Af Norden jeg da hørde/ Torgerdr storm fremførde/ Som streng og ond sig teede/Det strap paa skjold hin brede; Af skyen mon nedregne Steen-hagel/ hvorved blegne Og føle saar og svide/ Jomsvikinger/ som stride.
2. Hver haglsteen vog en øre/ Og mon stor skade giøre; Saa blodet rand vel stride/ Og valen fald saa vide; Spyd/ sverd og bur prale/ Dem purpursaft bemale. Hver paa de Jarlesnekker Til slaget modig trækker.
3. De lede trolde tvende/ Udskyd’ af finger-ende Saa dødelige pile/ Som flux til mandfald ile. Der laa de Helte rige Nedslagne plat tillige/ Af Hagel-eel og kaarde/ Dog de sig mandigt vorde.
4. Sligt Sigvald Jarlen fremmer/Saa hand sig heftigt gremmer. Hand bort med skib’ er gangen/Som nok er spurdt forlangen/ Befool og samme sinde De andre segl at vinde/ Hver lod ad søen stande/ Og børen bar fra lande.
Forklaring.
Sigvald Jarl/en Høvding blant Jomsvikingerne/ klager over dend store Hagel-eel/ som kom dem imod/ saa at de ej kunde slaaes med fienden/ men maa en part dræbes eller fanges/ og en part fly. Dend gamle text findes trykt i forbemelte Th. Bartholini Skrivt/ om Dødens Foragt hos de Danske Hedninge.
Meningen over Historien er denne/som videre kand læses i Saxo og Norske Krønike. Hagen Jarl/som da havde regeringen i Norge/ befryktede sig for disse Danske Jomvikingers magt/ og derfor trøstede sig paa sine Gudinder/ Thorgerd og Yrpe og offrede sin søn Erling. Hvorfor de ikke allene lode komme forfærdelige ilinger med store Hagelsteene i øjene paa fienden/ men endogsaa selv sees at stride/saa at der fløje pile af hver finger paa dem/ som dræbte Jomsvikingerne. Hvorudover Sigvald Jarl siger sig vel at have giordt et løfte/at stride mod mennisker/ men ikke med trolde/ og derpaa flyer med sine skibe af slaget.
Thorgerdr kaldes og Holgabrudr/ her som udi Edda/ af Kong Holge (hvoraf Haloge-land i Norge) men her med sin søster Yrpe bleve dyrkede med offer. Sathan her/som i meget andet hos Hedningene/ vilde abe Gud efter/som det skede med Brenno paa den Øe Delphis/hvor afguden Apollo slog med torden og hagelsteene blant fienderne/ Og Minerva i ligemaade paa de Perser/ hvorom Justinus og Herodotus kunde læses/saasom Gud tilforn havde slaget Ægypterne og andre Israels Fiender hermed.
Disse Haglsteene vare stoere/saa at hver vog en Øre/som betyder baade Penning og Vægt/ nemlig 2 lod. Aar 1275. var saa stor hagel i Norger at de største stene vejede mange lod/ Og 1405 fulde her i Danmark hagelsteene/ store som egg.
Jomsvikinger kaldtes de Danske/ som havde besat Jome eller Jomsborg i Vindland eller Pomeren/som og blev kalded Julia/ da en overmaade stor stad/ men nu vidt forringed fra den forrige herlighed/ og kalded Wollin/ eftersom dend blev ødelagd af Kong Waldemar I. De vare Vikinger/det er Sjø-røvere/ hvilken idræt var fordom lovlig og tilladt her i Norden/ og det i hedenskabet og lang tid derefter. Saaledes droge de Danske til søes om paa Frankerig/Irland/Engelland/hvor de for den orsag ogsaa bleve kallede Vikinger.
Der Sigvald Jarl nu flyde/skeldede Vogn Aagesøn (hvis saavel som og de andres mandelige ord og gierninger berømmes i historien) hannem for Niding ɔ: Uærlig/ Skelm/ hvilket holdtes skammeligere eller uærligere/ end fly. Nithing. A. As. Neqvam, Infamis. Niud. As. Malitia. Udi vore gamle Lavs og Gildes-skraaer/findes om dem/som groveligen forsaæ sig/ at de skulde gaae af Gildet med Nithings-ord. Nidingskab/ Nidings-Verk ɔ: ubodemaals gierning/ som ej kunde bødes for. Heraf og Gaardniding Gridniding. Valen/ Valur ɔ: de døde legemer/ som ligge paa Valsteden. Deraf Valfader ɔ: Odin. Valhal. De dødes sal hos Odin.
