Og det springer saa vide om Land/ Rensborg er tagen til Fange: Sleszvig kom icke til Husom i Aar/ hafde Flensborg vist det skulde saa gange: Sønderborg maa lide det ynckeligste Mord/som Aabenraa var spaad for lange.
2. Tønning rider ad Bredsted ind/ Tønder bød Ribe god Dag sin Herre: Christ vogte dig Vedel ogsaa Kolding/ Varde/ Ringkiøbing/ og Lymvig med Ære: Hostebro/ Tidsted/ Nykiøbing i Mors/ under Vigborrig Skifve vil være.
3. Høring og Seby og dertil Skafven/ Hofbro og Grenaa Ebletoft forgætte: Mariagger tien Randers og Olborg By/ den giefveste de Aarhuus agte/ Kalundborg bær Slavels udi sin Fafn/ Kaarsør det icke formaatte.
4. Faaborg vil fare til Asnes By/ for Medelfers Pending og Klæder: Men Othensee tager fra Bogense sit Lif/ Kerteminde hun dertil raader: Nyborg vilde bære den Krone i Aar/ Svenborg efter Arrekiøbing leder.
5. I hugge af Nagskof Hænder og Fødder/ og Marieboes Øyne udstinge: Saxkiøbning giør paa Surkiøbing det Mord/som Nysted og Rudkiøbing skal tvinge: Men all den Pine som Nykiøbing bær/ det er for Stubkiøbing eene.
6. I hugge af Stæge ey Hænder eller Fødder/ Oringborg beholder sine Øyne: Men Næstved skal blifve Skielskør hendis Død/ som Præstø monne fortiene: Hedding skal lide saa haard en Straf/ at Kiøge skal qvelis udi Pine.
7. Og de ledde Roskild af Kiøbenhafn ud/ Ringsted vred Hænder saa saare: Alle de Veyrmøller for Slangerup staa/ de felde for Holbeck Taare: Nykiøbing bød Søborg tusind god Nat/ Helsingør bad Helsingborg vel fare.
8. De fulde Landskrune til Lundeby/ hun saae der Malmøes Spir opstande: Christ signe Trælbørg og Falsterbo/ fra Ydsteds og Ahuses vaande: Hafde Semmershafn blefven hos Vee i Aar/ Syllesborg gick Lycken til Haande.
9. Hafde Varbierg i Lauholm en Ven/ Engelholms Bud til Halmsted vilde bære: Falckenberg til Kongsback sende sit Bud/ Lunterthun gaf Elleholm liden Ære: Christ signe Tommerup ogsaa Asskære/ Rodneby deris Hiertens Kiære.
10. I bede for Visby paa Gudland staar/ for Rødne paa Boringholm hin brede: I læse et Pater noster for Svanickes Siel/ Aakircke formilde sin Vrede: At Nexø maatte fare fra Lybst Mand bort/ under Dansk Mands Ro og Glæde.
