PIETAS REGNA FIRMAT.
GAndske saare klageligt og sørgeligt er det for menige Danmarckis Indbyggere/ at vi saaledis skulde miste vor Naadigste Herre og Konning/ milder og høyloflig Ihukommelse Konning Frederich II. saa got som paa hans beste Alder/ der hand nu var kommen ret til Forfarenhed og Viisdom. Ja visst maatte mand klage/ at hand er henryckt paa den Tid som icke alleeniste hans Naadis Høybaarne Børn udi deris umyndige Aar/ men meenige Landsaatter/ og vel andre omliggende Nationer/ kunde saare ilde hafve mist hannem/ om det ellers hafve været GUD Allmægtigste hans Villie. Men det er alt som David siger udi Psalmen: Ipse nos fecit, & non ipsi nos: Og ligerviis som hand hafver skabt os paa den Tid og Sted som hannem behagede/ saa tager hand os ogsaa bort paa den Tid og Sted/ som hannem self synis. Der med skulle Hurde os/ bede og forhaabes til den gode Gud/ at hand lader denne vor Naadigste unge Herr Printz og udvalde Konning lykkeligen opvoxe/ og dagligen forfremmes i Naade og Viisdom baade hos Gud og Mennisken/ saa hand kunde blifve beqvem til Kongeligt Regimente/ GUD self til Lof og Ære/ og Rigerne til Gafn og Beste. Udi denne Meening er denne efterfølgendis Vise lagt og giort paa hans Naadis Nafn og Sprog/ som første Bogstafve af hvert Vers og Riim i sig self udviser.
1.
Christe GUd og Mand jeg maa dig klage/
Hvad Sorg mig hendis i Ungdoms Dage/
Raadløs staar jeg i Vaande/
Ieg hafver min kiere Herr Fader mist/
Som du hafver tagen til dig forvist/
Thi er stor Graad for haande/
2.
Ieg tenckte/ min Fader i mange Aar/
At lefve med mig udi Fred og Flor/
Nu er forspilt den Glæde:
Dog gifvis hannem Lof og Eftersafns Priis/
En Herre Gudfrygtig/ from og viis.
Nefnis hand af alle saa vide.
3.
Frederich en Heldt i Hierte og Mod/
I Førstelige Dyder af Kongeligt Blod/
Er hand vel værd at rømme:
Retfærdig var hand og miskundig og blid/
Det samme skal og være min største id/
Efter Ræt og Sandhed dømme.
4.
Kom mig din Tiener og unge Barn/
O HErre til Hielp/ som er udkaarn/
Nest dig/ ofver Danmarck at raade:
Ieg min Indgang eller Udgangs Færd/
Nogenlunde at styre/ kiendis mig ey værd/
Gif mig din Hellig Aands Naade.
5.
Ieg bedes ey Velde/ ey Ære eller Guld/
Du trofaste Gud vær mig ickun huld/
At ieg dine Bud maa lære:
Nøglen til Viisdom og ret Forstand/
Min GUd/ er dig at frygte for sand/
Af Hiertet dyrcke og ære.
6.
Regiere min Tancke/ at jeg ret vel/
Kunde giøre paa Ont og Got Forskæl/
Paa Ræt og Uræt mercke/
I alle mine Anslag stor og smaa/
Efter dit klare Ord den rette Vey gaa/
Thi saadant Riget monne stercke.
7.
Alle Løgner/ Bagvasker og Øyenskalcke/
Som alting til det verste udtolcke/
Ret ingenlunde hos mig lefve:
Efter tro Raadgifver og vise Mænd/
Giør jeg min Flid af Hu og Sind/
Naar jeg skal Sandhed prøfve.
8.
Af dig jeg bedes/ min HErre/ min GUd/
Fred/ Fremgang/ Seyr/ Lif/ Lycke og Raad/
I all min Tid tillige:
Retsindig at føre dette verßlig Sverd/
Med dig jeg kunde paa sidste blifve værd/
AT lefve i Himmerigis Rige.
