Mand meener at der skulde været tvende Ranilder med/ at slaa Kong Erick ihiel. Om den unge Ranild/ som var i Kongens Kammer/ er denne Vise Digtet. Hans Moder Old Oldemoder var Ingefred Biscop Absolons Søster. Af hvilcken Herrestamme fast alle de andre Marsk Stigs Anhengere hafve deris Ophaf. Der Hielm Var opgifven/ sigis der at Ranild skulde gifvet sig ind i Graabrødre Closter udi Roeskilde/ og haft der Beskiermelse af de mægtigste Mænd/ udi den Geistlige Stat/ som vare hans Slegt og Blods-Forvandte. Men Konning Erick blef forlofvet af Pafven/ at hand maatte bryde Closteret og søge og fange der Ranild. Hvilcket ogsaa skeede/ at hand blef forraad ved sin egen Hund/ hos den Brønd/ udi hvilcken hand hafde sin Udgang af Muren/ udi hvilcken hand hafde sit Kammer. Hvor fra hand hafde atskillige Løngange/ og end en besynderlig ind udi Kircken/ saa hand kunde staa inde udi Alteret og høre Guds Tienste. Som det Huler os viist for nogle faa Aar forleden/ førend fornefnde Graa-Brødre Kircke blef afbrøt. Dog andre hafde vel her om en anden Meening. Siden at hand var steylet/ tog Klerckeriet/ som var hannem forvandt/ ned af Stevlerne/ og førde hannem med Proceß ind igien i Byen/ og loed hannem begrafve i Kircken. Dette skeede Aar efter Guds Byrd 1294.
Det springer nu saa vide om Land/ at Ranild er tagen til fange: Hand hafde icke kommet fra Hielm i Aar/ hafde hand vist det skulde saa gange: Nu giøris paa Ranild det ynckelige Mord/ som hannem er spaad for lange.
2. Ranild ind ad Dørren træn/ hand bød god Dag sin Herre: Og saa hver den ærlige Hofmand/ som tiener til Hofve med Ære: Christ vogte hver Dannemands kiære Barn/ fra Ulycke fri at være.
3. Mindis eder Herre Kong Erick/ I ville det icke forgiette: Jeg tiente udi eders Faders Gaard/ den giefveste Svend hand aatte: Saa tit bar jeg eder i min Fafn/ som jeg det vel formaatte.
4. Jeg mindis du tiente i min Faders Gaard/ for Pendinge og for Klæder: Men du forraade min Faders Lif/ som en Utro Forræder: Men skal jeg Kronen bære i Aar/ til Steylen de dig udleder.
5. I hugge af mig baade Hænder og Fødder/ I lade mine Øyne udstinge/ I giøre af mig det ynckeligste Mord/ mit arme Lif kand tvinge: Men all den Pine jeg lide skal/ Jeg lider for Synderne mine.
6. Vi hugge af dig ey Hænder eller Fødder/ du motte beholde dine Øyen: Dog skalt du faa den ynckeligste Død/ som du monne vel fortiene. Og all den Straf du lide skal/ det skeer for Faderen min.
7. De fulde Randild af Roeskild ud/ hand vred sine Hænder saa saare; Alle de Fruer i Staden vare/ de felde for hannem Taare: Hand bød dem alle Tusind god Nat/ de bade hannem alle vel fare.
8. Lede de Ranild for ofven By/ hand saae de Steyler opstande: HERRE Christ du vogte hver Dannis Svend fra saadan høyelig Vaande; Men hafde jeg blefven paa Hielm i Aar/ ey hafde saa gaaet i Haande.
9. Og hafde jeg nu en fuldtro Ven/ som mig mit Bud vilde bære; Hen til hin sørgendis liden Kirstin/ hun vilde sig holde med ære; O Christe signe mine Børn saa smaa/ og saa min Hiertens Kiære.
10. Jeg beder eder alle i Christne Folck/ som samlet er ofver den Hede: I læse et Pater noster for min Siæl/ GUd milde for mig sin Vrede: At jeg maa fare i Aften bort/ til Himmeriges Roe og Glæde.
