Hvo denne Konning af Opsal eller Aller hafver været/kand intet visst foregifvis. Maa vel ske/denne er en Svensker Digt/uden Tvil gammel/som siunis af denne Eventyr/om denne Drage/som mand i fordum Tid hafver haft meget at skaffe med. At mand meente der skulde været saadanne Diur til/som skulde ligge under Jorden udi store Bierge/paa Guld og Sølf og saadanne dyrebar liggendefæ. Hafver dog ickun været Sathans Sværi/som hand hafver koglet med for dem som lefvede udi den Hedenske Blindhed og Vildfarelse/&c.
Jeg seer saa mangt et Orlog Skib/under deris forgyldene Brande: Der er Aller Kæmpe hin stercke/hand agter sig hid til Lande. Det v. h. r. r. e.
2. Kaste de deris Ancker paa den Grund/de glæddis ved den Hafn: Tog hand Aller Ahre i Haand/hand sprang af fremmer Stafn.
3. Der de komme udi den Borggaard/der afselet de deris Skind: Saa ginge de udi Høyeloft/for Kongen af Opsal ind.
4. Hel sidde I Kongen af Opsal/en Herre ofver eders Bord: Ville I mig eders yngste Daatter gifve/I vide mig god Ansvar.
5. Det var Kongen af Opsal/hand tøfvede icke ret lenge: Vi drage først under Vidrichs Vold/og prøfve der vore Hof-Drenge.
6. Saa snart var Brynje af Bielcken rykt/og Hielm ofver Hofvet kast: Saa seylede de under Vidrichs Vold/de gafve sig ingen Rast.
7. Ribolt tog sin Staalstang paa Bag/hannem lystet at see den Dantz: Hand tenckte paa Seyer af Aller at vinde/hand tenckte paa Ære-Krantz.
8. De sloge sammen med all deris Magt/ingen vilde hin anden vige: Saa mangen Helde satte Lifvet til/sin Herre ey vilde svige.
9. Aller hug/fast meere hand skiød/hand sprang i Kongens Snecke: Kongen hand blegnet som et Lig/under sit forgylte Tecke.
10. Tack hafve rige Herr Ribolt/hand var saa sterck i Fafn: Hand slog Aller i Hafvet ud/ofver Kongens forgylte Stafn.
11. Aller kom udi saa liden en Baad/saa raskelig monne hand ro: De skiøde til hannem med hvassen Straale/hannem kunde dog ingen naa.
12. Kongen af Opsal vender sig om/og seer udi den Søe: Hisset seer jeg en rysk galen Mand/hand seyler som Fuglen fløy.
13. Jeg er ingen rysk galen Mand/men mig tvinger Hafsens Nød: Dragen hafver borte mit meget røde Guld/thi var jeg heller nu død.
14. Er det Aller som du siger af/da dølie det icke til Skade: Du tage os af det Fæderne Land/den Drage ville vi vel raade.
15. Hvor kunde I komme til det Land/og træde den Drage under Fod: Her er imellem saa dybt et Vand/og Vinden et eder imod.
16. Er her imellem den stride Strøm/vil Børen icke med os staa: Da hugge vi ned den store Skof/vi giøre der af en Bro.
17. Høre I det rige Herr Ribolt/kunde I Dragen ofvervinde: Da gifver jeg eder Kolebrand/og andet hvad der er inde.
18. De vunde op Seyl/saa høy udi Raa/saa finge de Børen hin blide: End komme de der som Dragen var/førre Aller fik det at vide.
19. Herr Ribolt størte paa Bierget saa hart/Staalstangen monne hand oplette: Gif mig Kolebrand det gode Sværd/eller jeg skal med dig trætte.
20. Icke fanger du Kolebrand i Dag/det Sverd er mig saa kier: Det kommer aldrig udi din Haand/medens Lifvet i mig er.
21. De slogis i Dage de slogis i to/den tredie Dag at qvelde: Herr Ribolt stod saa Mandeligen/den Drage monne hand felde.
22. Saa tog hand det røde Guld/som hand kunde allermeest bære: Der hand kom under Vidrichs Vold/mødte hannem Tidende verre.
23. Kongen af Opsal er slagen ihiel/det af saa yppis den Qvide/slagne ere alle dine Brødre siu/som troligen med hannem stride.
24. Dette fortrød hannem rige Herr Ribolt/hand blef saa gram i Hu: Da gick Kolebrand i hans Haand/som brendende Ild og Lue.
25. De slogis i Dage de slogis i fem/førend den Kamp fik ende: Herr Ribolt hug paa Allers Brynje/at Odden i Hiertet vende.
26. De Kongens Mænd gaar i Gaarde/og Bolden der de slaar: De spottede den nøgen Herr Ribolt/hans Kiortel saa paltug var.
27. Mine Klæder ere refne som I maa see/for Jomfruen vil jeg det kære: Vi sende til hende den Hampe Vest/den sømmer dig best at bære.
28. Det da svarede den Jomfru fin/for hun Herr Ribolt kiende: I spotte icke saa denne fremmet Mand/langt bedre maa vi hannem hende.
29. I legge bort den graa Hampe Vest/den bør hand ey at slide: Fast bedre da er det Silcke Tield/paa Jorden under hannem at brede.
30. Hand vog Aller den Kæmpe sterck/hand kunde hannem ey undvige: Saa hefnde hand min Faders Død/sine siu Brødris tillige.
31. Der lefver ingen i all Verden til/min Faders Lande skal hafve: Tager jeg self den Ridder bold/det blifver min Morgen-Gafve. Det v. h. r. r. e.
