Hvor udaf saadanne Digt ere tagne/kand mand fast ingen Beskeeden vide. Hvad helder der skal være nogen Historiske Meening under/eller ogsaa at det er ellers digtet og paafunden for Tidkort skyld. udi Trøndelag i Norge/som de vilde Lapper lefver paa yderste Norske Grentzer/der fra høres og spørres atskillig Eventyrlig Handel. Jeg holder det fore/at Sathans Vildfarelshed kand hafver sin Magt hos de Vantro og ugudelige Hedninge. Thi da er farlig Fanden paa Dantz/som letteligen springer. Hvor til er et sandferdigt Tegn/at siden Guds Ords klare Lius er optend her udi Riget iblant os/da veed mand saa got som intet at tale om saadanne Spøgelse. Uden hvo som endnu holde til med den Babyloniske Sviicke/og lidet agte GUds udtryckte Ord/de endnu lamme og slæfve paa begge Beenene/&c.
Der gaar en Biørn paa Dalby Hede/hand er baade sterck og feed: Øxen og Heste dem legger hand øde. Men vi bære Fryden i Danmarck.
2. Øxen og Heste dem legger hand øde: De Bønder de kære fast ilde ved/at dem skal tvinge den Biørn saa led. Men vi bære Fryden i Danmarck.
3. At dem skal tvinge den Biørn saa lad: Thi lagde de Alle et nyt Raad paa/hver de skulde Biørnen gribe og slaa. Men vi bære.
4. Hvor de skulde Biørnen gribe og slaa: De lode de Svin paa Skofven gaa/det hørde den Biørn paa Braaden laa.
5. Det hørde den Biørn paa Braaden laa: Hand melte et Ord som hand kunde best/hvad hafver jeg faaet her for Geste.
6. Hvad hafver jeg faaet her for Geste: Biørnen ned af Braaden foer/en Christen Mand der for hannem staar. Men vi bære.
7. En Christen Mand der for hannem staar: En liden stund de rygtis ved/den Biørn hand slog den Mand der ned. Men vi bære Fryden.
8. Den Biørn hand slog den Mand der ned/der kom ridendis en Hofmand fast/hand hørde hvor Bondens Hierte det brast.
9. Hand hørde hvore Bondens Hierte det brast: Biørnen taler til hannem med Vrede/du tør icke rende/jeg er til reede.
10. Du tør icke rende/jeg er til reede: Jeg skal dig fuld vel møde/du maa mig baade true og høde.
11. Du maa mig baade true og høde: Hafver du Spiud og raske Hænder/da hafver jeg Kløer og hvasse Tænder. Men vi bære.
12. Da hafver jeg Kløer og hvasse Tænder: De vaardes i Dag de haarves i To/den Tredie giorde de lige saa.
13. Den tredie giorde de lige saa: Den fierde Dag at qvelde/da monne Biørnen den Hofmand felde. Men vi bære Fryden i Danmarck.
14. Da monne Biørnen den Hofmand felde: Icke da vinder du Seyr af mig/du stolte Ridder det siger jeg dig. Men vi bære.
15. Du stolte Ridder det siger jeg dig: En Kongens Søn for Stimen jeg var/En Dronning mig til Verden bar. Men vi bære.
16. En Dronning mig til Verden bar: Min Stifmoder mig forskabte/hun vilde jeg blef evindelig fortabt. Men vi bære Fryden.
17. Hun vilde jeg blef Evindelig fortabt: Her hafver jeg løbet paa vildende Skov/giort Bonden stoer Brast og megen U-lov.
18. Giort Bonden stoer Brast og megen U-lov: Baade Vinter og Sommersens Tid/de nyde for mig ingen Fred. Men vi bære.
19. De nyde for mig ingen Fred: Det kunde min Stifmoder volde/Thi hun loed mig fortrylde.
20. Thi hun loed mig fortrylde: Hun bant dette Jern-Baand om min Hals/det giorde hun af stoer Falsk. Men vi bære Fryden.
21. Det giorde hun af stoer Falsk: Kand du det Jern af bryde/dit Lif saa skalt du nyde.
22. Dit Lif saa skalt du nyde: Jeg vil hielpe dig af Vaade/Mariæ Søn som alting monne raade.
23. Mariæ Søn som alting monne raade/Hand løsne paa dig dette haarde Baand/saa vel det megter hans høyre Hand.
24. Saa vel det megter hans høyre Haand/den Hofmand giorde ofver hannem Kors/det Baand det brast og hand var løs. Men vi bære Fryden i Danmarck.
25. Det Baand det brast og hand var løs/hand blef til en Ridder saa bold/sin Faders Rige fik hand at volde. Men vi bære Fryden.
26. Sin Faders Rige fick hand at Volde: Den Hofmand fick saa goden Løn/den Kongens Søster saa ven. Men vi bære Fryden.
27. Den Kongens Søster saa væn/de lefde tilsammen med Glæde og Ære: Hans Stifmoder gick det saa meget verre.
28. Hans Stifmoder gick det saa meget verre: Hun sprang bort i Flintesteen/saa fick hun baade Last og Meen. Men vi bære Fryden i Danmarck.
