De Røvere vilde stiele gaa/Saa langt i fremmede lande/Saa stale de bort den Konges barn/Dend jomfru heed Skjøn Anna.
2. De førde hende i fremmede land/En Hertugs Søn til haande/For hende saa meget guld gav hand/Dend jomfru heed Skjøn Anna.
3. De vare tilsammen i otte Aar/Siu sønner tilsammen monne fange/For hendis dyd og ydmyghed/Blev dend Herre en Konge.
4. Dend Herre var af Mekelborg land/Af Førstelig blod og stamme/Kongens Dotter af Engeland/Var solt ham selv til haande.
5. Der otte Aar forfangen var/Hun kunde det merke og kiende/At hand vilde sig en anden fæste/Forlade vilde hand hende.
6. Skjøn Anna gaar for hans Moder at staa/Moder sagde hun Frue/Vil I eders søn bede om/At hand vil mig trolove.
7. Jo saamend da vil jeg saa/Jeg vil det gierne giøre/Hand lover sig aldrig nogen jomfru/Der mig kand kjerer være.
8. Dend Førstinde gik for sin søn at staa/Konning sagde hun Herre/Hvorlænge vilt du leve saa/I slegfreds levnet meere.
9. Du skalt love skjøn Anna din viv/Din ægte brud at være/Og da bliver eders sønner syv/Til ægte børn med ære.
10. Nej saamænd moder giør jeg ei/Hun er af fremmede lande/Hendes forældre kiender jeg ei/Hun er mig solt i haande.
11. Dend Herre lod breve gaa ud/Ja bryllups-breve skrive/En anden fæste sig til brud/Hans Dronning skulde blive.
12. Skjøn Anna staar i højeloft/Hun hørde de Ridders røste/Give det Gud Fader i himmerig/Mit hierte maatte brøste.
13. Skjøn Anna staar i højeloft/Hun hørde de Riddere bolde/Hielp nu Gud Fader i himmerig/Jeg motte min kjærist beholde.
14. Dend Herre hand gaar for skjøn Anna at staa/Anna du dejlige kvinde/Hvad haver du for gaver god/Til min brud og Førstinde.
15. Jeg vil give hende gaver rig/Konning sagde hun Herre/Jeg giver hende mine sønner syv/De skulde hendes tiennere være.
16. Det er slet ingen gaver rig/Anna du dydelige qvinde/Andre gaver skalt du hende give/Vilt du mit venskab vinde.
17. Da skal jeg give hende gaver rig/Konning sagde hun Herre/Jeg giver hende eders eget liv/Jeg vilde saa nødigt ombære.
18. Det er ingen gave rig/Anna du dydelige kvinde/Dit beste guldspan du hende giv/Vilt du hendes venskab vinde.
19. Mit beste guldspan skal hun ikke faa/Jeg vil det ikke ombære/Det gav i mig til morgen gave/Derfor fik i min ære.
20. Dend Herre gaar for sin brud at staa/Min adelig brud og førstinde/Hvad for gaver giver i nu/Anna min slegfred kvinde.
21. Jeg vil give hende gave god/Konning sagde hun Herre/Jeg vil give hende mine gamle sko/Hun sømmer dem best at bære.
22. Saadan er ikke gaver nok/Min ædelig brud og Førstinde/I giver hende andre gaver god/Om i mit venskab vil vinde.
23. Saa vil jeg give hende gave rig/Konning sagde hun Herre/Jeg vil give hende mine møller syv/De ligge over Riin saa ferre.
24. De møller ere saa vel belagt/De ere saa vel beprydet/Og det vil jeg for sanden sige/De maaler kaneel og hvede.
25. Skjøn Anna sagde hun min ædle Herre/Vil i mig det forlove/At jeg maa gaa til højeloft/Eders unge brud at skue.
26. Ney saamænd da maat du ej/Du maat det ikke giøre/Kom ikke i det brudehuus/Lad mig det ikke spøre.
27. Skjøn Anna gaar for hans moder at staa/Moder sagde hun Frue/Maa jeg i det brudehuus gaa/Min Herres brud at skue.
28. Jo saamænd da maat du saa/Sagde hans moder til hende/Tag kun dine beste klæder paa/Med alle dine Møer og kvinder.
29. Skjøn Anna ind ad døren treen/Baade med angest og møde/Hendes syv sønner de for hende gik/Var klæd i skarlagen hin røde.
30. Skjøn Anna tager sølvkande paa haand/For bruden begynte at skienke/Taarene hende paa kinden rand/Som hver vel selv kand tænke.
31. Dend brud gaar for sin Herre at staa/Konning sagde hun Herre/Hvor er os dend skjønne jomfru fra/Hvi græder hun saa saare.
32. Hør det kiere unge brud min/Jeg siger edere sandt/Det er min søster-dotter fiin/Er hendt af et fremmed land.
33. Ak nej min Herre det er ej saa/Det kand jeg vel forstande/Eders slegfred viv det være maa/Raade Gud hvor det vil gange.
34. Sandhed jeg eder sige vil/Til hendes sorrig og vaande/Hun blev mig bødet for penge til/Og sold af fremmede lande.
35. Det er hendes børn som i her seer/Syv sønner for eder stande/De skulle nu eders tiennere være/Det giør hende sorg og vaande.
36. Jeg havde mig en søster klein/En søster som heed Anna/Hun blev af røvere staalet hen/Og sold i fremmede land.
37. Hun blev staalet hun var et barn/Udi sin Ungdoms aare/Hendes forældre til stor harm/De sørger for hende saa saare.
38. Est du skjøn Anna søster min/Du ædle fiols blomme/Ret aldrig glad var Moder din/Siden du af land monne komme.
39. Du est min søster hør jeg vel/Det er nok obenbare/Beholt ikkun din Herre selv/Gud eder længe spare.
40. Der blev glæde over ald dend gaard/Ja var stor lyst og gammen/Den Konning og skjøn Anna da/Blev begge viede tilsammen.
41. Hiem drog dend unge brud igien/Alt til sin faders lande/Dend yngste søn fulde hende hiem/Hvis moder var skjøn Anna.
Anmerkning.
Enddog denne Vise er om udvortes folk/saa lader jeg dend dog gaa i tallet/fordi den er gammel og i brug hos mange; Og jeg haver ogsaa hørd siunges og nævnes Her Daner Konning. Der siunges ellers mange andre Viser paa Danske om fremmede/med hvilke vore da havde omgængelse. Der har været stort Røveri i gamle dage/eftersom det i synderlighed til Søes haver været tilladt og lovligt/som noksom af vore Nordiske Historier/Sagar og Viser erfares. Saaledis have de og kiøbt og soldt Mennisker/som de havde røved/lige ved andet gods/saasom endnu skik er hos de Barbariske folk.
