pendings Verd.
47. Det var Orm unger Svend/Tog Birting i sin Haand: Og skal jeg hafve for min Faders Død/en saa Velbyrdige Mand. Men Skofven.
48. Det var Orm unger Svend/og hand sit Sverd uddrog/Og det var Tord af Valland/hand Hofvedet afhug.
40. Først vog hand Tord af Valland/og saa hans mange Svenne: Saa gaar hand til Kongens Gaard/alt til den Jomfru saa ven.
50. Det var Orm unger Svend/hand tog den Edeling i Arm: Nu ere I min skiønne Jomfru/jeg lide for eder den Harm. Men Skoven.
51. Det springer nu saa vide/saa vide om Hielmer Øe: At Orm hafver sit Bryllup giort/og hefnet sin Faders Død. Men Skofven stander all udi Blomster.
