Stolt Ingeborg lader sig hoveklæder skære/ Hun siger hun vil en hovmand være. Selv sørger hun for hannem saa lønlig.
2. Stolt Ingeborg stiger til sin hest/ Hun siger/ hun vil være Kongens gæst.
3. Hør I unge Konning/ hvad jeg siger jer/ Har I fornøden min tieneste her? Selv sørger hun for hannem saa lønlig.
4. En staalddreng behøves her best/ Var her kun staalderum for hans hest.
5. Hans hest maa stande hos Ganger min/ Selv skal hand sove hos mig under lin.
6. I try aar tiente hun i Kongens gaard/ Ret ingen vidste det var en maard.
7. I tre aar tiente han for staalddreng/ Og drev de føler hen udi eng.
8. I tre aar ledte hun de føler til vand/ De vidste ej andet end hun var en mand.
9. Stolt Ingerlild kand de fruer vel glæde/ Der til kand hun saa herligen kvæde.
10. Haar haver hun som spundet guld/ Derfor var Kongens Søn hende huld.
11. Hun gaar sig saa i Kongens gaard/ Hende falmer baade lyd og haar.
12. Den staaldreng har faaet saa underlig spore/ Hand kand ej spænde sin egne spore.
13. Hand haver faaet saa underlig en færd/ Hand kand ikke drage sit eget sverd.
14. Kongens Søn heder paa Jomfruer fem/ Stolt Ingerlild er den geveste blant dem.
15. De svøbte hende i deres skind/ Saa følge de hende i steenstuen ind.
16. De satte hende paa bulster blaa/ Og strax fødde hun to sønner smaa.
17. Da kom ind Kongens søn og lo/ Kunde hver staalddreng faa saadanne to.
18. Hand klapped’ hende ved hviden kind/ Sørg nu ikke allerkiereste min. Selv sørger hun for hannem saa lønlig.
19. Hand sætte paa hende guldkronen rød/ Med mig saa skaltu leve og døe. Selv sørger hun for hannem saa lønlig.
Anmerkning.
Jomfru Inger kommer til Hove/ at tiene Kongens Søn (som her og ellers kaldes den unge Konge) og giver sig ud for en Mand/ men var enten tilforn eller nu kiendt af hannem/ at de disbedre kunde omgaaes ubekiendte/ til hun bliver svanger ved hannem og nyder den Lykke/ af en Slegfred at blive hans Ektefelle. Denne Vise er af samme Indhold/ som dend 28/ og fleere.
