To Ledingsmænd lagdes under ee/ Der vises villien min. De tretted’ om saa ven en møe. Hun lover hannem sin tro.
2. Jeg tør sætte ved mit guld saa rød/ Liden Kirsten skiøtter ej Normands død.
3. Jeg tør sætte ved min hvide hals/ Liden Kirsten er Her Normand ej falsk.
4. Her Normand stoed og hørde derpaa/ End skal jeg prøve begge deres ord.
5. Her Normand klædde sig i silke rød/ Og lagde sig ned/ som hand var død. Hun lover hannem sin tro.
6. De Kongens mænd styrde deres sneke til land/ Liden Kirsten ganger paa hviden sand. Hun lover hannem sin tro.
7. Værer velkomne I Kongens mænd/ Hvor har eder liidt i Ledingen hen.
8. Saa haver os liidt i Ledingen hen/ At vi have mist en mand saa ven.
9. Vi have mist saa fin en mand/ Hin unge Normand saa heder hand.
10. Liden Kirsten stod og hørde de ord/ Hun daanede vel ti gange til jord.
11. Er det nu sandt Her Normand er død/ Jeg bygger over ham en kirke saa rød.
12. Muren af graa marmorsteen/ Og graven af det hvide hvalsbeen.
13. Jeg skal hans kiste med sølv beslaa/ Og sætte forgyldte bogstave paa.
14. Saa sige de alle som der gaa fram/ Der ligger liden Kirstens fæstemand.
15. Her Normand kund’ ej lide den harm/ Stat op/ tag hende ti gang’ i arm.
16. Tak have Her Normand/ Hand holdt sin tro/ Med ære lod hand sit brøllup bo.
17. Tak saa have den skiønne Jomfru/ For hun var hannem saa huld og tro.
18. Nu haver den Jomfru forvundet sin harm/ Der vises villien min. Hun sover hver nat i Her Normands arm. Hun loved hannem tro sin.
Anmerkning.
Enddog Kierlighed er tidt ubestandig hos mange/og lang Skilsmisse forkøler den tidt/saa sees her alligevel et andet Exempel/at hun alvorligen sørger for Her Normand/hvilket Navn haver fordom/og endnu er et Stamme-Navn.
