Engang skulde jeg min kierest ven lære/ Baade i tukt og saa i ære. Æren er det fejerste træ udi skoven.
2. Min kierest ven lære/ Baade i tukt og saa i ære: Hvor du kommer i fruerstu ind/ Vær snild i tale og tuktig i sind.
3. I fruerstu ind/ Vær snild i tale og tuktig i sind; I hvor du kommer til Ridder eller svenne/ Du vogt saa vel din ære alleene.
4. Til Ridder eller svenne/ Du vogt saa vel din ære alleene: Det er langt bedre med æren at døe/ End staa for klaffers mund bleg og rød.
5. Med ære døe/ End staa for klaffer bleg og rød. Det er ikke løgn den vise mand sagde/ En liden lyst giør langvarig skade.
6. Vise mand sagde/ En liden lyst giør langvarig skade. Hvo der vil lade skalken evne/ Hand skal staa mangen bleger stevne.
7. Lade skalken evne/ Hand skal staa mangen bleger stevne. Saa er en ungersvend i sin tro/ Som mand træder paa træske-bro.
8. I sin tro/ Som mand træder gaa træske-bro. Broen brister og manden falder neer/ Saa faa de skam/ som dem troer meer.
9. Manden falder neer/ Saa faa de skam som dem troer meer. Saa er ungersvenden i sin tale/ Alt som mand griber en aal i hale.
10. I deres tale/ Som mand griber en aal i hale. Aalen løber bort og ned til bunde/ Deres tale er falsk af hiertens grunde.
11. Ned til bunde/ Deres tale er falsk af hiertens grunde. Nu haver jeg min kierest ven lærd/ Og hende følger baade tukt og ære. Æren er det fejerste træ udi skoven.
Anmerkning.
Her findes adskillige gode Lærdomme for det unge Kvindeskiøn/saasom og andensteds.
